5.3 Kælvningen <strong>og</strong> ko-kalv samværSom det fremgår af boks 5.3 skal kælvningenforegå afsondret i ro. Ko <strong>og</strong> kalv skal opholde sigsammen et døgn gennem råmælksperioden, idetkoens <strong>og</strong> kalvens interesser på dette felt må betragtessom samstemmende.Ved afsondring <strong>og</strong> roligt samvær i forbindelsemed kælvningen bliver begge stimuleret, <strong>og</strong> beggefår rekreation <strong>og</strong> ro. Kalve, der havde gået sammenmed moderen i råmælksperioden er merefysisk aktive end kalve, der for eksempel havdefået råmælk af pattespande i enkeltbokse (Dybkjær,1988). Både koens tilstedeværelse <strong>og</strong> godepladsforhold i kælvningsboksen virker stimulerendefor leg, der kan opfattes som en indikatorfor velfærd.Økol<strong>og</strong>iskereglerKælvningsboksmedmulighed forro skal benyttesOmsorg, indgriben <strong>og</strong> hjælp <strong>ved</strong>kælvning efter behov, sikring af råmælk<strong>og</strong> at ko <strong>og</strong> kalv er raske. Hensigtsmæssigplacering af kælvningsboks.Almindeligpraksis *)KælvningsboksFælles kælveområde(golde ellerlakterendekøer)Opbunden ibås (K)Værdimål i forhold til "det godekalveliv" med fokus på naturlighed,omsorg <strong>og</strong> omgivelserNatur: Koen trækker sig tilbage forat kælve <strong>og</strong> koncentrerer sig omkalven i råmælksperiodenNatur: Kælvningen kan gå galtuden indgribenOmsorg: Indgriben når nødvendigt(for eksempel <strong>ved</strong> langtrukkenfødsel, forkert leje)Forudsætninger for succesfuldopfyldelse af økol<strong>og</strong>iske målKælvningen skal kunne foregå i ro:koen skal kunne trække sig tilbageeller skal afskærmes fra "kalve- ellerråmælkstyve" <strong>og</strong> "vilde køer"Fravænningefter 1 døgnFravænningstraks (K)Fravænning<strong>ved</strong> førstemalkningStimulirigt miljø, forstået som etmiljø der giver kalven udfordringNatur: Koen fravænner selv sinkalvDilemma: kulturlighed: krav til produktioni malkekvægbesætning =>omsorg: sikre mindst mulig traume<strong>ved</strong> tvungen adskillelseKo <strong>og</strong> kalv stimulerer hinandenTilvænning til mennesker gennemovervågning <strong>og</strong> dermed kontakt.Der skal undersøges <strong>og</strong> findes løsninger,så man undgår at fravænningerefter 1 døgn eller efter råmælksperiodener traumatiske.Skånsom adskillelse <strong>ved</strong> flytning tilstimulirige miljøer for begges <strong>ved</strong>kommende,eller kalve bliver i sammemiljø.Natur: Sygdomsrisiko: væsentligstparatuberkulose*) K= tilladt i konventionelle besætninger, men ikke i økol<strong>og</strong>iske besætningerFleksibilitet <strong>og</strong> mulighed for at fravigeko-kalv-samvær, hvis særlige risici gørsig gældendeBoks 5.3Sammenfatning af praksis, regler, problemfelter, værdimål i forhold til det gode kalvelivsamt forudsætninger for succes i forbindelse med kælvningen <strong>og</strong> ko-kalv-samvær efterkælvningen.96
Kalven sikres bedst råmælk <strong>ved</strong> at blive hjulpet tilrette under den første patning, så snart den kanstå. Når den har pattet første gang, vil den ikkesenere få problemer med at finde patterne. Detteer <strong>og</strong>så vigtigt for succes <strong>ved</strong> brug af ammetanter(afsnit 5.5). I fælles kælvningsboks er det vanskeligtfor koen at opretholde ko-kalv bindingen, <strong>og</strong>der kan være risiko for, at den nyfødte kalv ikkefår tilstrækkeligt med råmælk (Edwards, 1983).Ved adskillelsen lider begge tab <strong>og</strong> savn. Det erimidlertid koen, som præges på kalven de førstetimer efter kælvningen, hvor hun med slikken afkalven er den mest aktive. Kalven præges først påkoen efter n<strong>og</strong>le dage, <strong>og</strong> det må derfor formodes,at det er koen, som er mest belastet af adskillelseefter et døgn.I de økol<strong>og</strong>iske regler er det anført, at ko <strong>og</strong> kalvskal opholde sig sammen i mindst et døgn. Det erd<strong>og</strong> vanskeligt at finde videnskabeligt belæg bådefor <strong>og</strong> imod en sådan grænse. Der er ingen tvivlom, at udbyttet af samværet er størst i starten afkalvens liv. Undersøgelser viser, at blot fem minutterssamvær indenfor de første par timer afkalvens liv er væsentlige for at etablere et båndmellem ko <strong>og</strong> kalv (Hudson & Mullord, 1977).Man kan imidlertid ikke tegne en kurve over "detvelfærdsmæssige udbytte af samvær". Dels er