Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

tydelig effekt af vitamin supplement i vinterperiodenpå omfanget af yverlidelser og tankcelletal.Undersøgelsen konkluderer, at vitaminindholdeti mælken er en velegnet identikatorfor besætningens vitamin E status. Ud frade opstillede kriterier vurderes 1/3 af besætningerneat have en lav vitamin E status. Iøvrigt findes ikke dokumentation for mineralellervitaminunderskud i økologiske besætninger.6.4.3 Fodring under omlægningMed de nuværende regler har fodring med 1.års omlægningsfoder, der må anvendes som50% økologisk ved opfodring i egen besætning,ofte været problematisk. Denne problematiker ændret nu, idet langt de fleste landmændomlægger besætningen i år 2. Herved eralle afgrøder 100% økologiske til hjemmeforbrug,og brug af 50% foderet kommer kun påtale, når der ligger foder over fra året før. Omlægningenaf besætningen sker således 1 årefter, at bedriften har påbegyndt den økologiskeproduktionsmetode. Disse forhold vil ogsåændre sig med de nye EU-regler. I henhold tilEU-reglerne forstås ved omlægningsafgrøderafgrøder, som overholder de økologiske reglerog høstes på arealer, der har været under omlægningi 12 måneder dvs. kun foder fra 2. årsmarker kan anvendes. 60% af foderet til økologiskedyr må bestå af afgrøder høstet påbedriftens egne 2. års omlægningsmarker (-100% økologisk), men der hersker på nuværendetidspunkt fortsat stor usikkerhed omhvordan disse regler skal forstås/implementeres.6.4.4 Fodringsrelaterede lidelserFærre fordøjelsesforstyrrelser i økologiskekvægbesætninger er den generelle opfattelseblandt flere dyrlæger i dette projekt, og dettekan sandsynligvis relateres til fodring, ændretstaldsystem (overgang til løsdriftsstalde medfuldfoder) og/eller daglig motionering. Tendensenunderbygges af data fra en nyere undersøgelse,hvor 18 nyomlagte og 42 konventionellebesætninger med stor race sammenlignedes(Anon. 1998; se også Andresen 1998).Der fandtes en lavere hyppighed af registreredebehandlede stofskiftelidelser i de økologiskebesætninger (men flere klov-lemmelidelser).Flere økologiske besætninger havde løsdrift,hvilket kan have bidraget til forskellene mellemdriftsformerne. I et ældre materiale fandtVaarst (1995) ingen væsentlige forskelle i ketose-og mælkefeberforekomsten i økologiske ogkonventionelle malkekvægsbesætninger. Brugaf større mængder grovfoder (tabel 6.2) ogdermed lavere energikoncentration, må ansesfor en væsentlig forebyggende faktor ved sygdomme,der kan relateres til mangel på strukturog subklinisk vomacidose, men en storgrovfoderandel kan have andre afledte negativeeffekter, som her vil blive berørt.Nogle landmænd oplever ikke problemer medat planlægge eller overholde foderplaner, hvorandre oplever dyrekøbte erfaringer med foderplaneri omlægningsfasen. Problemer medfodringen skyldes især manglende erfaringerhos både landmand og rådgiver. Reglerne oghensyn til hvilke arealer og afgrøder man kanfå tilskud til kan også volde problemer vedfoderplanlægningen. Et par af dyrlægerne hartilsvarende erfaringer med stofskifte-/fordøjelsesforstyrrelseri omlægningsperioden. Endyrlæge har erfaret voldsomme problemer iomlægningen med acidose og ketose, en andenmed ketose. Dyrlægerne forbinder disse tilfældemed manglende erfaring i at dyrke det rigtigefoder i den nødvendige mængde. Køersketosetilfælde hos ny-omlæggerne skyldes muligvissult (underforsyning), fordi der ikke varnok foder på grund af dårlig planlægning ogvanskeligheder med indkøb af de rigtige fodermidler.Manglende forsyning med grovfoder eller dårligkvalitet betyder enten større tildeling afkorn og andet koncentreret foder og dermedøget risiko for acidose eller lavere foderniveauog dermed risiko for ketose. Problemerne medacidose ved fodring med store mængder f.eks.hjemmeavlet korn i en kortere eller længereperiode kan reduceres ved at anvende fuldfo-114