typisk korn som erstatning for rapskager. I detre sidste forsøg er betydningen af foderniveauetundersøgt. De to sidste forsøg er ikkegennemført i økol<strong>og</strong>iske besætninger, mengrundrationen er med betydelige mængder afkløvergræs <strong>og</strong> ensilage.Tabel 6.4Nr. Rationstype(forsøgssted)Foreløbige resultater fra igangværende forsøg med type <strong>og</strong> niveau af tilskudsfoder,som et middel til at øge andelen af dansk økol<strong>og</strong>isk foder i malkekøernes foderration.ForsøgsbehandlingMængdeFE pr koEKM,kgProduktionFedt Proteinpct. pct.StaldfodringType afType af tilskudsfoder tilskudsfoder1 Kl. græs/helsædsensilage Rapskage, varmebeh. + byg 2,5 + 3 25,2 4,30 3,36(H nr. 32-9) Byg + byg 2,5 + 3 26,0 4,41 3,442 Kl. græs/helsædsensilage Rapskage, varmebeh. + byg 2,5 + 4,5 22,3 4,34 3,54(H nr. 61-4) Byg + byg 2,5 + 4,5 20,7 4,60 3,653 Kl. græs ensilageRapskage, varmebeh. + byg 1,5 + 1,5 16,7 4,51 3,44(Rugballegård)Byg 3,0 16,1 4,67 3,46Havre 3,0 16,4 4,74 3,454AfgræsningKl. græsByg 3,0 18,3 4,03 3,45(Rugballegård)Byg, varmebehandlet 3,0 18,1 4,03 3,44Pulpetter 3,0 18,0 4,19 3,435 Kl. græsRapskage, varmebehandlet 2,5 29,2 4,10 3,51(H nr. 32-9) Byg 2,5 28,8 3,95 3,526ÅrsrationerKl. græs, ens./afgræsn.Niveau af tilskudsfoderNiveauaf tilskudsfoder0 14,8 4,08 3,15(Rugballegård)FE/dag 1-24 u.e.k.3 17,7 4,22 3,267 Kl. græs / helsæd, afgræsn.FE/dag 1-36 u.e.k.(H nr. 80-6)8 Helsæd ens / afgræsn.(H nr. 81-6) FE/dag 1-36 u.e.k.8 19,1 4,07 3,301 23,9 4,29 3,363 23,7 4,27 3,405 24,8 4,21 3,431 22,2 4,33 3,463 23,0 4,18 3,435 22,8 4,23 3,50Den største hindring for 100% økol<strong>og</strong>isk fodring<strong>og</strong> høj grad af selvforsyning er arealgrundlagetpå de økol<strong>og</strong>iske kvægbrug. Allerede<strong>ved</strong> den nuværende andel af økol<strong>og</strong>isk foderer det visse steder vanskeligt at sikre entilstrækkelig mængde økol<strong>og</strong>isk foder. Til økol<strong>og</strong>iskoksekødsproduktion <strong>ved</strong> opfodring aftyrekalve er der kun få steder tilstrækkeligtøkol<strong>og</strong>isk foder. 100% selvforsyning med fodervil typisk kræve et areal på 1.5 til 1.7 ha prMPE (M<strong>og</strong>ensen et al., 1999). En mulighed er,at der laves forpligtende aftaler mellem økol<strong>og</strong>iskekvægbrugere <strong>og</strong> nuværende konventionelleplanteavlere (Kristensen, 1998). Disse hartypisk været tilbageholdende med omlægningpga. mangel på næringsstoffer <strong>og</strong> mulighed for116
at have et større areal med kløvergræs i sædskiftet.Kvægbrugere har derimod typisk overskudaf såvel N som P <strong>og</strong> K. Ved eksport afen del af dette til planteavleren kan denneoverskue en omlægning <strong>og</strong> der<strong>ved</strong> øges detøkol<strong>og</strong>iske areal. De første initiativer til samarbejdeer taget i forbindelse med økol<strong>og</strong>iskoksekødsproduktion.6.5 Celletal <strong>og</strong> yversundhedOver halvdelen af alle sygdomsbehandlingerforetaget af dyrlæge i såvel konventionelle somøkol<strong>og</strong>iske malkekvægsbesætninger <strong>ved</strong>røreryverbetændelse, <strong>og</strong> langt størsteparten af antibiotikaforbruget<strong>ved</strong>rører behandling af yverlidelser(Anon. 1991). En del forhold tyder på,at der er sket ændringer i behandlingsmønstereti økol<strong>og</strong>iske besætninger i de senere år, <strong>og</strong>ændringerne skal muligvis ses i sammenhængmed flere nyligt omlagte besætninger. Det førstestudie af sygdomsmønster <strong>og</strong> behandling i12 veletablerede økol<strong>og</strong>iske besætninger vistevæsentligt færre yverinfektioner, lavere celletal<strong>og</strong> færre behandlinger i forhold til konventionelle(hhv. 0.12 <strong>og</strong> 0.31 behandlede laktationerpr. årsko), <strong>og</strong> flere økol<strong>og</strong>iske besætningerbrugte kun antibiotika i meget sjældne tilfælde(Vaarst, 1995). Tilsvarende er der i ældre økol<strong>og</strong>iskebesætninger fundet indikationer for enlavere forekomst af antibiotika-resistente Staf.aureus-stammer (Aarestrup upubl. data, 1998).Dette forhold søges belyst i igangværendestudier.En nyere undersøgelse i 18 nyomlagte <strong>og</strong> 42konventionelle besætninger med stor race vistederimod kun mindre forskelle i antal dyrlægeregistreredebehandlinger af yverbetændelse(0,64 <strong>og</strong> 0,57 behandlinger pr. årsko i økol<strong>og</strong>iskehenholdsvis konventionelle besætninger)(Anon. 