live bedre til at holde sig ajour med." Dyrlæge L menteat den enkelte dyrlæge simpelthen skulle gå ud <strong>og</strong>gribe fat i folk <strong>og</strong> gå i dial<strong>og</strong>. Selv havde han fåeten viden om den økol<strong>og</strong>iske driftsform <strong>ved</strong> atvære opsøgende: "Jamen, det gælder vel alt, enten så erdu engageret, eller <strong>og</strong>så er du ikke engageret i det". Hangav således udtryk for, at dyrlægerne selv burdevære interesserede, opsøgende <strong>og</strong> initiativtagende.2.8 "Den økol<strong>og</strong>iske proces"2.8.1 "Den økol<strong>og</strong>iske proces"Konsulenterne <strong>og</strong> de dyrlæger, som gennem længeretid havde været tilknyttet økol<strong>og</strong>iske besætninger,beskrev fra flere vinkler en ændringsproces,der skete under omlægningen til økol<strong>og</strong>iskdrift. Den blev kort sagt beskrevet som en "formel/teknisk/økonomiskomlægning" efterfulgt afen "omlægning, hvor hjertet var med", altså enomlægning som i højere grad omfattede tankerne<strong>og</strong> en selvstændig implementering af "økol<strong>og</strong>i", såden passede til lige præcis denne gård. Der blevgivet eksempler på økol<strong>og</strong>iske landmænd, som iåret efter omlægning gled fra en tilværelse medLVK-dyrlæger eller medicin "af egen import"over til en øget bevidsthed om medicinforbruget,evt. hjulpet på vej af omgivelsernes mening om at"have rent mel i posen". Det er d<strong>og</strong> ikke blot pådette område, men generelt at økol<strong>og</strong>erne ændrerholdninger om mange ting på gården:Konsulent I: "… altså først gør de sådan som de plejer atgøre, <strong>og</strong> det er jo egentlig ret naturligt, de skal begynde athave hjertet mere med i omlægningen …. Fra begyndelsenvar jeg ikke spor i tvivl om at de lagde om fordi der varn<strong>og</strong>le kroner i det… <strong>og</strong> så lever de sig meget mere ind idet, det kan godt være … det går jo ikke så galt med deresmarker <strong>og</strong> det går ikke så galt med de <strong>og</strong> de ting, <strong>og</strong> såændrer de sig positivt over i den retning, de ændrer sigindeni <strong>og</strong>så, det er skægt at opleve ".Flere af de interviewede påpeger, at denne proces<strong>og</strong>så involverer husholdningen. <strong>og</strong> familiemønster.Overvejelser om værdien i at bevare et kulturlandskabmed græssende køer indgik <strong>og</strong>så idisse overvejelser, der nærmest kan karakteriseressom "en helhedsbetragtning af værdier, som ertilknyttet landbruget". Flere fremhæ<strong>ved</strong>e <strong>og</strong>så, atefter en periode med usikkerhed om, at det nu<strong>og</strong>så kunne lade sig gøre <strong>og</strong> måske samtidig lidt"brydninger" i forhold til naboer, så vendte"landmandsstoltheden" tilbage <strong>og</strong> var ofte endnustærkere end før, som udtrykt af konsulent M:"Der går de her 1-2 år, så er de egentlig vældig stolte afdet, <strong>og</strong> der er efterhånden ikke mere ukrudt på gårdspladsenend alle mulige andre steder."Enkelte dyrlæger havde ikke oplevet "den økol<strong>og</strong>iskeproces", <strong>og</strong> på spørgsmål om hvordan deople<strong>ved</strong>e deres økol<strong>og</strong>er, blev der f.eks. svaret afen dyrlæge, at "det var forskelligt, men det varikke sådan n<strong>og</strong>et med hønsestrik" <strong>og</strong> senere afsamme dyrlæge: "Jeg tror at mange af dem, vi har,det er industriøkol<strong>og</strong>er, som er drevet af en godportion økonomiske overvejelser, <strong>og</strong> det er da<strong>og</strong>så nødvendigt…". Der gives således her eksemplerpå en gruppe økol<strong>og</strong>er, som ikke oplevessom "i forandring". N<strong>og</strong>le af disse økol<strong>og</strong>er havdeværet omlagt i op til 8 år, så det var ikke nyomlæggere,som stadig havde travlt med at få hverdagentil at fungere. Det anvendte udtryk "jegtror" samt at denne dyrlæge