Kalvene kunne således gå ud <strong>og</strong> ind mellem selvestalden <strong>og</strong> deres vante dybstrøelsesarealer <strong>og</strong> endertil indrettet udendørs fold, d<strong>og</strong> med store sygdomsmæssigeproblemer til følge i de tilfælde,hvor en infektion – væsentligst coccidiose – havdeværet inde på området én gang. Valgte landmandenalternativt at flytte kalvene rundt på renearealer, eller stillede man krav om nye <strong>og</strong> renearealer til de små kalve hvert år, blev konsekvensenofte, at kalvene kom langt væk fra hus <strong>og</strong>staldbygninger med deraf vanskeligere overvågningsmuligheder.Et af de specielle problemer, der blev fremhævet iforbindelse med kalvenes udeophold, var udsætningaf kalve sent på sommeren. Det blev fremhævetsom specielt problematisk, at små kalveblev sat på græs på et tidspunkt, hvor det begyndteat blive efterår. Oplevelsen i denne forbindelsevar, at det simpelthen var for barsk (koldt, fugtigt<strong>og</strong> blæsende) for de små kalve, <strong>og</strong> de i denne periodeofte blev stærkt svækkede <strong>og</strong> forkomne.Efteråret kom ikke altid på samme tidspunkt fraår til år, <strong>og</strong> det blev fremhævet som urimeligt atsætte små kalve ud i et klima, som reelt var "efterår".Herudover blev den løbende udbinding af kalve –hvor man i den praktiske driftsledelse ofte varhenvist til at anvende samme areal – i sig selvfremhævet som et problem. Dels størrelsesforskelleninden for en flok, <strong>og</strong> dels dét at små <strong>og</strong>nye, modtagelige kalve kom ud på arealer, hvorder gennem flere måneder havde gået ældre kalve.At tage kalve på stald blev af n<strong>og</strong>le dyrlæger betragtetsom en del af behandlingen <strong>og</strong> som sådanikke n<strong>og</strong>et, der var behov for at søge dispensationtil. "Behandling" blev således fortolket somalle de tiltag, der blev gjort for at bringe – i detteeksempel – kalvene i balance igen. Det forekomdem helt naturligt at beordre kalvene ind på staldfor at varetage deres tarv. Andre dyrlæger tolkedederimod begrebet "behandling" mere snævert <strong>og</strong>mente, at landmænd, der fandt reglerne besværlige<strong>og</strong> følte sig usikre med hensyn til kalvene, så villelægge pres på dem, med henblik på at kalveneskulle ind. De syntes således, at det var et uhåndterbart<strong>og</strong> urimeligt pres at give dyrlægen bemyndigelsetil at tilsidesætte reglerne.Der var forskellige holdninger hos dyrlægerne omnytteværdien af medicinsk behandling af coccidiose.De fleste konsulenter <strong>og</strong> dyrlæger fremhæ<strong>ved</strong>e,at uanset hvordan man greb ind, når problemetførst var konstateret, så ville det pågældendehold kalve være "sat tilbage". En enkeltdyrlæge tilbageviste dette som "sludder", mankunne komme langt med behandling, men ikkedesto mindre fandt han det irriterende, at manskulle vente til de var syge "når man vidste, at detville dukke op". Det irriterede den samme dyrlæge,at dyrlægestanden som helhed stod så hjælpeløsover for coccidiose- <strong>og</strong> andre kalveproblemer:det var oplagt et af de områder, hvor der var behovfor en indsats.2.3.3 OpstaldningI forbindelse med omlægningen havde flere dyrlægeroplevet tumult i kalveholdet i relation tilopstaldning. Hvor kalvene måske i længere tidhavde gået i enkeltbokse, skulle de nu i flokke.Overvågning <strong>og</strong> fodertildeling skulle udvikles, <strong>og</strong>at lære at indrette stabile flokke har vist sig atkræve en vis grad af tilvænning: "… Og der harværet lange perioder, hvor vi har snakket kalve næstenhver gang jeg kom, <strong>og</strong> hvor vi har ændret management.Altså, i en af de besætninger …. Der har vi lavet detsådan, at når han flytter dem fra en lille gruppe, hvor degår enkeltvis, over til at de skal gå sammen, der er hanbegyndt at forstå at rangordenen er en vigtig del af enkalvs tilværelse. Det har været n<strong>og</strong>le af de ting, vi hararbejdet med, hvordan han flytter dem rundt <strong>og</strong> hvor hanhar dem til at gå ude." (Dyrlæge N).Enkelte interviewpersoner påpegede potentielleproblemer med hygiejne i forbindelse med kalveopstaldning,blandt andet omkring drikkekar <strong>og</strong>fodertrug, samt <strong>ved</strong> udmugning.Enkelte af de interviewede dyrlæger havde erfaringerfor, at der var ben- <strong>og</strong> klovproblemer iforbindelse med ibrugtagning af dybstrøelse tilkvier <strong>og</strong> ungdyr. Lange, bløde <strong>og</strong> ubeskårne klovekan give en unødig belastning af dyrenes ben.Hvis de sættes ind i en spaltestald som kælvekvier,18
forstærker dårlige klove vanskelighederne i tilknytningtil tilvænning.2.3.4 Fodring <strong>og</strong> tildeling af mineraler <strong>og</strong>vitaminerFodring af kalve i økol<strong>og</strong>iske besætninger blevofte oplevet som et problem. Det drejede sig omfremskaffelse af en ordentlig proteinkilde, især<strong>ved</strong> fravænningen af mælk. En dyrlæge nævnteerfaringer med manglende vitamin- <strong>og</strong> mineraltildelingsom et overgangsproblem. Ifølge dennedyrlæge kunne man købe kalvefoderblandinger,som ikke indeholdt de nødvendige mineraler <strong>og</strong>vitaminer, sådan som konventionelle kalveblandingergør. Det var ikke forbundet til "den økol<strong>og</strong>iskedriftsform", men simpelthen n<strong>og</strong>et manskulle lære. Ligeledes nævnte et par af de interviewedekonsulenter, at de havde oplevet problemermed tildeling af ko-mælk i besætninger, somfør