me". I en af grupperne blev det kraftigt understregetaf flere, at det var vigtigt ikke at "isolereøkol<strong>og</strong>ien". Der skulle være et forum at snakkesammen i, men dial<strong>og</strong>en med det øvrige landbrug,rådgivere <strong>og</strong> dyrlæger skulle være der.3.8.3 Dyrlægens holdning til omlægning<strong>og</strong> samarbejdet med dyrlægenDyrlægerne havde generelt spillet en meget tilbagetrukketrolle under omlægningen. En enkelt afde interviewede økol<strong>og</strong>er havde haft en megetaktiv dyrlæge, som gik engageret ind i diskussionen<strong>og</strong> selv var stor tilhænger af den økol<strong>og</strong>iskedriftsform. En stor del af de øvrige gav udtrykfor, at dyrlægen var "neutral", at dyrlægen gerneville sikre, at økol<strong>og</strong>en forstod, at han/hun selvskulle holde styr på, hvad de måtte <strong>og</strong> ikke måtte,eller at dyrlægen i n<strong>og</strong>le tilfælde var direkte irritereteller negativ <strong>ved</strong> meddelelsen om den foreståendeomlægning. Flere af økol<strong>og</strong>erne følte, at deskulle forsvare de økol<strong>og</strong>iske regler, blandt andet<strong>ved</strong>rørende forlænget tilbageholdelsestid, over fordyrlægen, til trods for at de selv stod spørgendeeller uforstående over for denne regel. Økol<strong>og</strong> Cfortalte om en hændelse i besætningen, som ifølgeham indirekte afslørede dyrlægens holdning tilhans beslutning om omlægning til økol<strong>og</strong>i:Økol<strong>og</strong> C: Jeg havde engang besøg af min dyrlæge til enko, <strong>og</strong> så var der kommet en kvie løs den dag. Jeg <strong>ved</strong>ikke, hvordan det var sket … den var vel hoppet over påen eller anden måde, men den rendte i hvert fald rundt udepå midtergangen, <strong>og</strong> så sagde han "Ja det er typisk økol<strong>og</strong>i,det her … der er ikke styr på en skid". Det var måskeikke ondt ment, <strong>og</strong> han grinte da vist <strong>og</strong>så, men jeg synesalligevel at det var n<strong>og</strong>et mærkelig n<strong>og</strong>et at sige …"En enkelt af dyrlægerne havde ifølge hendes klienter(to af de deltagende landmænd) været endrivkraft i omlægningsfasen <strong>og</strong> var gået konstruktivttil værks i diskussionen om besætningsomlægningen.Denne dyrlæge drev selv økol<strong>og</strong>isk landbrug<strong>og</strong> blev fremstillet som en fagligt kompetent"medspiller", som havde styr på de økol<strong>og</strong>iskeregler.I diskussionen om hvorvidt "besætningen havdeændret sig <strong>ved</strong> omlægningen" eller ej var svaretkort <strong>og</strong> kontant i den ene af grupperne: "…Hvordan skal vi blive til n<strong>og</strong>et særligt, hvis de bliver <strong>ved</strong>med at give os råd om traditionelle løsninger?". I den enegruppe var flere af de interviewede meget kritiskeover for en tanke om udvidet samarbejde meddyrlægen i forbindelse med sundhedsrådgivning:"… der er nok ikke n<strong>og</strong>et, de kan gøre ret meget bedre,men hvad skal han fortælle os … de skal altså <strong>og</strong>så passepå at de ikke snakker til os, som om vi er sådan n<strong>og</strong>lehalvidioter, ikke <strong>og</strong>så … vi har jo lige så meget erfaringsom dem!" … "Ja, det har udviklet sig ret uheldigt, detder sundhedsrådgivning. Jeg har ikke fået taget mig sammentil at melde mig ud, <strong>og</strong> han er egentlig en flink fyr,men det er <strong>ved</strong> at udarte sig til banaliteteter, det vi snakkerom. Vi kom med fordi vi havde voldsomme problemer medsmåkalvene, <strong>og</strong> der t<strong>og</strong> han sig sammen, <strong>og</strong> det fik vi løst,men der er jo ikke n<strong>og</strong>en problemer nu, <strong>og</strong> jamen det ermåske svært for ham at udvikle sig, <strong>og</strong> vi kører så månedligt… . vi kan jo en masse ting selv. Vi behøver ikkehave ham til at fortælle os det…". Senere kommersamme gruppe ind på, at netop med småkalvenekunne de have brug for råd, men der står dyrlægerne<strong>og</strong>så uden erfaringer. At dyrlægen udtalersig om, at "reglen er åndssvag", kan ingen brugetil n<strong>og</strong>et, for sådan er det nu engang; ifølge disseøkol<strong>og</strong>er havde de ikke brug for at få dyrlægensmening om reglen, men for at få faglig hjælp til atopfylde målet. De, der havde sundhedsrådgivningsaftale,brugte den blandt andet til at få behandletn<strong>og</strong>le dyr, som skulle behandles (det blevgjort uden honorar inden for sundhedsrådgivnings"timen"),<strong>og</strong> andre brugte den time, hvor derblev lavet ’sundhedsrådgivning’ til at afhorne <strong>og</strong>som en af de interviewede sagde: "Han får snakketen masse med fodermesteren, når de står <strong>og</strong> afhorner, <strong>og</strong> jegtror såmænd, at dyrlægen har lært en masse af den snak… de snakker jo <strong>og</strong>så økol<strong>og</strong>i". Økol<strong>og</strong> B svarede pået spørgsmål om hvorfor han ikke havde regelmæssigsundhedsrådgivning: "Der er jo ingen fordele<strong>ved</strong> det. Man kan lige så godt købe dem en time en gangimellem". <strong>Sundhed</strong>srådgivning er tilsyneladende imanges tænkning enten forbundet med medicineller med presserende <strong>og</strong> konkret problemløsning.Økol<strong>og</strong> E kunne godt se en fordel i, at økol<strong>og</strong>iskelandmænd selv måtte efterbehandle kalve, menhan udtrykte <strong>og</strong>så lidt bekymring over, at hans54
