dig". Det indikerer således i høj grad <strong>og</strong>såbevidsthed om <strong>og</strong> medleven i en proces.Denne læring drejer sig både om at lærerent praktisk, hvordan man kan håndteren<strong>og</strong>le problemstillinger, men som den følgendediskussion antyder, handler det <strong>og</strong>såom at "lære at slå sig til tåls" <strong>og</strong> bruge nederlagenekonstruktivt en anden gang:Økol<strong>og</strong> K: ".. vi havde 11 ha, der bare gik ned istankelben, det skal man bare lære ikke at grædeover, for man må ikke sprøjte. Vi skal leve af det.Det ser grimt ud, men vi skal lære at leve af det,når den giver et godt år … jeg kan huske, at konsulentensagde: "Jamen hvorfor søger du ikke omdispensation til at gøre n<strong>og</strong>et <strong>ved</strong> det der", jamen,det ønskede jeg slet ikke, for jeg skal bare lære atgribe det an på en måde, så det ikke bliver så slemten anden gang."Økol<strong>og</strong> H: Ja, man skal lære at vende ryggen til,ikke kigge på den hver dag … sige til sig selv atman kan vende tilbage om en måned <strong>og</strong> se, om denskal sås til, eller man bare skal ud <strong>og</strong> fodre stankelben…Økol<strong>og</strong> F: Ja, <strong>og</strong> lære af det, lære <strong>og</strong> tænke overhvad man så kan gøre for at det ikke sker igen.8) En periode som fanatiker. Økol<strong>og</strong> B følte siggodt "gennemarbejdet" som økol<strong>og</strong> efterhånden<strong>og</strong> fremlagde blandt andet sin "proces"sådan her: "Jeg tror man starter <strong>og</strong> siger, atman ikke skal være fanatiker, <strong>og</strong> så bliver man fanatiker,<strong>og</strong> så kommer man igen over til et stadium,hvor man siger at nu skal man heller ikke være altfor fordømmende. Det tror jeg er fordi man koncentrerersig så meget om at få det hele til at køre <strong>og</strong>forstå reglerne <strong>og</strong> baggrunden for det." Denne"periode som fanatiker" kan således betragtessom en periode, hvor man netop søgerat "gøre økol<strong>og</strong>iens mål til sine egne" <strong>og</strong> anstrengersig for at gøre målsætningerne tilen del af sin egen praksis. I den proces kan"fanatisme" betragtes som nødvendig for at"smage", hvordan det føles.9) Langsigtet planlægning af besætningen. Flere økol<strong>og</strong>erhavde fået et andet syn på vigtighedenaf at passe på kvierne som besætningensfremtid, <strong>og</strong> de relaterede dette til omlægningsprocessen<strong>og</strong> en mere "langsigtettænkning". Tilsvarende – som fremlagt fleregange i det foregående – blev der givet udtrykfor at man skulle lære at tænke frem fradet ene år til det næste: man skulle kunneleve af det, der gik godt det ene år; <strong>og</strong>så detnæste hvor det måske gik knap så godt. Tilsvarendevar økol<strong>og</strong> A begyndt at tænkemeget mere i avl: hans køer blev mere"spraglede" nu, men han avlede svensk blodind i besætningen for at få mere robuste køer,<strong>og</strong> var begyndt at bruge mastitisindekseti avlsarbejdet.3.10 Tre gode råd til kommendeomlæggereDe tre grupper blev bedt om indbyrdes at findefrem til tre gode råd, som de ville give videre tilkommende omlæggere ud fra det, de selv havdeværet igennem. Der viste sig at være forholdsvisstor enighed mellem gruppemedlemmer <strong>og</strong> ikkesom forventet en diskussion om, hvilke råd manville prioritere. Endvidere er der et ganske godtsammenfald mellem grupperne, <strong>og</strong> de gode råd vilblive præsenteret i det efterfølgende i ikkeprioriteretrækkefølge (eftersom der ikke var taleom prioritering mellem de tre gode råd i den enkeltegruppe).1) Indstilling <strong>og</strong> at man skal ville: "Han skal selvvære indstillet på det. Hvis der er et økonomisk incitamenttil det, så er det ikke nok. Ikke i mine øjne.Han skal have lyst til det, fordi det er spændende.Ellers skal han ikke gøre det." (Økol<strong>og</strong> A).Det handlede <strong>og</strong>så om, at man havde lyst tildet som en del af landmandsgruppen i lokalområdet,som det fremgår af følgendeordveksling:Økol<strong>og</strong> M: "Man skal gøre det, fordi man synesdet er sjovt … <strong>og</strong> så ser man på de andre <strong>og</strong> tænker,om det nu er n<strong>og</strong>en, man kunne tænke sig atsnakke med…"Økol<strong>og</strong> N: "Ja, vi vidste jo ikke, at du havde meldtdig, da vi andre gjorde det… " (latter i gruppen)58
