I naturen vil der være en meget lav grad af valgfrihedi situationer med sult, tørst eller andre "naturskabtekatastrofer". Denne situation vil ikkekunne opstå i den økol<strong>og</strong>iske besætning i forlængelseaf driftslederens ("kulturens") stadige bestræbelsepå at øve omsorg, som ovenfor beskrevet.Omsorg forstås i denne forbindelse som viljen<strong>og</strong> evnen til at opbygge et robust system, somtillader en høj grad af valgfrihed for det enkeltedyr.Natur <strong>og</strong> kultur kan siges at stå overfor hinanden.De kan der<strong>ved</strong> opfattes som om de stod i et modsætningsforholdtil hinanden. Omvendt kan dethævdes, at de indlejres i hinanden i den praktiskeindretning af et produktionssystem <strong>og</strong> valgene,som foretages i besætningen: det er driftslederensopgave at føre en bestræbelse på naturlighed ud ipraksis (hvor<strong>ved</strong> "hensyn til naturlig adfærd" gørestil en del af kulturen). Samtidig vil der til stadighedudvikles ny praksis, begrænsninger <strong>og</strong> mulighederi et samspil mellem kulturen <strong>og</strong> den omgivendenatur.I det ovenstående har vi fremhævet en rækkeegenskaber, kvaliteter eller elementer, som kan sesi relation til målene <strong>ved</strong>rørende dyrevelfærd i denøkol<strong>og</strong>iske besætning: omsorg, harmoni, naturlighed<strong>og</strong> valgfrihed (sammendrages i boks 8.1).Disse 4 elementer stemmer overens med målenefor økol<strong>og</strong>isk landbrug <strong>og</strong> er centrale udtryk foren opfattelse af dyrenes velfærd. De bør yderligereudforskes, belyses <strong>og</strong> konkretiseres. Her<strong>ved</strong>forventes de at kunne vejlede til konkrete tiltag <strong>og</strong>handlinger i den enkelte økol<strong>og</strong>iske besætning <strong>og</strong>indenfor driftsformen. Det kan ikke forventes, aten sådan proces på n<strong>og</strong>et tidspunkt afsluttes. Bevidsthedenom problemstillingen <strong>og</strong> bestræbelsenpå at sammenflette teori <strong>og</strong> praksis må til stadighedvære under udvikling.Naturlighed • Ønske om et landbrug i samspil med naturen• Reducere forbrug af fossile brændstoffer,emballage <strong>og</strong> undgå forurening• "At bevare jordens naturlige frugtbarhed"Omsorg • Landmanden træffer valg, skal arbejde ijordbruget, udvikle alsidige menneskeligeegenskaber <strong>og</strong> "gøre alt hvad der er muligtfor at sikre, at alle levende organismer …bliver forbundsfæller".Harmoni • Søgen efter harmoni på bedriftsniveau• Harmoni mellem alle levende organismer(forbundsfæller)• Harmoni mellem driftsgrene• Harmoni med omgivelserneValgfrihed • Alle valg skal tages, således at de passertil den økol<strong>og</strong>iske produktionsmetode påbedriften• Fremme muligheden for naturlig adfærd,herunder naturlige bevægelsesmønstre<strong>og</strong> behov.• Der skal tages hensyn til alle dyr i overensstemmelsemed deres individuellesituation• Intet dyr må udsættes for lidelse• Ønske om harmoniske omgivelser• Harmoni i det enkelte dyr: stabilitet <strong>og</strong>ingen voldsomme udsving mht ydelse,sundhedstilstand eller andre ytringer• Tilpasning• Indført i økol<strong>og</strong>isk praksis: udeophold,løsdrift, fodring ad libitum, adgang tilstrøet leje så alle dyr kan ligge nedsamtidigt.Boks 8.1Sammendrag af argumenter for at inddrage de fire begreber "naturlighed", "omsorg","harmoni" <strong>og</strong> "valgfrihed" som centrale i en forståelse af mål for dyrevelfærd i økol<strong>og</strong>iskebesætninger. Der henvises til kapitel 9 for en udbygning <strong>og</strong> yderligere begrundelse for atarbejde med disse begreber.138
8.3 Regler, lovgivning <strong>og</strong> kontrolSom det fremgår af kapitel 2 <strong>og</strong> 3 fremkom deroplysninger i n<strong>og</strong>le af interviewene, hvor reglernetilsyneladende var medvirkende til at forårsagenedsat velfærd hos dyr i økol<strong>og</strong>iske besætninger,blandt andet <strong>ved</strong> at fratage landmændene handlemulighederi forhold til syge dyr. Det er naturligvisabsolut uacceptabelt. Lovgivningen – i formaf regelsættet - må ikke stå i vejen for handlinger,der fremmer dyrs velfærd. I kapitel 4 diskuteresreglerne, <strong>og</strong> det fremhæves at der ikke er n<strong>og</strong>lerestriktioner på handlinger, der kan betragtes somafhjælpende indgriben i en kritisk situation. Detskal blot tydeligt fremgå af l<strong>og</strong>bøger, hvorledesman har handlet. Der skal sendes dispensationsansøgningind til plantedirektoratet, men man kanikke være nødt til at vente med at handle indtilman har fået svar, hvis det drejer sig om en krisesituation.N<strong>og</strong>le af de interviewede landmændhavde oplevet, at det havde taget ger eller end<strong>og</strong>måneder før de havde fået svar på en dispensationsansøgning.N<strong>og</strong>le af de ople<strong>ved</strong>e episoder kansåledes være resultater af misfortolkninger. Reglernebør i forlængelse heraf formuleres på enmåde, så de ikke kan misforstås eller misfortolkes.Det skal sikres, at reglerne er formuleret således,at ingen kan være i tvivl om, at hensynet til detenkelte dyr kan tilsidesættes af generelle påbudeller forbud i tilfælde af konkrete kritiske situationeri besætningen (f.eks. sygdomsudbrud). Enegentlig indberetningspligt hindrer på ingen mådetiltag i specielle