Boks 1:Hvad er økol<strong>og</strong>isk jordbrug?Økol<strong>og</strong>isk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug <strong>ved</strong>, at driften skal leve op til en målsætningom <strong>og</strong>så at tage hensyn til f.eks. miljø, natur <strong>og</strong> husdyrvelfærd. Målsætningen er fastlagt af den økol<strong>og</strong>iskebevægelse <strong>og</strong> opfyldelse af målsætningen blev oprindeligt sikret gennem egen regulering. Deøkol<strong>og</strong>iske foreninger i Norden har tilsluttet sig følgende beskrivelse af økol<strong>og</strong>isk jordbrug:Med økol<strong>og</strong>isk jordbrug forstås et selvbærende <strong>og</strong> <strong>ved</strong>varende agro-økosystem i god balance. Systemetbaseres mest muligt på lokale <strong>og</strong> fornyelige ressourcer. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug bygger på et helhedssyn,som omfatter de økol<strong>og</strong>iske, økonomiske <strong>og</strong> sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt <strong>og</strong> iglobalt perspektiv. I det økol<strong>og</strong>iske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egenværdi, <strong>og</strong> mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør enpositiv del af naturen.Denne meget overordnede målsætning er bl.a. uddybet i avlsgrundlaget for Landsforeningen for Økol<strong>og</strong>iskJordbrug (LØJ), der angiver følgende målsætninger for det økol<strong>og</strong>iske jordbrug.• Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb <strong>og</strong> benytte stedlige ressourcer• Bevare jordens naturlige frugtbarhed• Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis• Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø <strong>og</strong> natur• Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet.• Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum• Arbejde hen imod, at byernes <strong>og</strong> fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kangenbruges som gødningsmidler i jordbruget• Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd <strong>og</strong> behov• Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre, at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter<strong>og</strong> dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller(Fødevareministeriet, 1999)Den næstsidste målsætning i boks 1, målsætningenom at "give alle husdyr gode forhold, der er ioverensstemmelse med deres naturlige adfærd <strong>og</strong>behov", <strong>ved</strong>rører direkte husdyrenes velfærd. Menhelhedssynet, hvor mennesket sammen med husdyreneer dele af jordbrugssystemet, er lige såcentralt for en forståelse af de økol<strong>og</strong>iske princippersbetydning for husdyrvelfærden. Det er idette lys at man kan forstå den sidste målsætning iboks 1, der taler om at alle levende organismerskal være jordbrugerens "forbundsfæller".Sådanne generelle målsætninger kan være retningsgivendefor diskussionen om husdyrvelfærd iøkol<strong>og</strong>isk jordbrug, men de giver ikke et tilstrækkeligtgrundlag for udvikling <strong>og</strong> regulering. Der erbehov for et mere fyldestgørende grundlag fordyrevelfærd der er udarbejdet med udgangspunkt iden økol<strong>og</strong>iske tankegang. På en nylig afholdteuropæisk workshop blev det således konkluderetat det er er vigtigt at udforme et sammenhængendegrundlag <strong>og</strong> en filosofisk definition på dyrevelfærdi økol<strong>og</strong>isk jordbrug (Thamsborg et al. 2000).9.2 Forskellige opfattelser afhusdyrvelfærdHistorisk set har der været forskellige tilgange tilbegrebet husdyrvelfærd blandt henholdsvis filosoffer<strong>og</strong> forskere. Husdyrforskerne har ho<strong>ved</strong>sageligtarbejdet hen imod at gøre husdyrvelfærd tilen videnskabelig, målbar størrelse, mens filosoffernehar arbejdet med husdyrvelfærd som etnormativt begreb, der <strong>ved</strong>rører vores etiske forholdtil andre levende <strong>og</strong> følende væsner (Fraser,1999). Der har d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så indenfor begge grupperværet forskellige opfattelser <strong>og</strong> definitioner afhusdyrvelfærd, <strong>og</strong> i de senere år har der været146
meget arbejde på tværs af grupperne. I det følgendevil både den etiske <strong>og</strong> den videnskabeligetilgang blive inddraget som grundlag for en diskussionaf opfattelsen af husdyrvelfærd i økol<strong>og</strong>iskjordbrug.Begrebet husdyrvelfærd, som det bruges <strong>og</strong> forstås idagligspr<strong>og</strong>et, er et værdiladet begreb (Rollin,1996). Det er ifølge David Fraser (1999:182-3) et"vurderingsbegreb" på linje med fødevarekvalitet<strong>og</strong> naturkvalitet. Det betyder, at der nødvendigvisindgår et "bedre eller værre" i begrebet husdyrvelfærdi modsætning til beskrivende begreber, somf.eks. "antal mastitistilfælde per 100 køer", der kanbruges uafhængigt af en vurdering af om det erbedre eller værre i forhold til dyrenes velfærd. Etvurderingsbegreb som husdyrvelfærd kan omfattemange variable, der kan studeres videnskabeligt<strong>og</strong> objektivt. Men beslutninger om hvilke variableder skal undersøges, <strong>og</strong> om hvordan de kan fortolkesi form af velfærd, involverer værdidommeom hvad der betragtes som bedre eller værre fordyrenes livskvalitet (Tannenbaum, 1991:1368).Valget af variable indgår i en definition <strong>og</strong> operationaliseringaf begrebet husdyrvelfærd, mens dendel af fortolkningen <strong>og</strong> afvejningen af de undersøgtevariable, der ikke er direkte videnskabeligtfunderet, kan indlejres i en praksis for vurderingaf velfærd (Simonsen, 1996).Husdyrvelfærd er imidlertid ikke blot et værdiladetbegreb, det kan <strong>og</strong>så