Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

handling og 41% havde overvejet at bruge det(Blom, 1993).7.2 Valg og fravalg af dyrlægebehandlingHåndtering af sygdomstilfælde varierer megetmellem besætninger, dette gælder både for konventionelleog økologiske besætninger. I 10 økologiskebesætninger sås en variation i andelen afakutte mastitistilfælde der blev behandlet af dyrlægefra 0 til 94%, og andelen af tilfælde der blevbehandlet af ejer selv med naturmedicin elleromsorgshandlinger (hyppig udmalkning, hyperæmiserendesalver) varierede fra 6 til 87% (Vaarst,1995).Valg af behandling er i første omgang landmandensvalg. Dels valg af omsorgshandlinger delsevt. tilkald af dyrlæge.I anden omgang kan dyrlægen vælge at behandlemed antibiotika eller anden medicin, at anbefaleomsorgshandlinger, at udelade behandling pågrund af forventet dårligt behandlingsresultateller at anbefale udsætning eller aflivning af dyret.Såvel landmandens som dyrlægens valg er afhængigtaf den viden og information som er tilgængeligog af personlige og økonomiske overvejelser.Forudsætningen for valg af optimal behandling iflest mulig tilfælde er et højt videns- og informationsniveausåvel generelt som besætningsspecifiktog en gensidig forståelse og respekt mellem landmandog dyrlæge. Hvis disse faktorer er tilstedebør det desuden være muligt at fastlægge en rækkebehandlings- og forebyggelsesstrategier for dehyppigste forekommende sygdomsproblemer ibesætningen.I det følgende vil der blive fokuseret på yversundhedog antiparasitær behandling for at belyse hvilkevalg, der bliver gjort ved tilstedeværelse af sygdom.7.2.1 Observation af sygdom/sundhedsproblemEt generelt problem ved behandling af yverinfektionerer, at kliniske symptomer ofte først er synligeeller observeres et stykke tid efter infektionen.Dette skyldes dels at en række infektioner (isærStaphylococcus aureus) kan have en langsom udvikling,hvor synlige forandringer af mælken først sesefter at infektionen har etableret sig som en subkliniskkronisk infektion. En anden årsag, er atden visuelle inspektion af mælk og yver vedmalkningen ofte er mangelfuld.Den sene observation påvirker behandlingseffektennegativt. En del yverinfektioner er dog selvhelbredende,en tidlig diagnose af infektionen kanderfor betyde at disse selvhelbredende yverinfektionerbliver behandlet medicinsk.Der findes en række muligheder for at øge chancenfor at observere infektioner i yveret – omhyggeligvisuel inspektion af mælken, brug af CMTtestog/eller bromthymolpapir rutinemæssigt efterkælvning eller på tidspunkter hvor infektionsrisikoener stor, analyse af celletalsværdier evt. fulgtaf bakteriologisk undersøgelse, samt brug af ledningsevnemåling.Ved kontrol af løbetarmormsinfektioner ellercoccidiose hos kalve er en løbende overvågning,evt. kombineret med analyse af gødningsprøveren forudsætning for at kunne foretage behandlingaf subkliniske infektioner, der påvirker dyrenessundhed, uden at foretage rutinemæssig forebyggendebehandling.7.2.2 Tilkald af dyrlægeLandmandens motivation til at tilkalde dyrlægenmå formodes at afhænge af de personlige erfaringermed behandlingssucces samt opfattelse af deøkonomiske og dyreetiske fordele ved dyrlægeundersøgelseog evt. behandling (Vaarst, 1995). Senttilkald af dyrlæge kan være selvforstærkende, i deten lav behandlingssucces nedsætter motivationenfor dyrlægetilkald yderligere. Et alternativ til tilkaldaf dyrlæge kan være udtagelse af mælkeprøvetil dyrkning hos dyrlægen før beslutning om evt.130