Det fremgår af beskrivelsen i boks 1.1, at udgangs-punkteter hele jordbruget <strong>og</strong> samspilletmellem menneske <strong>og</strong> natur. Husdyrene er ofte etvigtigt element i dette samspil; men det er væsentligtat være opmærksom på, at dyrene opfattessom en del af en større helhed, nemlig hele jordbrugsbedriften.I avlsreglerne for LandsforeningenØkol<strong>og</strong>isk Jordbrug <strong>ved</strong>rører en af målsætningerneeksplicit husdyrene: "Give alle husdyrenegode forhold, der er i overensstemmelse medderes naturlige adfærd <strong>og</strong> behov".For at nå målene er der udarbejdet et sæt af regler,der mere præcist regulerer økol<strong>og</strong>isk jordbrug(se f.eks. Plantedirektoratets vejledning om økol<strong>og</strong>iskjordbrug fra marts 1999). Love <strong>og</strong> regelgrundlageter efterhånden ganske omfattende;men det mest centrale i relation til kvægbesætningener følgende:- Mindst 85% af foderet skal være af økol<strong>og</strong>iskoprindelse, syntetiske smags- <strong>og</strong> foderstofferer ikke tilladte- Dyrene skal have adgang til græsning minimum150 dage om året- Alle dyr skal have adgang til daglig motion- Forebyggende medicinering er ikke tilladt,medicinsk behandling kan først ske <strong>ved</strong> diagnosticeringaf en dyrlæge- Ved behandling af dyr er tilbageholdelsestiden3 gange den frist, der er fastsat af FødevaredirektoratetReglerne er under udvikling <strong>og</strong> opdateres fortløbende,f.eks. er det allerede nu planlagt, at andelenaf økol<strong>og</strong>isk foder over en årrække stiger til100%. I de efterfølgende kapitler er der mere detaljeretredegjort for de aktuelle regler <strong>og</strong> den forventedeudvikling.Det må antages, at forbrugeren betragter det somselvfølgeligt, at dyrenes velfærd er god, når produktetbærer det røde Ø-mærke. Det er d<strong>og</strong> gennemen række forskningsaktiviteter blevet belyst,at den gode sundhedstilstand, som er fundet i enrække økol<strong>og</strong>iske besætninger, i høj grad skyldtesdet indhold, som den enkelte landmand lagde i deøkol<strong>og</strong>iske produktionsrammer. De nuværenderegler garanterer således ikke automatisk en goddyrevelfærd. Nedsat velfærd skyldes næppe manglendevilje hos den enkelte landmand. Den vilformodentlig kunne skyldes en manglende videnom eventuelle problemers omfang i besætningen<strong>og</strong> disses konsekvenser for dyrene, samt efterfølgendemanglende viden om mulighederne for atløse problemerne.I økol<strong>og</strong>isk jordbrug er det et grundlæggendeprincip at forebygge frem for at helbrede sygdom.Blandt andet derfor er adgangen til medicin mererestriktiv <strong>og</strong> kravene om tilbageholdelsestiderefter <strong>medicinanvendelse</strong> strengere end i konventioneltlandbrug. Dette medfører formentlig etmindsket medicinforbrug. Problemet er imidlertid,at der <strong>og</strong>så kunne være risiko for, at syge dyrikke bliver behandlet.Der eksisterer et stort behov for at danne sig etoverblik over situationen i økol<strong>og</strong>isk malkekvæghold,samle erfaringer fra forskellige kilder <strong>og</strong> –med stærk fokus på veterinære problemstillinger –at finde løsningsforslag <strong>og</strong> tilfredsstillende måderat imødekomme de økol<strong>og</strong>iske målsætninger påinden for den enkelte besætnings rammer. I lysetaf det store antal nyomlæggere vil det være relevantat fokusere på omlægningsprocessen, det vilsige dels de måneder, det tager indtil en besætningkan godkendes som økol<strong>og</strong>isk ("Ømærkeomlægning")<strong>og</strong> dels den proces som endriftsleder påbegynder <strong>ved</strong> omlægning, <strong>og</strong> somstrækker sig ud over tiden til Ø-mærkeomlægning("den økol<strong>og</strong>iske proces").Formålet med arbejdet, der er præsenteret i nærværenderapport, har været følgende:1. at skabe indblik i opfattelsen af hvilke ændringer,der sker i forbindelse med omlægningenset fra henholdsvis dyrlægens <strong>og</strong> konsulentens<strong>og</strong> landmandens synsvinkel,2. at syntetisere den viden, der foreligger medhensyn til muligheder for øget velfærd, sygdomsforebyggelse<strong>og</strong> –behandling; herunderat vurdere mulighederne for at regulere <strong>og</strong> sikreen høj grad af sundhed <strong>og</strong> velfærd i økol<strong>og</strong>iskemalkekvægbesætninger.12
