Ingen menneskerkan handle effektivt,hvis de ikke handler i enighed.Ingen menneskerkan handle effektivt,hvis de ikke handler i tillid.Ingen menneskerkan handle effektivt,hvis de ikke forenes affælles opfattelsefælles følelsefælles interesse.4.5 ReferencerF<strong>og</strong> Erik, 1998. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug i Danmark - samarbejde <strong>og</strong> integration. Artikel til fagblade. Sektionfor Økol<strong>og</strong>i, Landbrugets Rådgivningscenter.Holmbeck Paul, 1999. Status <strong>og</strong> idéoplæg om det internationale arbejde fra Danmark <strong>ved</strong>rørende økol<strong>og</strong>i.Notat. Landsforeningen Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug.Jespersen Lizzie M., 1998. International and National ΑOrganic≅ Standards in the EU. Rapport udarbejdetfor Sektion for Økol<strong>og</strong>i, Landbrugets Rådgivningscenter.Kristensen Ole, 1994. Konsulentudvikling, en model til udvikling af landbrugskonsulenter. HD(O) ho<strong>ved</strong>opgave,Handelsskolen i Århus.Lisberg Management, 1995. Brugerundersøgelse <strong>ved</strong>rørende økol<strong>og</strong>iske rådgivning. Sektion for Økol<strong>og</strong>i,Landbrugets Rådgivningscenter.Specialudvalget for Økol<strong>og</strong>i, 1998. Rapport over spørgeundersøgelse om rådgivning <strong>ved</strong>rørende økol<strong>og</strong>isklandbrug. Landbrugets Rådgivningscenter.Strukturdirektoratet, 1999. Aktionsplan 2; Økol<strong>og</strong>i i udvikling. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug <strong>og</strong>Fiskeri.Vaarst Mette, 1999. Dial<strong>og</strong>en som en nødvendighed i praktisk rådgivningsarbejde. Artikel i MastitisNyt2/99. Mejeriforeningen.92
5 <strong>Sundhed</strong> <strong>og</strong> velfærd hos kalve<strong>og</strong> opdrætMette Vaarst 1) , Lis Alban 2) , Margit Bak Jensen 1) & Lisbeth M<strong>og</strong>ensen 3)1)Afd. for Husdyrsundhed <strong>og</strong> Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning2)Institut for Husdyrbrug <strong>og</strong> Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole3)Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning5.1 IndledningI interviewene blev kalvene fremhævet som etbåde problematisk <strong>og</strong> kritisk område i den økol<strong>og</strong>iskebesætning (kapitel 2 & 3). Fodring, paratuberkulose(især i forbindelse med kalvens førstedøgn hos moderen), opstaldning, udeophold <strong>og</strong>medicinering blev nævnt som mulige årsager tilproblemer. Det blev desuden nævnt, at der kunnevære problemer med at sammensætte en god foderration.Vedrørende opstaldning af kalvene blevkalvenes patning på hinanden nævnt som et problem.Enkelte konsulenter nævnte manglendehygiejne <strong>og</strong> generelle problemer med opstaldningen.Sygdomsproblemer som følge af coccidiose<strong>ved</strong> kalvenes tidlige udeophold blev af de flestenævnt som et stort problem. Flere dyrlæger nævnte,at eftersom reglerne <strong>ved</strong>rørende medicinhåndteringi økol<strong>og</strong>iske besætninger er stramme, villedette kunne resultere i, at kalvene ikke ville blivebehandlet i det omfang, der var behov for. Endiskussion af kalvenes rolle i besætningen –blandt andet hvorvidt de er lavt prioriterede – eruundgåelig i denne sammenhæng, <strong>og</strong> mange af deinterviewede kom da <strong>og</strong>så ind på denne overordnedeproblemstilling: Kalvene er en gruppe dyr,der helst skal have de lavest mulige omkostninger.Det blev anført, at kalvene er besætningens fremtid,<strong>og</strong> at deres rolle skal være mere i fokus.Ved omlægning til økol<strong>og</strong>isk drift forventer landmandenumiddelbart, at dyrenes sundhedstilstandfastholdes eller forbedres. Som det fremgik afkapitel 2, var der især blandt dyrlæger <strong>og</strong> konsulenterbekymring for kalvenes trivsel i den økol<strong>og</strong>iskebesætning. De fleste interviewede dyrlæger<strong>og</strong> konsulenter forventede på det nærmeste endramatisk overgang til "det værre" for kalvenes<strong>ved</strong>kommende. På længere sigt – i den stabileøkol<strong>og</strong>iske besætning – forventedes kalvene fortsatat være en udsat gruppe. En sådan forventningmå siges at være i modstrid med den økol<strong>og</strong>iskegrundidé <strong>og</strong> de forventninger, der indirekte udtrykkesi gældende regler <strong>ved</strong>rørende kalve.Dyrlæger <strong>og</strong> konsulenter betragter ofte kalvenesom en kvægbesætnings mest udsatte dyregruppe("tabergruppen"), som ikke prioriteres højt medhensyn til tildeling af arbejdstid <strong>og</strong> staldfaciliteter.Det kan med rette fremføres, at det er uacceptabeltat forudsætte, at der er en decideret tabergruppei en driftsform, hvor dyrenes velfærd <strong>og</strong>gårdens harmoni indgår i den centrale målsætning.Bedriften må som helhed betragtes som disharmoniski en situation, hvor der findes "tabergrupper"indenfor dens rammer, <strong>og</strong> de berørte dyrsvelfærd er nedsat. Derfor vil der i dette kapitelblive fokuseret på kalvene, <strong>og</strong> deres placering iden økol<strong>og</strong>iske besætning vil blive diskuteret.Der vil i diskussionen af kalveholdet blive tagetudgangspunkt i Avlsregler for økol<strong>og</strong>isk jordbrug(1996) (som formodes at udtrykke den økol<strong>og</strong>iskemålsætning for bedriften) samt i de konkrete regler,herunder både LØJ's regler, de nationale regler,EU-regler samt kal<strong>ved</strong>irektivet (Anonym,1997). De fremdragne problemområder vil såledesblive diskuteret fra flere vinkler. Problemernesøges diskuteret i forhold til de omstændigheder,de måtte opstå under. Det kan være problemerforbundet med omlægning, med reglerne for denøkol<strong>og</strong>iske driftsform, eller problemer <strong>ved</strong>rørende93
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32:
sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34:
Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36:
Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38:
MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40:
var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42:
holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133: handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135: præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137: Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139: lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141: I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143: normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af