karakteriserer dem ikraft af n<strong>og</strong>et, som de IKKE er kan pege på, atden pågældende dyrlæge ikke på interviewtidspunktethar været i stand til at karakterisere, hvadde så var, <strong>og</strong> derfor selvsagt heller ikke hvorvidtder er sket en forandring. Disse aspekter vil blivebehandlet senere i dette kapitelN<strong>og</strong>le gav udtryk for bekymring for, at den økol<strong>og</strong>iskebevægelse ville blive splittet i "idealister/ideol<strong>og</strong>er"<strong>og</strong> "økonomiøkol<strong>og</strong>er". De dyrlæger<strong>og</strong> konsulenter, som havde oplevet en omlægningsproces,hvor den enkelte landmand havdeændret sine rutiner <strong>og</strong> handlinger, udtrykte genereltikke den bekymring. Ifølge dem var det ikkeutænkeligt, at den økol<strong>og</strong>iske bevægelse <strong>og</strong> densmål <strong>og</strong> værdier ville ændres henad vejen, men denenkelte omlægger får alligevel efterhånden en anden"holdning" <strong>og</strong> fokuserer ikke kun på "økonomi",som f.eks. konsulent P udtrykte: "Jeg plejerjo at sige, at når de først er lagt om med pengepungen, såbliver de lagt om i ho<strong>ved</strong>et i årene efter … et sjovt eksempelvar de to nyeste, da de kom med … som økol<strong>og</strong>er. De varmeget økonomisk fikserede den første vinter, men det fiks… hurtigt ende! Da de først så, hvor godt det gik. …30
Det der (med splittelse mellem gamle <strong>og</strong> nye økol<strong>og</strong>er.red.)det er jeg slet ikke bange for, det må vi bare acceptere."Konsulent M mente ligeledes, at denne splittelseikke er der: "(splittelsen mellem gamle <strong>og</strong> nye, red.) den erder ikke! Fordi de gamle, de første, de er jo <strong>og</strong>så interesseredei, at der kommer flere til på den v<strong>og</strong>n for <strong>og</strong>så at bliveen større flok".2.8.2 At lære af egen praksis er en del af"den økol<strong>og</strong>iske proces"Som nævnt i citatet af konsulent I <strong>og</strong> konsulent Pi afsnittet ovenfor fremmer det tilsyneladende denøkol<strong>og</strong>iske proces at se, at det ikke går galt underomlægningen, som <strong>og</strong>så udtrykt af dyrlæge E: "…det fortæller de <strong>og</strong>så, sådan når vi sidder stille <strong>og</strong> roligt <strong>og</strong>snakker med hinanden, de går egentlig utroligt meget op ideres markbrug <strong>og</strong> de nye præmisser … de der skrækhistorier,de får at vide, inden de lægger om til økol<strong>og</strong>i, <strong>og</strong> jeg<strong>ved</strong> ikke, hvor de får skrækken fra, men det er måsken<strong>og</strong>le andre etablerede, at nu går roemarken til i ukrudt <strong>og</strong>de kan ikke styre dit <strong>og</strong> de kan ikke styre dat, det er mitindtryk, at det passer ikke, det er ikke det, de fortæller os… ". N<strong>og</strong>le omlæggere har med andre ord tilsyneladenden<strong>og</strong>le meget "mørke forventninger" til,hvad der kan ske under omlægningen, <strong>og</strong> det gårefterfølgende slet ikke i opfyldelse. Det påvirkerså processen således, at nervøsiteten afløses af etoverskud til at "tænke over det" <strong>og</strong> "få hjertetmed". Troen på sig selv får de først, ifølge dyrlægeB, <strong>ved</strong> at, se at det kan lade sig gøre: "…når de kanse, at det kan lade sig gøre uden den store indsats rentkemikaliemæssigt <strong>og</strong> sådan n<strong>og</strong>et, så begynder de <strong>og</strong>så – såfår troen <strong>og</strong>så næring <strong>ved</strong> beviser".Dyrlæge N beskrev i forbindelse med sin beskrivelseaf "økol<strong>og</strong>syndromet", der væsentligst bestodi, at de "prø<strong>ved</strong>e hvor godt de selv kunneklare sig", at de oplever, at der sker et knæk, hvorefterde selv tager initiativet til at få n<strong>og</strong>et gjort<strong>ved</strong> det – herunder at tage kontakt til dyrlæge <strong>og</strong>konsulenter – hvorefter de får det