ledeshed" udspringer næppe af det tomme rum;hvis den er <strong>ved</strong>varende, er den <strong>og</strong>så et tegn på, atn<strong>og</strong>et ER anderledes <strong>og</strong> et varsel om fortsat udvikling.Følger man tankerne bag figur 3.1 til ende,vil der være en konstant <strong>og</strong> gensidig påvirkningmellem teori <strong>og</strong> praksis. Forandring på begge planerkræver ufravigeligt, at der følges op på såveldet teoretiske som det praktiske plan.Selv om forandringen måske ikke sker prompte,men over tid, er der et mål <strong>og</strong> en retning i <strong>og</strong> med,at man tilstræber harmoni <strong>og</strong> forbedring. Mangeforbrugere køber måske dette mål <strong>og</strong> denne retning.Set fra den vinkel kan "følelsen af anderledeshed"– i <strong>og</strong> med at det varsler forandring henimod et forhåbentlig fælles <strong>og</strong> formuleret mål –godt være et "salgsargument".Svaret på spørgsmålet om "økol<strong>og</strong>i findes i staldeneller bare inde i n<strong>og</strong>le ho<strong>ved</strong>er" kan såledesmed ganske stor sikkerhed ikke gives som et "enten-eller":det er centralt at tage udgangspunkt i,at økol<strong>og</strong>i ikke findes, hvis ikke teorien ("det dersker inde i ho<strong>ved</strong>erne") følges af <strong>og</strong> udvikles pågrundlag af praksis ("det der sker i stalden <strong>og</strong> påmarken") <strong>og</strong> omvendt, at praksis <strong>og</strong>så forandresmed delvis forankring i teoretiske reflektioner.Sammenfletningen er nødvendig, <strong>og</strong> en forandring"inde i ho<strong>ved</strong>et" vil medføre praksisændringer,ligesom praksisændringer bringer tanken videre.3.12.1 Ændringer i systemet eller ændringersom følge af økol<strong>og</strong>i?Størstedelen af de interviewede landmænd i denneundersøgelse havde bygget om, <strong>og</strong> for mangehavde omlægningen <strong>og</strong>så medført ændret besætningsstørrelseeller ændrede samarbejdsflader medkolleger (driftsfællesskab i en eller anden grad).Man kan fremføre, at det er disse ændringer –sammen med andre ændringer, såsom at roer blivertaget ud af foderplanen, at der blever meregrovfoder, eller at der indføres fuldfoder – somgør den virkelige forskel <strong>og</strong> derigennem på længeresigt giver en forbedring af besætningens sundhedstilstand.Flere dyrlæger sagde således, at enkonstateret forbedring i sundhedstilstanden i n<strong>og</strong>leøkol<strong>og</strong>iske besætninger "ikke havde n<strong>og</strong>et medøkol<strong>og</strong>i at gøre, men nærmere med staldene, foderetosv". Man kan i forlængelse heraf med rettefremføre, at den økol<strong>og</strong>iske driftsform ikke harpatent på hverken velfungerende løsdriftsstalde,fuldfoder eller græsning. Berettiger det til at drageden slutning, at det ikke er "økol<strong>og</strong>ien", der harmedført en forandring, men løsdriftsstalde, lys,luft, fuldfoder/mere grovfoder osv? Såfremt mangør det, ser man bort fra, at disse landmænd - sålille et materiale det end er – rent faktisk blev stimulerettil at bygge <strong>og</strong> omlægge rutiner i forbindelsemed omlægning til økol<strong>og</strong>isk drift. Den økol<strong>og</strong>iskedriftsform omfatter mange enkeltelementer.Hele bedriften omfattes. Det må være båderelevant <strong>og</strong> nødvendigt at betragte disse tilsyneladende"enkeltelementer" (stald, fodring, græsningm.m.) som dele af en sammenhæng <strong>og</strong> et samspilinden for den enkelte besætning <strong>og</strong> bedrift <strong>og</strong>dernæst anerkende "samlingen af elementer" somet af den økol<strong>og</strong>iske driftsforms karakteristika.3.13 Bemærkninger til interviewmetoden<strong>og</strong> fremtidigeområder for udforskningHvor interviewene af dyrlæger <strong>og</strong> konsulenterlangt hen ad vejen muliggjorde en systematisk <strong>og</strong>gennemgribende analyse, må interviewene af detre grupper landmænd siges i højere grad at væreet "forstudium" til en mere gennemgribende undersøgelse.De individuelle interviews foregik iudpræget grad som en mere eller mindre intensdial<strong>og</strong> mellem to personer, hvor det var muligt atholde koncentration <strong>og</strong> den røde tråd fangen,indtil et tema var afdækket i så høj grad, som deninterviewede person (interviewpersonen) "kunnestå inde for". Interviewpersonen i et individueltinterview styrer i høj grad samtalen inden for temaet.Udspørgen <strong>og</strong> uddybning kunne derudoverforetages. Der var plads <strong>og</strong> rum til at fornemmedette. I gruppefokusinterviewene forholdt det siganderledes, idet den indbyrdes diskussion mellemgruppemedlemmer i perioder var meget dominerende.Mange gange blev der åbnet for spørgsmåli en gruppe, som aldrig blev fulgt til ende, fordimange af diskussionerne bevægede sig hurtigt <strong>og</strong>62
ehændigt rundt i en lang række forskellige temaer.Man kunne vende tilbage, men kontakten mellemden enkelte <strong>og</strong> intervieweren var mindre, <strong>og</strong>der var en konstant strøm af associationer i omløb.Der var kort sagt en stor grad af gruppedynamik,som måske kunne tilskrives deltagernesindbyrdes kendskab til hinanden. Omvendt kandet <strong>og</strong>så fremhæves som en stor fordel. Detfremgår tydeligt af det ovenstående, at der erbragt mange forskellige temaer på bane – hvilketformodentlig kan tilskrives en kombination afinterviewformen (åbent interview), <strong>og</strong> at folkkender hinanden, <strong>og</strong> at de er engagerede i diskussionen.Det var ikke usædvanligt, at én personunder et interview nævnede eksempelvis en rutine,som <strong>ved</strong>kommende havde indført i sin besætning,<strong>og</strong> som udløste nysgerrig spørgen til detaljeri denne rutine <strong>og</strong> hvad virkningen havde været.Disse interviews er således i høj grad brugt til atåbne en lang række temaer <strong>og</strong> belyse <strong>og</strong> nuancere,men der er ikke gennemført egentlig tekstanalyserpå grund af den forholdsvis sparsommegrad af "forfølgelse" af enkelte tråde.63
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20: meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af