Arbejdet er blevet gennemført gennem en såkaldtvidensyntese. Vidensyntesen går i korthed ud påat samle den eksisterende viden på et område <strong>og</strong>diskutere denne viden i et forum af eksperterinden for forskellige discipliner. I det næste afsniter metoden beskrevet detaljeret.1.2 MetoderVidensyntesen er foretaget på et systemteoretiskgrundlag, fordi systemtankegangen, der er baseretpå den tværvidenskabelige systemteori, med fordelkan benyttes til at undersøge komplekse, tværfagligeproblemstillinger som sundhed <strong>og</strong> velfærdi kvægbesætningen. Systemteorien giver et godtteoretisk grundlag for at beskrive <strong>og</strong> skabe operationelleopfattelser af komplekse problemstillinger.Målet er at kunne forstå helheden ud fra enforståelse af enkeltdelene. Her<strong>ved</strong> sker der en forenkling<strong>og</strong> en abstraktion fra virkeligheden. Denneforenkling afhænger af de øjne, der betragtervirkeligheden, <strong>og</strong> kan derfor altid diskuteres. Detcentrale i systemforskningen er således ikke kunslutproduktet i form af system- <strong>og</strong> modelresultater.Bevidstheden om forenklingen, herunder betydningenaf synsvinklen, hvilke kriterier der forenklesud fra <strong>og</strong>/eller hvilke aspekter, der er ifokus.Der findes en række artikler, der beskriver systemteorien<strong>og</strong> systemtænkningens anvendelse i forskningen.Blandt nyere artikler, der beskriver systemiskforskning i relation til begrebet bæredygtighed<strong>og</strong> økol<strong>og</strong>isk jordbrug, kan der henvises tilKristensen <strong>og</strong> Halberg, 1997; Alrøe <strong>og</strong> Kristensen,1998.I nærværende arbejde har den systemiske forskningomfattet:1. Sammensætning af eksperter (ekspertgruppen)2. Interviews af dyrlæger, konsulenter <strong>og</strong> landmænd3. Temaidentifikation. Forenkling <strong>og</strong> beskrivelseIndfrielse af disse trin beskrives i det følgende.1.2.1 Sammensætning af ekspertgruppeEt væsentligt element i den systemiske forskninger, at synsvinklen i sig selv er afgørende for resultatet.Derfor er det vigtigt, at der inddrages etpassende antal forskellige synsvinkler, hvilket kanopnås gennem sammensætningen af ekspertgruppen.FØJO's bestyrelse <strong>og</strong> brugerudvalg harudvalgt nedennævnte personer ud fra deres forskelligeforskningsfaglige ekspertise samt interessefor <strong>og</strong> kendskab til sundhed <strong>og</strong> velfærd i kvægbesætningen.For god ordens skyld bør det nævnes, at eksperternei relation til de efterfølgende kapitler alenehar bidraget med eventuelle kommentarer, mensdet er de nævnte forfattere, der har ansvaret forindholdet i kapitlerne.Ekspertise Navn InstitutionVelfærdNiels Peter Baadsgaard Danmarks JordbrugsForskningJan Tind Sørensen Danmarks JordbrugsForskningLis AlbanDen Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> LandbohøjskoleAdfærdLene Munksgaard/MargitBak JensenDanmarks JordbrugsForskningAvl <strong>og</strong> Genetik Just Jensen Danmarks JordbrugsForskningStaldindretning Niels Rørbech Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> LandbohøjskoleKaj HansenDanmarks JordbrugsForskningFodring, afgræsning <strong>og</strong> produktionssystemerSygdomsbehandling, klinisk diagnostikTroels KristensenLisbeth M<strong>og</strong>ensenStig Milan ThamsborgTorben BennedsgaardDanmarks JordbrugsForskningDanmarks JordbrugsForskningDen Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> LandbohøjskoleDen Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole13
- Page 3: Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20: meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65:
ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69:
Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71:
Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73:
tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75:
nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77:
Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79:
Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81:
Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83:
konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85:
landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87:
den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89:
På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91:
der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93:
velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95:
Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97:
driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99:
5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101:
5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103:
En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105:
hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107:
giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109:
ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af