i hånden" at handle i forhold til målene <strong>og</strong> ikkekun som udenforstående med et fremmedforhold til formuleringer i reglerne. En andenvinkel på denne problemstilling gives med eksempeli diskussionen om kalves udeophold.Den enkelte dyrlæge <strong>og</strong> konsulent kan muligvisgodt opnå en forståelse af selve målet: atgive kalvene frisk luft, plads til at røre sig på,solskin <strong>og</strong> et "naturligt liv". Erfaringer i praksisviser bare, at der er store potentielle problemermed at gennemføre reglen. Såfremtman forstår, at målet bag reglerne er et godtliv <strong>og</strong> en "robust fremtid" for kalvene, vil enhandling/ behandling som indebærer, at mantager dem på stald i en periode, <strong>og</strong>så kunneforstås således at man søger at imødekommede overordnede mål om sikring af god dyrevelfærd.Det er vigtigt at opnå utvetydig opbakningfor, at handling i overensstemmelsemed tilgodeset dyrevelfærd <strong>og</strong> sund fornuft iden daglige praksis er gyldig, <strong>og</strong>så i forhold tilreglerne. Reglerne må således ikke indeholderestriktioner eller formuleringer, der kan forståssom restriktioner, som kan begrænsehandling i situationer, der påkræver det. Netopi forhold til kalvene synes det nødvendigtat gå reglerne efter i sømmene <strong>og</strong> sikre, at følelsenaf begrænset handlefrihed ikke er berettiget.f) Fokus på besætningen i bedriften. Der er behovfor at fokusere på besætningen på den økol<strong>og</strong>iskebedrift. Der er fortsat brug for at sættefokus på den økol<strong>og</strong>iske kvægbesætning <strong>og</strong>diskutere økol<strong>og</strong>isk praksis <strong>og</strong> mål i forhold tilden enkelte besætning. Det synes naturligt, atdyrlægen inddrages i dette arbejde, eventueltpå tværfaglig basis, både i omlægningen <strong>og</strong> iden stabile økol<strong>og</strong>iske besætning. Målet medinddragelse af dyrlæge skal være en forbedringaf dyrenes sundhed (herunder <strong>og</strong>så dyrevelfærd)i besætningen, <strong>og</strong> det giver sig selv, atdyrlægen er indstillet på at arbejde på den enkeltebesætnings – <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så på driftsformens– præmisser <strong>og</strong> hen imod de givnemål.g) Muligheden for en trinvis omlægning i besætningen.Med baggrund i interviewene rejses derspørgsmål om behovet for en mere trinvisomlægning af besætningen. Det kunne være<strong>ved</strong> at lade omlægningen ske gradvist, f.eks.således at en aldersgruppe fulgte mål <strong>og</strong> regleri den økol<strong>og</strong>iske driftsform det første år, enanden gruppe det efterfølgende år osv. Detkunne <strong>og</strong>så være <strong>ved</strong> at lade forskellige gennemgribendeforandringer indtræffe trinvist,således at indkøring af ny stald skete året føromlægning, introduktion af fuldfoder et halvtår efter, besætningsudvidelse i "tredje omgang"osv. Der synes således at være mangemuligheder <strong>og</strong> en del gevinster at hente <strong>ved</strong>en god forberedelse <strong>og</strong> planlægning af besætningensomlægning.h) Elever som drivkraft. Bolden spilles op til økol<strong>og</strong>erne:vær selv drivkraft! Der fremhæves afflere interviewede et ønske om, at økol<strong>og</strong>erneselv udgør drivkraften for forandring <strong>og</strong> udviklingaf driftsformen. Det kan udtrykkemanglende interesse, men forstås i denne sammenhængsnarere som en bevidsthed om, atøkol<strong>og</strong>erne selv har kunnet nå dertil, hvor deer i dag <strong>og</strong> at en del regler er "politisk bestemte",hvorfor økol<strong>og</strong>erne alene kan stå inde fordem. Der erkendes således et stort behov for,at gruppen indbyrdes kan "vise en vej som tilsyneladendekun de kan finde".i) Ansvar for handling? Dette fritager absolut ikkesamarbejdspartnerne for ansvar for fremtidigudvikling, på flere planer: dels overordnedefaglige diskussioner generelt på tværs af gårde,<strong>og</strong> dels det lokale samarbejde i den enkeltebesætning. Netop i forlængelse af ovenståendetegner der sig tydeligt et behov for fagligtmed- <strong>og</strong> modspil, som i lyset af den hastigeudvikling ikke kan tåle megen udsættelse. Dettemodspil skal være velkvalificeret forstået påden måde, at det skal være fagligt engageretsamt udføres af rådgivere, som lader sig udfordre<strong>og</strong> som er i stand til at arbejde indenfor mål <strong>og</strong> rammer i den enkelte besætningsamt driftsformens rammer.46
