Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

mindre arbejde med køerne, især i løsdriftsstaldene.Den mere tid gav dem også mere overskud.Uanset om de følte, at de havde mere tid eller ej,nød de at se deres køer, og især kvierne. Flere idenne gruppe havde tidligere haft kvier i fuldspaltebokse,og netop dette gav en af deltagerne anledningtil at føle dårlig samvittighed over dettidligere system. De øvrige i denne gruppe protesteredevoldsomt: De var glade for forandringerne,men det nyttede ikke noget at spekulere overfortiden; nu skulle man arbejde fremad.3.8 Oplevelsen af omverdenensreaktion3.8.1 I familiens midteOplevelsen af enighed i familien blev fremhævetsom central for succesen med omlægning. Det varen erfaring, som flere havde gjort sig, at omlægningenkrævede kræfter og kunne medføre nederlagf.eks. i form af marker, der gik til i ukrudt. Detkunne man ikke være alene om. I interviewene afdyrlæger og konsulenter blev det samme fremhævetaf nogle, som havde oplevet konflikter mellemægtefæller: havde oplevet hvor meget det betød, atfamilien holdt sammen omkring omlægningen.I disse interviews blev enigheden tilkendegivetsom et vigtigt grundlag for en beslutning om omlægning,f.eks. at der kunne komme flere fluer påejendommen, eller at forholdet til naboerne kunneændre sig: "Sådan en som XXX, de gik selv tilbageigen, fordi konen ikke kunne tåle det. Hun kunne ikketåle de spidse bemærkninger… " (økolog E). Flere af deinterviewede havde dog en hel klar fornemmelseaf, at det enten var konen eller dem selv, der skulleigennem "den største tilvænning" i forbindelsemed omlægning. Der blev således flere gange underpræsentationsrunden sagt hvem i familien, derhavde været drivkraft eller at "min kone blev glad,da jeg tog den beslutning, for det havde hun ønsketi mange år".3.8.2 Naboer, kolleger og lokalmiljøetDet blev erkendt i alle tre grupper, at omlægningikke medførte så radikal en "udstødning" i et lokalområde,som det sandsynligvis havde gjorttidligere. Det blev dog samtidig sagt som et af degode råd til kommende omlæggere (fremlæggessenere i afsnit 3.10), at man ikke skulle lytte tilnaboer og snak omkring en, men stole på sig selv.Der var dog også erfaringer med, at forholdet tilkolleger kunne forandre sig, således som fremlagti afsnittet ovenfor, hvor man i en gruppe havdekendskab til en landmand i lokalområdet, derhavde været økolog, men var holdt op fordi konenikke brød sig om "de spidse bemærkninger".Nogle af økologerne havde også oplevet "sammenstød"med f.eks. foderstoffirmaer og gav udtrykfor, at nogle af disse firmaer "lagde dem forhad med det samme", med det resultat at de havdeskiftet.De fleste udtrykte således, at der kunne kommesammenstød og konflikter mellem kolleger, ogman håndterede det forskelligt. Nogle argumenteredeog diskuterede med alle, der startede en diskussion,og andre gav udtryk for, at de så vidtmuligt "… holdt sig tilbage … ikke gå alt for meget om isnak om det økologi".Flere nævnte misundelse, forargelse eller irritationover "pengene i økologi" som en uheldig indfaldsvinkeltil dialogen med kolleger. De fik ogsåtit at vide at "de tog penge fra de andre" eller "atde var forbrugernes kæledægger" eller "stod fornoget positivt i politikernes øjne". For det førstevar der ikke så mange penge i det, som kollegerneåbenbart troede, for det andet kom de ikke sovendetil det men havde netop også en række nederlagnogen gange, som de skulle tåle og tagehøjde for; de levede med en risiko, som de ikkehavde levet med før (f.eks. at nogle år var dårlige),og for det tredje var det direkte urigtigt, at de togpenge fra andre landmænd.Når diskussionen bevægede sig ind på erfagrupperog dialog med omgivelserne, var derenighed om, at det var meget godt at have et forumat snakke i, men at det først og fremmestdrejede sig om at få det til at fungere "derhjem-53