den, men i varierende grad, <strong>og</strong> med forskelligetilgangsvinkler <strong>og</strong> niveauer af åbenhed <strong>og</strong> forståelseaf den enkelte landmands situation, træderinden for gårdens rammer. Betydningen af dennevinkel på oplevelsen af omlægning vil blive diskuteretefterfølgende, tillige med den generelle diskussionaf interviewresultaterne. Diskussionenbefinder sig således på flere forskellige planer, idetdyrlægerne <strong>og</strong> kvægbrugskonsulenterne diskuterersideløbende med fremlæggelse af deres erfaringer,<strong>og</strong> efterfølgende diskuteres så disse erfaringer <strong>og</strong>omdrejningspunkterne for diskussion.Spørgsmål, som rejses i afsnittet <strong>ved</strong>rørende detøkol<strong>og</strong>iske kalvehold, den økol<strong>og</strong>iske malkekvægbesætningsamt <strong>ved</strong>rørende <strong>medicinanvendelse</strong>,vil blive berørt særskilt i kapitlerne 5-7.2.2 Materiale <strong>og</strong> metoder2.2.1 Gennemførelse af kvalitative interviewsUndersøgelsen blev gennemført <strong>ved</strong> hjælp afindividuelle kvalitative interviews af en varighedpå 1½-2 timer. Der var sendt brev ud til alle interviewpersoner,hvori formålet med projektetkort blev forklaret. Interviewpersonerne blev derefterkontaktet af intervieweren (forfatteren afdette kapitel) for at aftale tid <strong>og</strong> sted for interviewet,<strong>og</strong> eventuelt få svar på supplerendespørgsmål. Alle interviews foregik enten i interviewpersonenshjem, klinik eller kontor. Dettevalg blev truffet udfra en betragtning om at belasteinterviewpersonen mindst muligt (kun tageden tid, som interviewet t<strong>og</strong>, ikke kørsel eller andet"besvær"). Derudover var det interviewerenserfaring fra tidligere interviews, at et afslappetinterview bedst finder sted i interviewpersonensvante ram-mer. Dette valg kunne medføre korteafbrydelser (f.eks. et telefonopkald eller børn, somkom hjem fra skole), men det var interviewerensvurdering at disse ulemper blev opvejet af fordelene<strong>ved</strong> en afslappet interviewperson. Hvert interviewblev indledt med en kort introduktion tilformål samt metode for disse interviews. Der varpå forhånd udarbejdet en interviewguide med 14spørgsmål. Hvert af disse spørgsmål skulle uddybesefter den enkelte interviewpersons arbejds- <strong>og</strong>erfaringsfelt. Interviewene var såkaldte semistruktureredekvalitative interviews (Kvale, S. 1996.InterViews. Sage Publications, USA, pp. 326). Detblev tilstræbt ikke at søge uddybelse af spørgsmål,hvor interviewpersonen ikke havde n<strong>og</strong>en erfaring(en kredsdyrlæge ville f.eks. ikke blive bedtom at uddybe sine praktisk-kliniske erfaringer).Alle interviews blev optaget på minidisc.2.2.2 Udvælgelse af dyrlæger <strong>og</strong> konsulenterDe medvirkende dyrlæger <strong>og</strong> konsulenter blevvalgt udfra deres bidrag til debatten om økol<strong>og</strong>iskhusdyrhold i fagtidsskrifter <strong>og</strong> <strong>ved</strong> faglige møder.Det blev vurderet at 15 interviewpersoner villekunne dække området tilstrækkeligt samtidig medat det ville være en overkommelig opgave at gennemføre15 interviews. Muligheden for at inddrageflere interviews blev d<strong>og</strong> holdt åben, hvis interviewerensvurderede at de første 15 interviewsikke dækkede området tilstrækkeligt.2.2.3 Analyse af interviewsAlle interviews blev udskrevet i deres fulde længde,<strong>og</strong> interviewpersonerne blev anonymiseret(dyrlæge/konsulent+b<strong>og</strong>stav). Hvert interviewblev herefter opdelt i meningskategorier, somhver blev tildelt en kort overskrift (et ord op til ensætning). Ved en meningskategori forstås i denneundersøgelse en udtalelse – en sætning eller enordveksling – som kan forstås selvstændigt <strong>og</strong>udtrykker en holdning eller et aspekt af interviewpersonenserfaringer eller stillingtagen i forholdtil de diskuterede emner. Herefter blev alleinterviews samlet i et fælles dokument, <strong>og</strong> hvermeningskategori fik tildelt en eller flere koder,som samlede flere meningskategorier under en"paraply" (en overskrift som samlede flere meningskategorier,f.eks. "skuffelse over økol<strong>og</strong>er"eller "misforstået kalvevelfærd"). Titlerne <strong>og</strong> inddelingeni disse paraplyer opstod efterhånden somkodningen (benævnt "axial kodning") skred frem.Herefter samledes paraplyerne i temaer (endnustørre grupper af meningskategorier, som er underinddeltei paraplyer). De enkelte temaer blevherefter gennemarbejdet <strong>ved</strong> at vende tilbage til16
