Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

3.5.2 Ændringer i staldenI to af de medvirkende besætninger havde manindrettet en hal i forbindelse med malkning ogdelvist ophold i bindestald (i den ene af dissebesætninger havde man kælvekvier og goldkøerderude om natten og køer om dagen). I 5 af besætningernehavde man løsdriftstalde i forvejen(sengebåse eller dybstrøelse), heraf de fleste framidten af 1970'erne. I en besætning var der byggetny malkestald, og i et par af disse var der byggetnye faciliteter til ungdyrene. I de resterede 9besætninger havde man bygget om i tilknytning tilomlægningen i kostalden og i ungdyrsstalden.Blandt driftslederne var der nogle, der havde tagetbeslutningen om nyt staldbyggeri FØR beslutningenom omlægning blev taget. Det kan lede tiltanken om, at "økologi" blev en tillægsgevinsteller noget, "man lige så godt kunne gøre". Mendet kan også lede til den tanke, at nogle af de intentioner,som har været den økologiske driftsformsgrundpiller, blev en del af forandringensog driftslederens identitet og så at sige blev "født"samtidig med en spirende interesse for den økologiskedriftsform.3.5.3 BehandlingspolitikDen forlængede tilbageholdelsestid, udlevering afantibiotika og håndtering af medicin blev diskutereti alle grupperne. Der blev udtrykt en generelskepsis over for disse regler, og baggrunden fordisse regler var ukendt og forekom ikke de flesteaf de interviewede særlig logisk. Der var en tendenstil, at de "ældste omlæggere" havde lettereved at se det som de kaldte "nødvendigheden afdisse regler" samt håndtere dem og se det fornuftigei dem. Materialet er for lille til at bære en sådankonklusion.De færreste mente, at omlægningen til økologiskdrift havde påvirket deres behandlingspolitik. I enaf grupperne kom der talrige eksempler på, hvorledesden enkelte landmand selv havde omlagt sinbehandlingspolitik. Flere i denne gruppe fremførte,at de så den samme tendens i konventionellebesætninger, og de forbandt det ikke specielttilomlægningen til økologisk drift. Behandlingspolitikkenblandt landmændene i denne gruppe varhovedsagelig ændret i retning af hurtige slagtningereller simpelthen aflivning ud fra den argumentation,at slagteværdien var minimal, og hvis koeneksempelvis skulle opereres eller der var usikkerhedmed hensyn til prognosen – for eksempel enklovskade, som kunne ende "i skrotbunken" – såforetrak man, at den pågældende ko kom ud afbesætningen. En af disse landmænd goldede hellerekirtler end behandlede kroniske yverbetændelser.I en anden af grupperne fremførte flere, at køernei en økologisk besætning var mere kostbareend køerne i en konventionel besætning. Det kostedeflere penge at fodre opdræt op til at blivekøer. Derfor fandt de, at motivationen for at behandlemedicinsk egentlig var større i økologiskebesætninger, uanset tilbageholdelsestid. Det blevfremført som argument, at omkostningen ved enbehandling ikke er dyrlægeregningen, men produktionstabetog risikoen for at få en trepattet ko.I denne gruppe mente de ikke, at behandlingspolitikkenvar ændret, og slet ikke hen imod mindreanvendelse af dyrlæge eller medicin.Nogle af reglerne blev diskuteret, og der var tydeligvisuklarhed vedrørende forståelsen af dem.Som et dilemma fremhævede økolog I: "… det erlidt fjollet, når du må behandle med penicillin, men ikkemed citronsyre, hvis det er en behandling…". Når der erstillet en diagnose, må man godt behandle mednoget, som indeholder citronsyre. Det fremgårdog ikke tydeligt af reglerne. Der blev også fremhævetandre eksisterende dilemmaer, såsom elektrolytblandinger,parasitmidler og tolkning afhvad "efterbehandling" kunne indebære. Reglenom den forlængede tilbageholdelsestid diskuteres iforbindelse med regler.3.5.4 Kalvene ude: sundhedsmæssigeproblemer, men de har det sjovereOplevelsen af at have kalvene ude blev af økologernebeskrevet som en meget blandet oplevelse.Nogle havde haft dem ude i en længere periode –før omlægning – og betragtede det som et godtsystem og havde ikke problemer med kalvenes49