Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

tvivl om fremtiden for bindestaldene, menmed de vedtagne EU-regler, der godkenderanvendelse af bindestalde frem til år 2010, erder sat et foreløbigt punktum for denne diskussion.Sagen underkastes fortsat videnskabeligevaluering. Omlægning til økologisk driftledsages i mange tilfælde i bygning af en nyløsdriftstald enten med sengebåse eller dybstrøelse.Det er således vanskeligt at afgøre omsundheds- og produktionsmæssige problemerskyldes omlægning eller ændret staldssystem.Med de nye EU-regler er der vedtaget minimumskravtil indendørs- og udendørsarealer.Kravene ligger, som nævnt, tæt op ad de danskeanbefalinger. Der er dog samtidig kommetet krav om, at 50% af det samlede gulvarealskal være fast, hvilket kan gøre det vanskeligtat indrette gulvet i en løsdriftstald på hensigtmæssigvis. Antages det, at en løsdriftsstaldønskes indrettet med store gangarealer og godplads i passager, ved foderbord, vandtrug ogopsamlingsarealer, vil det samlede spaltegulvsarealpr. ko langt overstige arealet pr. ko medtæt gulv i sengebåsen. Kun vedminimumsarealet pr. ko (6 m 2 ) vil det væremuligt at overholde de 50% fast gulv. Det vilellers være nødvendigt, at dele aftrafikarealerne udlægges med tæt gulv.Forordningen kan således i praksis virkebegrænsende for betydende velfærds- ogfunktionsmæssige forbedringer i de økologiskemalkekvægstaldeVælges der ved nyanlæg, oftest af kortsigtedeøkonomiske grunde, at udlægge alle gangarealermed tætte gulve med skrabeanlæg, bør derminimum stilles krav om etablering af en hævetfoderbås, beskyttet af skillebøjler mellemhver ko i besætningen. Koen vil her kunneopholde sig på et tørt, rent underlag i de 7-9timer af døgnet, som det tager at optage dendaglige foderration. Koen skal således kunfærdes i de fugtige, glatte og gødningsbelagtegange til og fra fodring, malkning og hvile.Denne løsning med specielt indrettet hævetædeplads, vil også kunne introduceres i løsdriftsstaldemed spaltegulv og dermed øgeandelen af tætgulv.Vaarst (1995) fandt ikke klovsundheden i konventionelleog økologiske besætninger væsentligforskellig, mens en nyere undersøgelsefandt flere registrerede klov-lemmelidelser inyomlagte økologiske besætninger (Anon.1998; se også Andresen 1998). Undersøgelserneer dog ikke direkte sammenlignelige, fordiflere løsdriftsbesætninger er kommet til i periodenog registreringerne er udført forskelligt.Optimering af fodring, velindrettede stalde ogudearealer, og tilstrækkelig hyppig klovbeskæringvil kunne reducere risikoen for klovlidelser.Der foreligger ikke sammenlignende undersøgelseraf hyppigheden af klovbeskæring iøkologiske og konventionelle besætninger.Økologiske besætninger er generelt større endkonventionelle (tabel 6.1). Den stigende besætningsstørrelseog den store afhængighed afafgræsning giver distanceproblemer, når køerneskal ud på græs, og kræver at køerne harstærke lemmer. Det kan også vanskeliggøreanvendelsen af malkerobotter. Ligeledes kander være overvågningsproblemer i store besætninger,ikke mindst i forbindelse med sygdom.En bedriftsorienteret vurdering af staldsystemer,hvori naturligt indgår dyrenes produktionog sundhed, men også forhold som gødningshåndteringog- udnyttelse, foderforsyning m.v.vil kunne bidrage til at der udvikles et hensigtmæssigtøkologisk staldsystem.6.6.2 AfgræsningsforholdGræsmarkerne indeholder som gns. 44% kløver,vurderet ud fra afgrødevolumen (Mogensenet al., 1999). Den høje kløverandel sammenholdtmed en intensiv afgræsning (8FE/ko/dag i 185 dage) betyder, at der teoretisker en forhøjet risiko for trommesyge.Denne risiko forstærkes muligvis af, at dertypisk tildeles korn som suppleringsfoder, istedet for mere fedtrige fodermidler. Engelskeundersøgelser tyder på, at tildeling af suppleringsfodermed højt energi- og proteinindholdøger tendensen til trommesyge, mens tilskud118