I den forbindelse blev vigtigheden af atmoralen er i orden <strong>og</strong>så nævnt: man skalvære indstillet på at ville være 100% "ren ikanterne": "Vi skal have en moral selv, som vikan leve med, ligesom med tilbageholdelselstid. Jegsynes min moral er blevet bedre. Dengang vi skulleholde tilbage i 3 dage, kunne mælken måske godtryge med i den sidste malkning, men det kan denikke nu efter 9 dage. Samtlige 18 malkninger rygerud til kalvene, for jeg føler mig faktisk mere forpligtetend før. Jeg har det godt med, at når mine naboerkommer <strong>og</strong> siger "åhhh… tror du ikke…??" <strong>og</strong>så kan jeg sige "Overho<strong>ved</strong>et ikke!". Du er nødt tilat have moralen i orden, ellers bliver det n<strong>og</strong>et særtn<strong>og</strong>et" (økol<strong>og</strong> H).2) Tro på det. Dette råd er tæt beslægtet medovenstående "at skulle ville det". Det handlede<strong>og</strong>så om, at man skulle have så megetlyst <strong>og</strong> gå-på-mod, at man dels kunne klareden modgang, der sandsynligvis <strong>og</strong>så villekomme, <strong>og</strong> dels kunne forsvare det over foromverdenen: "Hvis han ikke VIL det, så trorjeg, det er for anstrengende. Hvis han ikke kan tåleat se ukrudt, <strong>og</strong> den er alt for følsom over det, så erdet for belastende, <strong>og</strong> så skal den sgu ikke gøre det,for så mange penge er der heller ikke i det! ….Man skal kunne forsvare det man gør!" (Økol<strong>og</strong>E).Dette element - at kunne forsvare det - indebærer<strong>og</strong>så,at man selv tror på det <strong>og</strong> stårbag den endelige beslutning:Økol<strong>og</strong> P: "Tro på dig selv <strong>og</strong> lad være med at lyttetil naboerne for meget … en af mine naboer blevsablet ned, da han ville lægge om som svinebondeØkol<strong>og</strong> N: Jamen man får utrolig mange råd, <strong>og</strong> pået eller andet tidspunkt må man skære igennem <strong>og</strong>sige, at nu gør vi sådan her. Det koster jo <strong>og</strong>så at fån<strong>og</strong>en til at regne på det i evigheder, <strong>og</strong> de kan ikkesvare på det alligevel. Og de hjælper ikke med atbetale…"3) De fysiske rammer skal være tænkt godt igennem.Stalden skal være i orden, <strong>og</strong> der skal værejord nok, eller <strong>og</strong>så skal der være samarbejdsaftaler.Man skal være sikker på, atman kan avle foder nok. Der skal væreharmoni på bedriften, <strong>og</strong> et par af deltagernetalte i den forbindelse varmt for, at mantænkte i driftsfællesskaber med naboernefrem for at købe jord op.4) Ikke at blive irriteret over reglerne. "Accepteredem, men måske nok blive irriteret. Der er <strong>og</strong>såmange regler at blive irriteret over som konventionel."(økol<strong>og</strong> i gruppe 3). " At man ikke skalblive irriteret over reglerne. Det bliver en stor belastning,hvis man irriterer sig over reglerne. Så måman sige, jamen sådan er reglerne, <strong>og</strong> sådan må jeggøre. Jamen du må gøre en indsats, ellers bliver detdobbelt så besværligt (økol<strong>og</strong> K). I forlængelseheraf blev det i den pågældende gruppe <strong>og</strong>såpåpeget at man skal betragtedem, derkontrollerersom n<strong>og</strong>en, der er til for økol<strong>og</strong>ernesskyld, for det er de, <strong>og</strong> hvis manstarter med den indstilling, at reglerne eruudholdelige <strong>og</strong> kontrollanterne bare til foret systems skyld, så kan man lige så godt ladevære med at blive økol<strong>og</strong>.5) At man er enige om det i familien. Det indebærer,at man har snakket sammen om alle dekonsekvenser, det kan medføre, f.eks. fluer<strong>og</strong> forholdet til naboerne (diskuteret i afsnit3.8.1).6) Interesse for markedsføring <strong>og</strong> sine produkter. Atman så tidligt som muligt begynder at interesseresig for produkter, markedsføring <strong>og</strong>kvalitet <strong>og</strong> stræber efter tættere kontakt tilforbrugere <strong>og</strong> følger sine produkter til dørs.Dette emne eller råd blev fremført i den enegruppe som "det fjerde råd", <strong>og</strong> blev diskuteretmellem gruppemedlemmer i forhold tilhvor meget overskud man har i dagligdagentil at leve op til det, <strong>og</strong> samtidig hvad detindebærer at skulle have "kontakt til forbrugere".3.11 Perspektiveret diskussion3.11.1 Ændringer på bedriftsniveau - etspejlbillede af ændringer i landbruget?Som det fremgår af ovenstående, gav omlægningtil økol<strong>og</strong>i startskuddet til en række ændringer på59
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20: meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af