Samtidig skal rådgiveren kunne videregive konkreteerfaringer <strong>og</strong> forskningsresultater, der er opnåetunder økol<strong>og</strong>iske produktionsbetingelser.Når bedriftens <strong>og</strong> landmandens stærke <strong>og</strong> svagesider skal afdækkes i relation til den økol<strong>og</strong>iskeproduktionsmetode er det vigtigt, at rådgiverenforstår at stille de rigtige spørgsmål samt lytte til,hvad der bliver sagt. Derfor er sparringspartnerrollenaf fundamental betydning for et succesfyldtresultat i denne rådgivningssituation.I en rådgivningssituation, der inddrager hele bedriftener det vigtigt, at rådgiveren er helhedsorientereti sin rådgivning. Helhedsorienteret i dennesituation er ikke kun et spørgsmål om at kunne sede biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> økonomiske konsekvenser påbedriftsniveau; det er <strong>og</strong>så en nødvendighed atkunne rådgive i relation til den økol<strong>og</strong>iske målsætning(værdigrundlaget). Her<strong>ved</strong> får landmandenet indtryk af, at opgaven bliver løst af en professionelrådgiver. Det er ikke et spørgsmål om, atrådgiveren skal være overbevist økol<strong>og</strong> eller ej.Det er et spørgsmål om, at rådgiveren kan give enuvildig <strong>og</strong> faglig velfunderet rådgivning, der medtageralle aspekter i en omlægning til økol<strong>og</strong>i.Denne rådgivning vil kun kunne praktiseres, nårrådgiveren har mulighed for at følge med udviklingenaf økol<strong>og</strong>ien både fagligt <strong>og</strong> administrativt.Derfor er det vigtigt, at rådgiveren anvender etminimum af tid på økol<strong>og</strong>isk rådgivning. Detskønnes til at være 50 % af arbejdstiden.En rådgiver, der har speciale i helhedsorienteretrådgivning, skal være bevidst om at bruge andrerådgivere som eksperter på områder, hvor haneller hun ikke har mulighed for at være fagligt opdateret.Traditionelt er landøkonomiske rådgivere uddannettrænet til at være eksperter på hver sit felt,f.eks. kvægfodring. Det kræver erfaring, en vel tilrettelagtefteruddannelse <strong>og</strong> ikke mindst en personliginteresse i at kunne rådgive i helhedsorienteredeopgaver.I Aktionsplan 2 (Strukturdirektoratet, 1999) anbefalesdet at fremme de særlige økol<strong>og</strong>iske principperi rådgivningen samt helhedsorienteret rådgivning.Det bør sikres, at disse principper indgår iefteruddannelsen af konsulenter.En undersøgelse blandt økol<strong>og</strong>iske landmænd(Lisberg Mangement, 1995) resulterede i følgendekarakteristika af en rådgiver på det økol<strong>og</strong>iskeområde.Det er vigtig, at konsulenten:• har et fagligt højt niveau• er en velkvalificeret diskussionspartner• giver konkrete svar på konkrete spørgsmål• giver brugeren kritik, når der er brug for det• giver forskellige løsningsforslag på problemet• har specialistviden på n<strong>og</strong>le fagområder• giver inspiration til at prøve nye ting af• følger med i ændringer af love <strong>og</strong> regler• formidler forskningsresultater• gør forskere opmærksom på brugernes forskningsbehov.• Det er ikke vigtig, at konsulenten:• er en markant personlighed• har lokalkendskab• kan komme hurtigt• kan træffe beslutninger• kan træffe valg på brugernes vegne• er generalist• er økol<strong>og</strong> af hele sit hjerte• har tilknytning til samme forening som brugerenselv.De nævnte egenskaber er ikke listet op i en prioriteretrækkefølge, <strong>og</strong> dermed kan der ikke sigesn<strong>og</strong>et om hvilken egenskab, der er vigtigst.4.2.2.2 DyrlægeDe fleste praktiserende dyrlæger arbejder i dag i etliberalt serviceerhverv på almindelige konkurren-76