1998; se <strong>og</strong>så Andresen 1998). Flereøkol<strong>og</strong>iske besætninger havde løsdrift, hvilketbidrager til forskellene mellem driftsformerne.Data fra et stort antal økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> konventionellebesætninger for 1998 tyder ikke på væsentligeforskelle i celletal mellem driftsformer(tabel 6.1). Nyere data fra et sundhedsrådgivningsprojekti Sønderjylland, der er omtalt ikapitel 7 (se tabel 7.1), tyder på en lidt størreandel af køer med forhøjet celletal samt højereberegnet tankcelletal i økol<strong>og</strong>iske besætninger.Antallet af registrerede yverbehandlinger vartil trods herfor mindre i økol<strong>og</strong>iske besætningersammenlignet med konventionelle.Flere undersøgelser har vist, at management iden enkelte besætning er af afgørende betydningfor celletal <strong>og</strong> behandling af kliniskmastitis (Barkema et al., 1998). Også i økol<strong>og</strong>iskebesætninger ses stor variation i forekomsten<strong>og</strong> behandling af mastitis (Vaarst 1995).En reduktion af medicinforbruget til mastitisbehandlingi økol<strong>og</strong>iske besætninger kan skedels gennem forbedret yversundhed dels gennemændring i behandlingsstrategi.6.6 Opstaldning, management<strong>og</strong> afgræsningsforhold6.6.1 Opstaldning <strong>og</strong> managementDe danske regler stiller kun få særlige krav tilstaldindretning for malkekøer, <strong>og</strong> det er op tilden enkelte at vurdere om målsætningen forden økol<strong>og</strong>iske produktion efterleves. Vejledningenindeholde visse anbefalinger for dettotale areal pr. dyr i relation til staldtype, menangivelse af normer for udformning af færdselsarealer,ædepladser, drikkepladser <strong>og</strong> hvilearealer ikke indeholdt. Angivelsen af det totaleareal pr. malkeko kan ikke, på samme mådesom i relation til opdræt, umiddelbart læggestil grund for en kvalitativ vurdering af opfyldtefunktionskrav i en økol<strong>og</strong>isk malkebesætning.Et for lille samlet areal vil pege i retning af enuhensigtsmæssig dyretæthed i stalden. Et tilgodesetminimumsareal pr. ko vil ikke modsvarendesignalere optimale <strong>og</strong> hensigtsmæssigeforhold i stalden. Til klarlægning af de faktiskeforhold kræves detaljerede oplysningerom udformningen af gange, passager til, fra<strong>og</strong> mellem sengebåserækker, plads omkringfoderborde <strong>og</strong> vandkar mv.Bindestalde er fortsat tilladt <strong>og</strong> anvendes imange besætninger. Der har hersket en del117
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32:
sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34:
Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36:
Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38:
MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40:
var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42:
holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44:
ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46:
det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48:
vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50:
3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52:
3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54:
3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56:
mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58:
dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60:
kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62:
I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64:
tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65:
ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133: handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135: præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137: Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139: lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141: I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143: normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145: frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147: 144
- Page 148 and 149: Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151: Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153: Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155: Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157: Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159: 9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160: Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af