Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

af lav energi og høj protein mindsker (Phillipset al., 1996). Trommesyge opfattes dog genereltikke som et problem på de økologiske bedrifter,men de fleste landmænd kan fortælleom enkelte eller endog flere dødsfald blandtkøerne, når de ser en række år tilbage. Enkeltetilfælde af tilbagevendende problemer medtrommesyge er løst ved reguleret tildeling påstorfold (stribegræsning), hvorved køerne harmindre mulighed for at være selektive (ErikAndersen, pers. meddelelse, 1999). Der synesat være behov for at se nærmere på problemstillingen.Tilsvarende behov gælder for angreb af lungeorm,som i enkelte besætninger har været etomfattende problem blandt malkekøer. Sammeproblem er set i konventionelle besætninger ogi øvrigt også andre steder i nordvest Europa,og har været søgt associeret med udbredt anvendelseaf ormemiddelbolus til ungdyr, ændringfra 0-græsning til afgræsning eller lokaleklimatiske forhold. I økologiske besætningermå den primære årsag være den intensive afgræsningevt. sammen med at ormebehandlingikke foretages ved indbinding. Sidstnævnteforhold kan betyde, at et vist antal dyr husersmitten i lungerne hele vinteren uden at værevæsentligt påvirket (silent carriers) og at smittenspredes efter udbinding året efter. Persisterendeinfektioner med lungeorm og/eller løbetarmormer observeret fra første til andengræsningssæson blandt stude (upubl. data) og iøkologiske malkekvægsbesætninger (Vaarst &Thamsborg, 1994).Udvikling af afgræsningssystemer med gentagneflytninger til rene arealer til kontrol afløbetarmorm blandt ungdyr har været forsøgtmed godt held i Holland (Eysker et al., 1998;se Thamsborg et al., 1999), og lignende kanforsøges herhjemme i forbindelse med lungeorm.Mere komplicerede systemer med kontrollereteksponering og infektion af opdrættetfor at sikre immunitet kunne muligvis ogsåvære en løsning, men metoden vil nok indebærefor stor usikkerhed på grund af den sporadiskeforekomst af lungeorm. Sporadisk forekomstvil ikke sikre, at alle dyr eksponereshvert år og immuniteten vedligeholdes derforikke. Tilsvarende gælder for vaccination, derkun har fundet stor anvendelse i konventionellebesætninger i lande med udbredt forekomstaf lungeorm (UK og Holland)6.7 Avlsmål og produktionsstrategier6.7.1 AvlsmålKravene, der skal stilles til fremtidens økologiskeko, bør afspejles i valg af avlsmål. Skalkoen fortsat have stigende ydelse eller skal huni højere grad være tilpasset en stor grovfoderration,100% økologisk foder og uden nævneværdigsygdom, eller skal hun være begge dele?Og kan hun det? Hvilke problemfelter er væsentligeat afdække og løse på vejen hen modmålet: Harmoni mellem foderration, omgivelserog ko?Ensidig avl efter højere mælkeydelse er genereltlig med flere sygdomme, mens ensidig avlefter "sundhed" er lig med lavere ydelse. Enforbedring i ydelsen på f.eks. 15% giver såledeset "tab i sundhed" på 7-8% (Sørensen, 1999). Iøjeblikket har de økologiske kvægbrugere ikkemulighed for at vælge dyr, som er avlet efterstørre sundhed, men visse sygdomsindekser erallerede tilgængelige (eksempelvis mastitisresistens,frugtbarhed, kælvningsegenskaber oglemmekvalitet). Det vil således være muligt atudarbejde et "sundhedsindeks" (Ø-indeks) forøkologiske køer baseret på sygdomsresistens idet eksisterende avlssystem.Vægtningen af dedelindekser, der indgår i S-indekset, kunneogså ændres, således at S-indekset i højere gradrettede sig mod økologisk produktion. Forudendet etiske incitament til at bruge et sådantindeks, vil der også være et økonomisk,idet den længere tilbageholdelsesfrist favoriserersunde dyr. Et centralt spørgsmål i dennesammenhæng er om arbejdet med avlsvurderingm.v. kun skal omfatte dyr i de økologiskebedrifter eller dyr i alle malkebedrifter (økologiskesåvel som konventionelle). Der er såledeset stort behov for at undersøge om der er vekselvirkningermellem genotype og system119