betragtes som et normativtbegreb, idet forskningen i husdyrvelfærd udspringeraf et udbredt ønske om at tage etiskehensyn til husdyrene. Og de værdidomme derindgår i vurderingen af husdyrvelfærd, spillerderfor <strong>og</strong>så sammen med mere generelle etiskeovervejelser omkring husdyrbruget. Ud fra dettesyn på husdyrvelfærd er det klart at værdier uundgåeligtspiller en rolle, <strong>og</strong> at videnskabelige undersøgelserikke alene kan besvare de etiske spørgsmålomkring husdyrbrug. Spørgsmålet er så omde værdier der indgår i økol<strong>og</strong>isk jordbrug, <strong>og</strong>såspiller ind i opfattelsen af husdyrvelfærd. Og igivet fald på hvilken måde.9.2.1 Husdyrvelfærd i DanmarkEn god introduktion til mange aspekter af husdyrvelfærdi Danmark kan findes i "Etik, velfærd<strong>og</strong> adfærd i husdyrbruget" (Borgaard et al., 1999).Som det <strong>og</strong>så fremgår af denne b<strong>og</strong>, er der ikken<strong>og</strong>en entydig opfattelse af husdyrvelfærd i jordbruget.I kapitel 12 "Definition af begreber" stårder:Dyrevelfærd - Ingen definition er blevet anerkendt.Forfatterens [Henrik B. Simonsen] egen definition er:Dyrevelfærd består af dyrenes positive <strong>og</strong> negative oplevelser.Væsentlige negative oplevelser er smerte, frygt <strong>og</strong>frustration. Og væsentlige positive oplevelser er glæde,leg <strong>og</strong> tilfredsstillede forventninger. …Den danske dyreværnslov af 1991 giver et genereltlovgrundlag for hvordan dyr skal behandles. §1 <strong>og</strong> 2 lyder:§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt <strong>og</strong> beskyttes bedstmuligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men <strong>og</strong> væsentligulempe.§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandlesomsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,vandes <strong>og</strong> passes under hensyntagen til deres fysiol<strong>og</strong>iske,adfærdsmæssige <strong>og</strong> sundhedsmæssige behov i overensstemmelsemed anerkendte praktiske <strong>og</strong> videnskabeligeerfaringer.Husdyrforskningens tilgang til husdyrvelfærd iDanmark er f.eks. beskrevet i rapporten "Husdyrvelfærd<strong>og</strong> husdyrproduktion" (Forskningssekretariatet,1995). I rapportens indledning beskrivesudviklingen af intensive produktionssystemer ihusdyrbruget kort, <strong>og</strong> det betones at:Både i forhold til dyreværnsloven <strong>og</strong> ud fra et genereltetisk livssyn er det nødvendigt at der tages øget hensyntil husdyrenes velfærd.Rapporten giver derefter en definition af, hvadder forstås <strong>ved</strong> dyrevelfærd, <strong>og</strong> hvorledes begrebernebehandles forskningsmæssigt:147
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32:
sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34:
Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36:
Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38:
MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40:
var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42:
holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44:
ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46:
det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48:
vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50:
3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52:
3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54:
3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56:
mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58:
dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60:
kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62:
I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64:
tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65:
ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69:
Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71:
Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73:
tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75:
nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77:
Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79:
Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81:
Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83:
konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85:
landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87:
den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89:
På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91:
der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93:
velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95:
Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97:
driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99: 5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101: 5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103: En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105: hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133: handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135: præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137: Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139: lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141: I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143: normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145: frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147: 144
- Page 150 and 151: Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153: Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155: Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157: Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159: 9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160: Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af