situationer, når tiltagene er berettigede<strong>og</strong> velovervejede.8.3.1 Konkrete områder, hvor der erpeget på behov for stillingtagen iforhold til regler, lovgivning <strong>og</strong>kontrolHo<strong>ved</strong>konklusionen i forhold til diskussionen omhvorvidt reglerne opfylder deres formål er, atreglerne – anvendt hensigtsmæssigt - er relevante,brugbare <strong>og</strong> ikke indeholder n<strong>og</strong>le forudsigeligerisici i forhold til dyrenes velfærd. De giver ikken<strong>og</strong>en garanti for god velfærd; det sikres gennemlandmandens anvendelse af systemet <strong>og</strong> dennesdaglige handlinger. Det bør i forbindelse medhver enkelt regel stå klart, at mulighed for athandle for at afhjælpe en kritisk situation til hveren tid bør være åben. Sammenhængen mellemmål <strong>og</strong> regler bør til hver en tid kunne udledes, <strong>og</strong><strong>ved</strong> fortolkning af regler eller tvivl om hvorledesde skal forstås, må den enkelte fortolker opfordrestil at gå tilbage <strong>og</strong> læse reglerne med baggrund iden grundlæggende målsætning.1) Reglen om at kalve skal på græs fra 3-måneders alderen gav tydeligvis anledning tiln<strong>og</strong>le misfortolkninger, som kunne have problematiske<strong>og</strong> alvorlige konsekvenser for kalvenestrivsel <strong>og</strong> opvækst. Det bør specificeresat i tilfælde af dokumenterbare sygdomsudbrud(inklusiv optræk eller subklinisk forekommende)hos enkeltdyr eller flokke bør dernaturligvis iværksættes den indsats, som ernødvendig for at afhjælpe de dyrevelfærdsmæssigefølger af dette udbrud. En tilladelseer ikke nødvendig, under forudsætningaf, at man har dokumentation i form af en diagnose(diskuteret i kapitel 5).2) Reglen <strong>ved</strong>rørende gruppeopstaldning af kalve(senest i EU-reglerne) kan, som det diskuteresi kapitel 5, give anledning til at kalvenepatter på hinanden, hvilket må betegnes somuhensigtsmæssigt. Der er d<strong>og</strong> muligheder forat begrænse det f.eks. <strong>ved</strong> opsætning af narresutter,anvendelse af pattespand <strong>og</strong> ammetanter.Det påpeges, at <strong>ved</strong> et smitsomt sygdomsudbrudbør man kunne holde kalvene adskilten periode. Det samme gælder ko-kalv samværi det første døgn efter kælvning. Begrænsningaf forekomst af eksempelvis paratuberkulose<strong>og</strong> salmonella-infektion kan kunløses <strong>ved</strong> systematisk adskillelse mellem ko <strong>og</strong>kalv umiddelbart efter fødslen, samt evt. mellemkalve indbyrdes.3) Reglerne <strong>ved</strong>rørende daglig motion, strøetleje, sommergræsning, fodring <strong>og</strong> opstaldninggiver ikke anledning til yderligere lovmæssigespecificeringer. Kvier, der er udsat for fluestik-yverbetændelsegennem sommeren, kan139
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32:
sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34:
Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36:
Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38:
MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40:
var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42:
holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44:
ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46:
det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48:
vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50:
3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52:
3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54:
3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56:
mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58:
dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60:
kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62:
I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64:
tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65:
ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69:
Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71:
Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73:
tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75:
nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77:
Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79:
Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81:
Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83:
konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85:
landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87:
den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89:
På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133: handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135: præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137: Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139: lende forståelse af den økologisk
- Page 142 and 143: normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145: frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147: 144
- Page 148 and 149: Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151: Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153: Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155: Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157: Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159: 9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160: Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af
Change language