Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

hvordan dansk landbrug fungerer. Selv om besætningerneer store og kalvene ikke lever sammenmed deres mor hele mælkefodringstiden, så er detde vilkår, vi må producere under, og det er måskeogså godt nok. Forbedringer må i hvert fald diskuteresud fra et realistisk billede af, hvordan detnuværende er.De fleste dyrlæger og konsulenter følte, at de havdeen rolle i denne dialog. Enkelte mente ikke, atdet var deres opgave, som dyrlæge J sagde "… atfolk vil bedrages, det er folks eget ansvar", ligesom dyrlægeA mente, at "… jeg mener at det er økologerneseget problem, hvordan de vil gøre med dokumentation overforforbrugerne, at forholdene er som forbrugerne tror at deer".Flere af de interviewede diskuterede, hvorledesdette påvirkede den enkelte landmand, og fremhævede,at dette såvel som naboernes årvågenhed(omtalt ovenfor) var med til at "fremme processen",fordi hjertet skulle med hver gang man gikind i en diskussion med andre om det, og der varen bevidsthed om, at "… hvis nu en af jer falder udenforog får en bemærkning, og der så bliver et ramaskrig iavisen og sådan noget, så har I ødelagt det for jer selv, jeralle sammen". At naboerne kigger efter, hvad dersker, er ifølge flere medvirkende til, at man anstrengersig ekstra for, at det skal gå godt.Enkelte dyrlæger og konsulenter fremhævede denforandring, landmændene gennemgik under omlægningeni kraft af at omverdenens øjne så pådem på en anden måde, som f.eks. dyrlæge B: "…så er de jo lige pludselig fra at være nogle miljøsvin blevetnogen helte igen … men det er i hvert fald en ekstra gevinst,de får oveni, at de lige pludselig er heltene… ". DyrlægeD mente, at det er forkert, at forbrugernebehandler økologerne som "kæledægger", men harfor lidt respekt for konventionelle landmænd, derer gode til at passe dyr - og efter hans meningbedre end økologerne.2.9.7 Forventninger til økologerne: de skalvære bedst!I forlængelse af at der ovenfor er beskrevet enbekymring og skuffelse hos nogle over, at de økologiskebesætninger tilsyneladende ikke er markantforskellige fra konventionelle besætninger, er detrelevant at spørge, hvad der så skal til. Dyrlæge Jsvarer på dette: "Der skal det til, at de driver det somde allerbedste konventionelle, og at kalvedødeligheden erunder nul og at yversundheden er i toppen og klovsundhedener i orden, og de har nogle velfungerende dyr, som strutteraf sundhed og er helt i orden".Samtidig var der også flere som fremhævede økologernesfornemste opgave som "at ændre helelandbruget", herunder at flytte grænser hos dekonventionelle.De fleste dyrlæger mente, at økologerne genereltskal være foran på det dyrevelfærdsmæssige område:"… de skal være endnu mere økologer. De skalgøre noget mere for dyrevelfærden, og der skal være mereøkologisk foder …".Flere dyrlæger fremhævede, at det er "vanskeligtfor økologerne at være bedst", idet der ifølge demikke er de store velfærdsmæssige problemer ikvægbruget generelt, og at kvægbruget er denproduktionsform, hvor dyrene tilgodeses mestsammenlignet med f.eks. fjerkræ- og svinebrug.Som udtrykt af dyrlæge L: "Jamen, jeg mener bestemtde økologiske de lever op til det der med dyrevelfærd. Altsåder er nogen gang jeg synes, at deres stalde er for små, menaltså, man skal bare tænkte tilbage på, hvad de havde før,da de var bundet. Problemet er bare, at mange af de konventionellehar de samme forhold."2.10 Oplevelsen af de økologiskeregler og administrationen afdem2.10.1 Reglerne: økologiens ansigtEnkelte dyrlæger koncentrerede sig under interviewetmeget om reglerne og hvor logiske ellerulogiske de var, set ud fra et fagligt synspunkt. Deillustrerede helt klart, at økologiens ansigt udadtilvar reglerne, og det var det, de umiddelbart kunneforholde sig til.Der var modstridende opfattelser af, hvorvidtreglerne blev oplevet som fremmede fra landmændenesside. Ifølge nogle af de interviewede36