meningskategorierne under hver overskrift, <strong>og</strong>nuancerne indenfor det pågældende tema søgteshermed belyst <strong>og</strong> beskrevet fra forskellige vinkler.Afslutningsvis blev historien samlet kronol<strong>og</strong>isk ien såkaldt paradigmatisk model, modificeret efterStrauss & Corbin (1990, Basics of QualitativeResearch, Sage Publications, USA, pp. 270).2.3 Det økol<strong>og</strong>iske kalveholdKalveholdet var en del af den økol<strong>og</strong>iske besætning,som mange af de interviewede dyrlæger <strong>og</strong>konsulenter understregede som et problemfelt,sådan som de havde oplevet det i deres egen praksis.De erfarede aspekter af kalveholdet bliverfremlagt som temaer <strong>og</strong> efterfulgt af en kort opsummering<strong>og</strong> perspektivering af n<strong>og</strong>le af områderne.Selve diskussionen vil blive henlagt til kapitel5 om kalveholdet.2.3.1 Kalvens første døgn hos moderenKælvning <strong>og</strong> kalvens første døgn hos koen blevstort set ikke berørt af n<strong>og</strong>le af de interviewede,hverken positivt eller negativt. Det blev nævntenkelte gange, at man i tilfælde af paratuberkulosei en besætning burde undgå ko-kalv-samvær, <strong>og</strong> atdet kræ<strong>ved</strong>e overvågning. En af de interviewededyrlæger mente, at det var oplagt at arbejde mereintenst med paratuberkuloseproblematikken iøkol<strong>og</strong>iske besætninger.2.3.3 Kalvenes tidlige udelivFlere af de interviewede dyrlæger <strong>og</strong> konsulenterople<strong>ved</strong>e ikke generelle problemer med kalvene,hverken i forbindelse med fodring eller opstaldning.Derimod blev kalvenes udehold fra en alderaf 3 måneder fremhævet som et klart problemområde.Vanskelighederne med at håndteregræsmarkscoccidiose var det gennemgående temai denne diskussion.Løbe-tarm-orm blev ikke betragtet som et væsentligtproblem, hverken hos gruppen af de ganskeunge 3-måneders kalve eller blandt ældre ungdyr.Flere nævnte, at man i de økol<strong>og</strong>iske besætninger,som de kendte til, ikke havde parasitbehandleti årevis, heller ikke da de pågældende besætningervar konventionelle. En enkelt dyrlægemente, at det ville være relevant at gennemføre enmere systematisk overvågning <strong>og</strong> rådgivning, specieltmed hensyn til parasitter, <strong>og</strong> at det var et afde områder, hvor dyrlæger burde være bedre rustedetil at være "økol<strong>og</strong>-rådgivere". Han havde enmistanke om potentielle <strong>og</strong> oversete problemermed parasitter i n<strong>og</strong>le af de økol<strong>og</strong>iske besætninger,som han var tilknyttet.Problemet <strong>ved</strong> udbinding af småkalve blev tildelsrelateret til klimatiske forhold, som vejr, kulde osv.gennem sommeren. Enkelte fremhæ<strong>ved</strong>e fordele<strong>ved</strong> at have kalvene ude, men fremhæ<strong>ved</strong>e <strong>og</strong>så isamme åndedrag, at det kom an på vejrforholdene.Dyrlæge N fremhæ<strong>ved</strong>e problemermed syge kalve, der blev sat måneder bagud gennemderes ude-ophold. Denne dyrlæge relaterededet især til den kendsgerning, at landmanden havdebrug for tid til at vænne sig til en større overvågningsindsats.Denne indsats omfattede foreksempel <strong>og</strong>så, at man ifølge hendes erfaringerblandt andet at man skal lære kalvene at gå ind idårligt vejr: "… nu har det været en elendig sommer. Jegtror, at reglen om at kalvene skal ud er god nok, for vi fårtømt staldene. De får gjort rent.". Denne dyrlæge mente,at dét at få kalvene ud, få tømt staldene <strong>og</strong>gjort rent var godt nok, men hvorvidt udeopholdetskulle gennemføres burde stadigvæk kunneindrettes efter de klimatiske forhold i løbet af denaktuelle sommer. To af de interviewede konsulenterhavde erfaringer for, at det kunne gå godt <strong>og</strong>kalvene kom til at se godt ud, men det havde kræveten stor indsats de pågældende steder, <strong>og</strong> dereserfaringer byggede mest på den foregående – megettørre – sommers resultater.Andre havde oplevet massive problemer medkalveflokke, der kom ud med svære sygdomsproblemer<strong>og</strong> dødsfald til følge. N<strong>og</strong>le af problemerneblev tilskrevet manglende erfaringer med athave kalvene ude, heriblandt en forventning om atde kunne æde græs i en meget ung alder. Andrehavde oplevet problemer <strong>og</strong>så i flokke, som blevfodret efter normalt foderniveau (fodret som omde havde været på stald). Forklaringen på disseproblemer var hos n<strong>og</strong>le anvendelse af de sammeområder flere år i træk, for eksempel <strong>ved</strong> at indretteet areal i umiddelbar tilknytning til stalden.17
- Page 3: Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69:
Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71:
Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73:
tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75:
nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77:
Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79:
Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81:
Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83:
konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85:
landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87:
den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89:
På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91:
der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93:
velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95:
Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97:
driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99:
5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101:
5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103:
En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105:
hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107:
giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109:
ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af