derforskelle mellem individer, <strong>og</strong> dels skal der for atvurdere "udbyttet" inddrages en diskussion af"udbytte i forhold til hvad". Dette "hvad" kunnevære kælvning hos en opbundet ko med øjeblikkeligfjernelse af kalven. Smitterisikoen (f.eks. forparatuberkulose) vil være mindre <strong>ved</strong> øjeblikkeligfjernelse af kalven. Dertil kommer, at der er godplads til at yde fødselshjælp hos en opbunden <strong>og</strong>evt. stående ko. Koens <strong>og</strong> kalvens frustration overadskillelse er tilsyneladende mindre <strong>ved</strong> øjeblikkeligadskillelse, fordi en social binding mellem de toendnu ikke er etableret. Alt dette kunne fremføressom argumenter for at tillade en kælvning med enefterfølgende øjeblikkelig adskillelse af ko <strong>og</strong> kalv.Omvendt kan man fremføre, at såfremt man fastholderen "naturlig kælvning" som ideal, ville manmåske arbejde mere aktivt <strong>og</strong> langsigtet for atvælge tyre <strong>og</strong> køer som får små kalve <strong>og</strong> har lettekælvninger, således at afhængigheden af fødselshjælpblev mindre. Man ville <strong>ved</strong> kælvning i kælvningsbokstilgodese koens fysiol<strong>og</strong>iske bevægelsesmønster:en ko i kælvning vil naturligt rejse <strong>og</strong>lægge sig <strong>og</strong> gå rundt i forhold til veernes intensitet,længde <strong>og</strong> intervaller, <strong>og</strong> hvor hun befindersig i kælvningsprocessen. Desuden kan ophold ikælvningsboks i perioden umiddelbart efter kælvningaflaste køerne i en fysisk belastende periode,specielt hvis køerne kommer i bindestald (Krohnet al., 1990). Man kan indrette bokse både af enart <strong>og</strong> med en placering, der muliggør effektivovervågning <strong>og</strong> indgriben. Endvidere giver lettekælvninger mere aktive kalve (Houwing et al.,1990). Det kan ikke udelukkes, at ko <strong>og</strong> kalv selv<strong>ved</strong> kort samvær (et døgn/få døgn) får en ballast,som rækker længere end få døgns kalden ovenpåen traumatisk adskillelse.I besætninger, som sanerer for paraturberkulose,bør det naturligvis tillades at fravige regelen omko-kalv-samvær efter kælvningen, indtil måletmed saneringen er nået, uden at besætningen der<strong>ved</strong>mister sin status som økol<strong>og</strong>isk. Gennemførerman en konsekvent <strong>og</strong> gennemgribende saneringspolitikmed hensyn til paratuberkulose, vilman kunne nå frem til et punkt, hvor ko-kalvsamvær efter kælvning kan anses som risikofrit.Det vil på længere sigt være mere hensigtsmæssigtend at holde en paratuberkuloseinfektion på "lavblus"i den enkelte besætning.Menneskelig håndtering af kalve mindsker kalvenesfrygtsomhed overfor mennesker. Der er taleom et komplekst samspil mellem mængden <strong>og</strong>arten af dette samvær. Hvorvidt ko-kalv-samværhindrer en prægning på mennesker, kan man medbaggrund i eksisterende kildemateriale ikke bekræfte.I praksis kan mennesket gennem tilstedeværelse<strong>og</strong>så inde i boksen hos ko <strong>og</strong> kalv sikre envis tilvænning til mennesker. Prægning på menneskermenes at ske bedst indenfor den første levetid.Studier viser d<strong>og</strong>, at der er flere lighedspunktermellem prægning <strong>og</strong> tillæring end hidtil antaget,<strong>og</strong> andre studier viser at selv kortvarig rutinemæssighåndtering gennem længere tid mindskerdyrenes frygt for mennesker.97
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32:
sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34:
Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36:
Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38:
MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40:
var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42:
holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44:
ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46:
det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133: handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135: præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137: Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139: lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141: I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143: normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145: frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147: 144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af