Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

5 Sundhed og velfærd hos kalveog opdrætMette Vaarst 1) , Lis Alban 2) , Margit Bak Jensen 1) & Lisbeth Mogensen 3)1)Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning2)Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole3)Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning5.1 IndledningI interviewene blev kalvene fremhævet som etbåde problematisk og kritisk område i den økologiskebesætning (kapitel 2 & 3). Fodring, paratuberkulose(især i forbindelse med kalvens førstedøgn hos moderen), opstaldning, udeophold ogmedicinering blev nævnt som mulige årsager tilproblemer. Det blev desuden nævnt, at der kunnevære problemer med at sammensætte en god foderration.Vedrørende opstaldning af kalvene blevkalvenes patning på hinanden nævnt som et problem.Enkelte konsulenter nævnte manglendehygiejne og generelle problemer med opstaldningen.Sygdomsproblemer som følge af coccidioseved kalvenes tidlige udeophold blev af de flestenævnt som et stort problem. Flere dyrlæger nævnte,at eftersom reglerne vedrørende medicinhåndteringi økologiske besætninger er stramme, villedette kunne resultere i, at kalvene ikke ville blivebehandlet i det omfang, der var behov for. Endiskussion af kalvenes rolle i besætningen –blandt andet hvorvidt de er lavt prioriterede – eruundgåelig i denne sammenhæng, og mange af deinterviewede kom da også ind på denne overordnedeproblemstilling: Kalvene er en gruppe dyr,der helst skal have de lavest mulige omkostninger.Det blev anført, at kalvene er besætningens fremtid,og at deres rolle skal være mere i fokus.Ved omlægning til økologisk drift forventer landmandenumiddelbart, at dyrenes sundhedstilstandfastholdes eller forbedres. Som det fremgik afkapitel 2, var der især blandt dyrlæger og konsulenterbekymring for kalvenes trivsel i den økologiskebesætning. De fleste interviewede dyrlægerog konsulenter forventede på det nærmeste endramatisk overgang til "det værre" for kalvenesvedkommende. På længere sigt – i den stabileøkologiske besætning – forventedes kalvene fortsatat være en udsat gruppe. En sådan forventningmå siges at være i modstrid med den økologiskegrundidé og de forventninger, der indirekte udtrykkesi gældende regler vedrørende kalve.Dyrlæger og konsulenter betragter ofte kalvenesom en kvægbesætnings mest udsatte dyregruppe("tabergruppen"), som ikke prioriteres højt medhensyn til tildeling af arbejdstid og staldfaciliteter.Det kan med rette fremføres, at det er uacceptabeltat forudsætte, at der er en decideret tabergruppei en driftsform, hvor dyrenes velfærd oggårdens harmoni indgår i den centrale målsætning.Bedriften må som helhed betragtes som disharmoniski en situation, hvor der findes "tabergrupper"indenfor dens rammer, og de berørte dyrsvelfærd er nedsat. Derfor vil der i dette kapitelblive fokuseret på kalvene, og deres placering iden økologiske besætning vil blive diskuteret.Der vil i diskussionen af kalveholdet blive tagetudgangspunkt i Avlsregler for økologisk jordbrug(1996) (som formodes at udtrykke den økologiskemålsætning for bedriften) samt i de konkrete regler,herunder både LØJ's regler, de nationale regler,EU-regler samt kalvedirektivet (Anonym,1997). De fremdragne problemområder vil såledesblive diskuteret fra flere vinkler. Problemernesøges diskuteret i forhold til de omstændigheder,de måtte opstå under. Det kan være problemerforbundet med omlægning, med reglerne for denøkologiske driftsform, eller problemer vedrørende93