Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

som er udarbejdet i forlængelse af selve vidensyntesearbejdet.Det må fremhæves, at de følgendebegreber er forslag til udgangspunkter for et viderearbejde med at forstå og forbedre dyrevelfærdenindenfor den økologiske driftsform.Naturlighed. I kapitel 1 gøres der rede for, at samspilmed naturen er et væsentligt mål for den økologiskedriftsform. Det forekommer at være helt ioverensstemmelse hermed at tilstræbe at give dyreneet liv, hvor deres naturlige adfærd kan kommeså meget til udtryk som det er muligt underdanske produktionsbetingelser. Det nævnes somet direkte mål i LØJ’s avlsgrundlag at "give husdyrenegode forhold, der er i overensstemmelse medderes naturlige adfærd". Det beskrives i forbindelsemed vejledning og regler i kapitel 4.I kapitel 5 tages der udgangspunkt i regler vedrørendeko-kalv-samvær efter kælvning, gruppeopstaldningog græsning for kalve. Det er alle regler,som understreger, at det gode kalveliv opfattessom et liv, hvor kalven kommer tæt på naturligeopvækstbetingelser. Det konkluderes på dettegrundlag at "naturlighed" opfattes som et væsentligtelement i den økologiske besætnings identitetog bestræbelser på at sikre en god dyrevelfærd.Omsorg. Dyrene lever imidlertid ikke i naturen,men under produktionsbetingelser, som ikke fuldtud kan tillade et naturligt liv. Dyrene kan dermedsiges at være inddraget i vores kultur; de er bleveten del af kulturen. Som det diskuteres i kapitel 5,rummer et naturligt liv både positive og negative,risikable aspekter.Driftslederen har gennem sit hold af dyr påtagetsig ansvar for at skærme dyrene for eventuelt negativefølger af det "natur-tilstræbte liv", og fremhævede positive virkninger. Driftslederens bidragtil at skabe et godt liv for sine dyr sker derfor veden optimal tilpasning og anvendelse af stald ogudearealer, samt en hensigtsmæssig indretning afsine daglige rutiner og handlinger sådan, at dyrenepå ingen måde kommer til at lide under et liv, derer "så naturligt som muligt". Driftslederen repræsenterersåledes "kultur-livet" i forhold til dyrene,og må forventes at forvalte det på en måde, så depositive naturlige aspekter tilgodeses, og der samtidigsikres indgriben og omsorg. Man kan måskenæsten tilføje at jo mere naturlige forhold, mankan give sine dyr, des mere omsorg og overvågninger påkrævet.I interviewene i kapitel 2 og 3 nævnes det fleregange, at der forekommer dyr, som nærmest kanopfattes som "tabere" i en given besætning. Kalveholdetnævnes som en sådan gruppe, tillige medkvier, som skal tilvænnes et laktationsmiljø. I forlængelseaf tanken om, at det er kultur-livets –altså driftslederens – opgave at drage omsorg fordet enkelte dyr, må det fremhæves som uacceptabeltat lade enkelte dyr eller grupper af dyr være"tabere" i en besætning.Harmoni. Som det gøres rede for i kapitel 1, ersamspillet mellem gården og dens omgivelsersamt mellem de forskellige driftsgrene indenforgården, central for den økologiske besætningsmål. Der tilstræbes kort sagt harmoni på alle planer,og dyrevelfærd vil også kunne diskuteres relevanti forhold til et mål om harmoni. Man kanhævde, at en ægte harmoni på et givet plan ikkekan eksistere så længe at der er disharmoni påandre planer af det samme system. Er besætningenderfor disharmonisk indrettet, har den økologiskebedrift ikke opfyldt sit mål om at være enharmonisk bedrift. Harmonien opnås i overensstemmelsemed "naturlig begrænsning", f.eks. atareal og antal af dyr passer sammen. Udviklingenindenfor besætningen sker ligeledes med en hastighed,hvor positive og negative virkninger afeksempelvis en avlsstrategi kan erkendes og påvirkesi en anden og mere positiv retning.Valgfrihed. "Naturlig adfærd" er i det ovenståendefremhævet som efterstræbelsesværdig indenforden økologiske besætning. En naturlig adfærd kanfinde sted under forhold med færrest mulige restriktioner.Valgfrihed kan således også karakteriseressom et fundamentalt element af dyrevelfærdeni en bedrift, der som sit mål har en stræbenefter naturlighed. Valgfrihed kan forstås som dyrenesmulighed for at vælge at æde, drikke, læggesig, bevæge sig, undvige ved konfrontationer, foretagehudpleje og leve i overensstemmelse medde behov, der måtte opstå i øvrigt.137