rettet op <strong>og</strong>der<strong>ved</strong> <strong>og</strong>så selv får en stærkere fornemmelse af,hvad det vil sige at være økol<strong>og</strong>. Dyrlæge A havdehaft den samme erfaring: først prø<strong>ved</strong>e de "atslippe udenom", men så opsøgte de viden <strong>og</strong> rådgivning,da det var gået galt.2.8.3 Ingen pludselige velfærdsforbedringeri forbindelse med omlægningenDer var generel enighed om, at forskellen mellem"konventionel" <strong>og</strong> "økol<strong>og</strong>isk" ikke var umiddelbartsynlig, som udtrykt af dyrlæge E: "Men det erikke sådan, at jeg kan sige, at dagen før den første i den <strong>og</strong>den måned var manden ikke økol<strong>og</strong>isk. Dagen efter varhan. Hold kæft, hvor har det forbedret dyrevelfærden.Sådan er det altså ikke. Overho<strong>ved</strong>et ikke. De opfylderbare de regler der.". I lyset af ovenstående diskussionaf "den økol<strong>og</strong>iske proces" som en længerevarendeproces forekommer det rimeligt <strong>og</strong> l<strong>og</strong>isk, atforandringen ikke sker fra dag til dag. Det fjernerd<strong>og</strong> ikke den erfaring, som de fleste havde gjortsig om, at det er svært at se forskel på økol<strong>og</strong>iske<strong>og</strong> konventionelle besætninger. Flere af dyrlægerneudtrykker d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så, at man over længere tidsperioderikke bemærker den helt store forskel.Ikke at dyrene har det dårligt, men der sker bareikke så meget nyt.Dyrlæge J udtrykker- blandt andet gennem sitordvalg – at han bestemt ikke er imponeret over"forandringerne" i de økol<strong>og</strong>iske besætninger: "Ja,de har jo bygget forskellige skure, de kan motionere i, <strong>og</strong>maskinhallen <strong>og</strong> sådan. Men driftsformen er mere ellermindre den samme, det er mit indtryk, <strong>og</strong> det der mandensmanagement <strong>og</strong>så, gennemgående". Intet var forandret idyrlægens arbejde i de økol<strong>og</strong>iske besætninger,som den pågældende praksis var tilknyttet. N<strong>og</strong>leøkol<strong>og</strong>er havde tilmed opsagt deres sundhedsrådgivningsaftalei tilknytning til omlægningen (menbibeholdt reproduktionskontrol), <strong>og</strong> dyrlægentvivlede på, at "de få ting, der var blevet diskutereti disse besætninger", var blevet tillagt n<strong>og</strong>en vægt.2.8.4 De små skridt eller det store spring?Flere af de interviewede stillede spørgsmålstegn<strong>ved</strong>, om økol<strong>og</strong>erne nu <strong>og</strong>så var radikale nok, <strong>og</strong>om den økol<strong>og</strong>iske besætning adskilte sig tilstrækkeligtfra den konventionelle besætning.Med udgangspunkt i erfaringer fra økol<strong>og</strong>iskebesætninger var der omvendt <strong>og</strong>så flere, der havdeoplevet radikale forandringer i forbindelse medomlægningen <strong>og</strong> perioden herefter, men vi havdebare en tendens til at se forandringer over alt for31
- Page 3: Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20: meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83:
konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85:
landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87:
den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89:
På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91:
der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93:
velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95:
Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97:
driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99:
5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101:
5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103:
En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105:
hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107:
giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109:
ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af