cemæssige betingelser. I de seneste år er der sketdels en stigende fagspecialisering inden for dyrearter<strong>og</strong> der er en tendens til dannelse af størregruppepraksis. Kvægbesætninger <strong>og</strong> dermed økol<strong>og</strong>iskemalkekvægsbesætninger serviceres derfor istigende omfang af dyrlæger, som specialiserer sig(f.eks. kvægfagdyrlæger) til at servicere denne klientgruppe.Efterhånden som der kommer flereøkol<strong>og</strong>iske malkekvægsbesætninger inden for enpraksis, vil en del dyrlæger efteruddanne sig til<strong>og</strong>så at servicere denne klientgruppe på de præmisser,som den økol<strong>og</strong>iske drift foreskriver.Traditionel sygdomsbehandling med antibiotika ersom følge af reglen om 3 gange normal tilbageholdelsestidgenstand for nærmere overvejelse.Denne overvejelse omhandler ud over almindeligecost/benefit <strong>og</strong> succes/fiasko kriterier <strong>og</strong>så oftealternative behandlingsprincipper, idet der er traditionfor, at disse behandlingsformer har en visudbredelse under økol<strong>og</strong>isk driftsform. Dyrlæger,som arbejder i økol<strong>og</strong>iske malkekvægsbesætninger,vil derfor efterhånden sætte sig ind i denneproblemstilling.Da mange praktiserende dyrlæger har haft tilknytningtil besætningen før omlægningen i forbindelsemed sygdomsbehandling mv., vil de fleste praktiserendedyrlæger som udgangspunkt blive betragtetsom behandlere (behandlerrollen).Blandt mange omlæggere har der de første år væreten opfattelse af, at man, når man overgik tiløkol<strong>og</strong>isk drift, helt naturligt ville få en bedresundhed i besætningen. Denne opfattelse harmedvirket til, at den praktiserende dyrlæge ofteikke var den, man hidtil i særligt stort omfang hartrukket på som rådgiver i omlægningsfasen. Imange tilfælde har det d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så vist sig, at dernødvendigvis ikke er denne sammenhæng mellemdrift <strong>og</strong> sundhedstilstand. Den ændrede driftsformbetyder desuden en række nye sundhedsmæssigeudfordringer, som besætningsejeren ikketidligere har stået over for. Dette vil helt naturligtåbne op for en mere behovtilpasset rådgivningmed udgangspunkt i økol<strong>og</strong>ens behov/motivation<strong>og</strong> dyrlægens faglige engagement.4.2.2.3 MælkekvalitetsrådgiverMælkekvalitetsrådgiveren er ansat af Mejeriforeningen,som er mejeriernes brancheorganisation.Internt i Mejeriforeningen hører de under Veterinær-<strong>og</strong> Mælkekvalitetsafdelingen.I Danmark er der 21 mælkekvalitetsrådgivere, <strong>og</strong>heraf er 19 placeret på 10 landbocentre i henholdsvisHjørring, Års, Nykøbing Mors, Randers,Holstebro, Tørring, Varde, Løgumkloster, Odense<strong>og</strong> Roskilde.Mælkekvalitetsrådgiverne rådgiver om mælkekvalitet,staldforhold <strong>og</strong> yversundhed.Mælkekvalitetsrådgivernes hjælp bestilles af mejerierne<strong>ved</strong> kvalitetsproblemer med f.eks. for højtkimtal i den rå mælk, celletalsproblemer, vandtilblandingi mælken <strong>og</strong> i n<strong>og</strong>en udstrækningantibiotikarester <strong>og</strong> rester af andre hæmstoffer iden enkelte besætning. Desuden deltager de iandre kvalitetsforbedrende foranstaltninger, foreksempel <strong>ved</strong>rørende sporeindhold i mælken.Flere af mælkekvalitetsrådgiverne har endviderefaste aftaler med besætninger om selv at overvågekvalitetsproblemer, <strong>og</strong> de tager selv kontakt tildisse besætningers ejere for at løse problemet.De fleste besøg aflægges d<strong>og</strong> i besætninger, hvorman blot ønsker at forbedre mælkekvaliteten <strong>og</strong>hvor man ønsker rådgivning i forbindelse medstaldforhold, byggeri eller malkeudstyr, eller hvorman har problemer, der ikke direkte relaterer sigtil parametre til vurdering af mælkekvaliteten -f.eks. mange kliniske mastitistilfælde (yverbetændelse).Kontakten til disse besætninger sker typisk <strong>ved</strong>henvendelse fra besætningsejeren eller <strong>ved</strong> henvendelsefra den praktiserende dyrlæge.77
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af