dyrlæge tilsyneladende så en "endnu større fordel idet". Han fortalte, at dyrlægen under et influenzaudbrudi kalvestalden var kommet med n<strong>og</strong>etmedicin, som de selv kunne sprøjte med, selv omde havde protesteret. Dyrlægen blev derigennemfremstillet som én, som er tilbøjelig til at kommemed "medicinske løsninger" <strong>og</strong> samtidig udtrykkelettelse over at deres klienter nu måtte "tage imodden løsning.Specielt i forbindelse med omlægningen var dermange, der udtrykte frustration over at dyrlægenvidste så lidt om omlægning <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>i, som dethavde vist sig, at de gjorde. De fortalte om episoder,hvor de selv havde måttet vejlede dyrlægen i,hvad denne måtte "rådgive dem om": at de ikkemåtte bruge en given blanding eller at tilbageholdelsestidenvar sådan. En dyrlæge troede for eksempel,at hans økol<strong>og</strong>iske landmand ikke måttebehandle for lungeorm på et tidspunkt, hvor dervar problemer i besætningen. Dette svarer til n<strong>og</strong>leaf dyrlægernes frustration – udtrykt i de individuelleinterviews, som er præsenteret i kapitel 2 –over den manglende information af dyrlæger <strong>og</strong>,som en af dyrlægerne havde udtrykt det, dyb frustrationover at føle sig diskvalificeret <strong>og</strong> den deraffølgende frygt for ikke at være kompetent <strong>og</strong>dermed en attraktiv samarbejdspartner i økol<strong>og</strong>iskebesætninger. Ifølge mange af disse økol<strong>og</strong>erhavde dyrlægen ikke virket specielt frustreret overdet, men blot trukket på skuldrene <strong>og</strong> "rettet sigefter det, de sagde". Reaktionen fra dyrlægens sideafhænger til dels af hvilken dyrlæge det er, menman kan <strong>og</strong>så i denne forbindelse fremføre, atdyrlægen måske ikke lufter denne frustration direkteover for landmanden, fordi det blot vil fåham/hende til at fremstå "endnu mere uforberedt<strong>og</strong> uvidende". Ikke desto mindre fremhæver detd<strong>og</strong> behovet for en gensidig større forståelse <strong>og</strong>kommunikation mellem den økol<strong>og</strong>iske landmand<strong>og</strong> dennes samarbejdspartnere!3.8.4 Diskussion om "trinvis omlægning"eller "omlægningplan forbesætningen"I interviewene af landmænd <strong>og</strong> dyrlæger blev dergentagne gange udtrykt frustration over "afkobling"af besætningen i omlægningsprocessen. Besætningenvar meget lidt i fokus i under omlægningentil trods for, at der var problemer medeksempelvis celletal <strong>og</strong> andre sundhedsmæssigeproblemstillinger i den enkelte besætning. N<strong>og</strong>leaf besætningsejerne havde spurgt kvægbrugskonsulent<strong>og</strong> dyrlæge til råds i forbindelse med omlægning<strong>og</strong> eksempelvis staldbyggeri <strong>og</strong> foderplan,men havde svært <strong>ved</strong> at se, hvad "nyt" der kunnetilføres besætningen. I den tredje af gruppernevar reaktionen på spørgsmålet om det var en idéat inddrage dyrlægen FØR omlægning for at søgeat løse n<strong>og</strong>le sundhedsmæssige problemer førbesætningen blev lagt om:Økol<strong>og</strong> C: Det kan da godt være, at det er fornuftigt …der er jo ikke så lang tilbageholdelsestid, men det da lidtdet samme som at sige, at man endelig skal sørge for at fåsprøjtet al sin jord med round-up før man lægger om.MV: Der er jo forskellige måder at løse problemer på …Økol<strong>og</strong> D: Ja, men der er tit blandet antibiotika ind idet…Økol<strong>og</strong> B: Ja, <strong>og</strong> hvis du vælger at løse det <strong>ved</strong> at slagte ud,kan det være lige meget, om du er økol<strong>og</strong> eller ej…"Løsning af problemer før omlægning" blev altsåtolket som at alt hvad man kunne behandle medicinsk,skulle behandles før omlægningen.Cirka 20 minutter efter i samme gruppe, hvordiskussionen var drejet over på n<strong>og</strong>et ganske andet,vendte økol<strong>og</strong> C, som havde markeret sigmed synspunktet ovenfor, pludselig tilbage tilemnet efter at have siddet <strong>og</strong> set eftertænksom uden periode: "Du snakkede om det der med en omlægningsplanfor besætningen lige før, <strong>og</strong> det forstod jeg ikkehelt, <strong>og</strong> jeg <strong>ved</strong> heller ikke om jeg har forstået det helt nu,men på en måde synes jeg da egentlig, at det ville være lidttræls at stå med det hele, når vi kunne have brugt 5 år tilat lægge om, men BESÆTNINGEN, den dato du harvalgt til, at du skal levere økol<strong>og</strong>isk, der er der mangeregler, du skal til at have styr på <strong>og</strong> overholde, <strong>og</strong> kalveneskal være ude, <strong>og</strong> så skal … hvis det kunne trækkes overtre år, det første år malkekvægbesætningen, så ungdyrene<strong>og</strong> det sidste år kalvene … det kunne være godt!…. Ligepludselig er det jo alle dyr."55
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20: meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107:
giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109:
ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af