3 Landmændenes oplevelse af omlægningtil økol<strong>og</strong>isk driftMette VaarstAfd. for Husdyrsundhed <strong>og</strong> Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning3.1 IndledningVidensynteseprojektet blev indledt med interviewsaf dyrlæger <strong>og</strong> konsulenter for at indkredseveterinære problemstillinger, som er forbundetmed omlægning til økol<strong>og</strong>isk drift. En omlægningaf besætningen er en del af omlægningen af helebedriften <strong>og</strong> bør som sådan ikke ses isoleret.Konsulentens fokus er relativt bredt på hele bedriften,dyrlægens er mere snævert på den enkelteko <strong>og</strong> gruppen af køer/kvier/kalve. Dette perspektivbør ikke stå alene i <strong>og</strong> med, at det er helebedriften, som lægges om. Beslutninger i besætningengriber ind i hele bedriften, ligesom beslutningerpå bedriftsniveau griber ind i rutiner <strong>og</strong>rammer i besætningen. Landmanden – driftslederen– <strong>og</strong> hans eller hendes beslutninger står somomdrejningspunkt for omlægningen. Driftslederenser det indefra. En beskrivelse af omlægningen,inklusive landmandens oplevelse af hvad dersker med besætningen, er nødvendig for at kunnediskutere omlægningsprocessen.3.2 Materialer <strong>og</strong> metoder:Interviews af landmændInterviewene af 19 landmænd, som repræsenterede16 forskellige bedrifter, foregik i 3 gruppermed 5-7 deltagere. Den ene gruppe var udpegetblandt en større kreds af landmænd af en kollega,som intervieweren havde haft kontakt til gennemandre projektaktiviteter. De to andre grupper vareksisterende erfa-grupper. Kontakt til den ene afdisse var etableret gennem dyrlægen i en af dedeltagende bedrifter. Kontakt til den anden varetableret efter, at denne gruppe selv havde henvendtsig i anden forbindelse. I alle grupperne varder mindst en landmand, som intervieweren havdemødt tidligere enten i projektsammenhængeeller på kursus. Der blev på forhånd udsendt etbrev til landmændene, som introducerede projektet<strong>og</strong> forberedte dem på rammerne for interviewet.Under interviewet blev der udleveret etA4-ark med n<strong>og</strong>le spørgsmål <strong>og</strong> synspunkter fradyrlæge- <strong>og</strong> konsulentinterviewene. Efter en indledendepræsentationsrunde blev diskussionenlagt frit op, <strong>og</strong> ligesom med de individuelle interviews,blev der lagt vægt på at diskussionens <strong>og</strong>interviewets tyngdepunkter blev valgt af deltagerne,således at deres ople<strong>ved</strong>e erfaringer af omlægningentrådte i forgrunden. Interviewene blevoptaget på bånd <strong>og</strong> skrevet ud ordret, d<strong>og</strong> medundtagelse af steder, hvor det var vanskeligt athøre opfange hvad den enkelte sagde i diskussioner,hvor flere talte på en gang. Landmændeneblev hver tildelt et b<strong>og</strong>stav som "anonymisering".I cirka 10% af udsagnene var det vanskeligt atbestemme hvem der talte.3.3 Præsentation af de interviewedelandmændI alt 19 landmænd blev interviewet i 3 grupperrepræsenterende 16 besætninger. Fem af besætningernevar beliggende i Lemvig-området, <strong>og</strong> deresterende var beliggende omkring Varde <strong>og</strong> NørreNebel. Omlægningen for de enkeltes <strong>ved</strong>kommendevar startet fra 1995, <strong>og</strong> de seneste skulle tilat levere økol<strong>og</strong>isk mælk fra sommeren 1999. Deinterviewede landmænd havde været konventionellelandmænd i en periode fra 1 <strong>og</strong> til 25 år, førde påbegyndte omlægning til økol<strong>og</strong>i.47
- Page 3: Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20: meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28: eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77: Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79: Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81: Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83: konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85: landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87: den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89: På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91: der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93: velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95: Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97: driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99:
5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101:
5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103:
En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105:
hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107:
giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109:
ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af