omlægningen havde brugt mælkepulver, <strong>og</strong> atde derefter havde problemer med at få kalvene framælk <strong>og</strong> over på fast foder, hvor kraftfoderblandingenblev nævnt som det mest kritiske. De godekraftfoderblandinger fandtes, men de var bare fordyre. En tredje af de interviewede konsulenterfremhæ<strong>ved</strong>e, at det var "selvvalgte problemer":Konsulent M:"…. Men jeg er brandirriteret over, at det eret problem at fodre kalve, det er n<strong>og</strong>et, man gør til et problem.Men jeg tror, at de færdige blandinger sommetider erfor proteinrige, for det er jo n<strong>og</strong>et med – for kalven – at gåfra det ene protein til det andet <strong>og</strong> det er et nyt … jeg sigergerne de skal trappe mælken ned. Man er jo helt afgjorttvunget til at tænke forskelligt i forskellige systemer, <strong>og</strong> derer jo ingen patentløsninger på n<strong>og</strong>et som helst. Men jeg vilbare sige, at med småkalve der laver man tit <strong>og</strong> ofte n<strong>og</strong>leproblemer for sig selv, som man slet ikke behøver. Mankan lige så godt bruge de råvarer, man har på ejendommen<strong>og</strong> <strong>og</strong>så via den vej højne den økol<strong>og</strong>iske andel i foderet…".2.3.5 Kalvenes rolle i besætningen <strong>og</strong> sombesætningens fremtidKalvenes trivsel – både ude <strong>og</strong> inde – blev afmange fremhævet som et spørgsmål om pasning,<strong>og</strong> at man brugte den nødvendige tid på det: "…det er så banale problemer at løse! Forstå mig ret, kalvetrivsel,det er forholdsvis nemt løst, hvis du vil, med enmålrettet arbejdsindsats <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et systematik <strong>og</strong> hygiejne.Det er fodring <strong>og</strong> nærmiljø <strong>og</strong> hygiejne. Belægningsgrad …" (dyrlæge C).Behov for en mere intens overvågning <strong>og</strong> godpasning omfattede både den daglige pasning, samtovervågning <strong>og</strong> pasning i forbindelse med sygdom,hvor n<strong>og</strong>le af dyrlægerne havde erfaringermed at blive tilkaldt til meget syge kalve, som ikkevar blevet opdaget før. Dette var ikke blot i økol<strong>og</strong>iskebesætninger, men blev nævnt som et genereltproblem: det går for stærkt med at få demfodret <strong>og</strong> "… de har ikke set det, når de er gået forbi…".Andre havde oplevet, at besætninger, som havdehaft problemer med kalvene, løste dem <strong>ved</strong> omlægningtil økol<strong>og</strong>isk drift. Disse dyrlæger tilskrevkalveproblemerne som "sjusk", der simpelthenblev rettet <strong>og</strong> strammet op i forbindelse med omlægning.En enkelt dyrlæge havde oplevet, at delokale kvægbrugskonsulenter havde taget grundigtfat i kalveholdet i n<strong>og</strong>le besætninger under omlægning,hvorefter det var begyndt at gå rigtiggodt.En af de bekymringer, som var dominerende idiskussionen om følgerne af kalvenes udeophold,var bekymringerne for selve besætningensfremtid. Der bliver stillet en række krav til denøkol<strong>og</strong>iske ko <strong>og</strong> den økol<strong>og</strong>iske besætning, <strong>og</strong>der blev gentagne gange rejst spørgsmål omhvorvidt kalve, der havde fået en "hård medfart" iden første del af deres tilværelse <strong>og</strong> som følgeheraf til tider var blevet sat måneder tilbage, kunneleve op til disse krav til fremtiden som økol<strong>og</strong>iskko: "… 10-12-14 dage efter de er lukket ud så fårde den her diarre … <strong>og</strong> hvis de ikke griber ind med detsamme <strong>og</strong> lukker dem på stald, så bliver de syge –RIGTIG syge, <strong>og</strong> så får vi en årgang af kvier, der sletikke rigtig bliver til n<strong>og</strong>et…" (konsulent I). Andre mente,at det burde give stof til eftertanke hos denenkelte landmand, <strong>og</strong> at et hold kalves eller kviersfejlslagne opvækst var n<strong>og</strong>et man lærte af: "…dem, der havde de ringeste kalve, hvis de virkelig havde fåetsmæk et år, så la<strong>ved</strong>e de aldrig den fejl igen. Og det kanjeg <strong>og</strong>så fornemme, at det virker, når de rigtig har fåetsmæk, hvor de kunne se, hvor dårligt ungkreaturerne ser19
- Page 3: Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19: meningskategorierne under hver over
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71:
Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73:
tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75:
nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77:
Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79:
Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81:
Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83:
konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85:
landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87:
den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89:
På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91:
der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93:
velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95:
Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97:
driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99:
5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101:
5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103:
En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105:
hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107:
giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109:
ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af