Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

Konsulent G udtrykte skuffelse over at økologerneikke gjorde noget særligt ud af besætningen ogsagde, at det måtte være det næste skridt for denøkologiske bevægelse at få snakket dyrene igennem.Der var ifølge denne konsulent behov for, athele den økologiske bevægelse startede en "generelomlægningsproces i tænkningen omkring deøkologiske besætninger": "… så jeg føler egentlig somom at det er fordi at så langt er vi ikke kommet, vi er barepå sådan et omlægningsstadium med husdyrbruget endnu… ". Denne konsulent mener, at økologerne burdevære meget mere vidtgående i deres krav ogdiskussioner, f.eks. om antal drikke- og ædepladser:sådan nogle ting skulle bare være i orden i deøkologiske besætninger, således at dyrene ikkebliver stressede. Ligeledes med 100% økologiskfoder, hvor flere af de interviewede mener, at deter noget, der skal arbejdes på.2.9.2 Det gode landmandskab som en væsentlignøgle til god dyrevelfærdDer var stor enighed blandt de interviewede omat overholdelsen af reglerne i sig selv ikke var engaranti for god dyrevelfærd og umuligt kunnevære det. Landmandskabet blev fremhævet somafgørende for hvorvidt økologerne var "godeøkologer" eller ej:Dyrlæge A: "Det menneskelige gælder i alle besætninger,lige meget om det er økologer eller hvad. Det er det menneskeligeaspekt, det til syvende og sidst handler om. Fordiman er økolog, er der ikke nogen garanti for, at velfærdener i orden, selv om rammerne er der, derfor kan man godtpasse sine dyr dårligt."Til gengæld blev det så også fremhævet, at mansom økolog i højere grad er overladt til sine "evnersom landmand", hvilket også fremgår afovennævnte udsagn om at "landmændene får etløft og nogle faglige udfordringer". Konsulent Pudtrykte det således:Konsulent P: "Og når man bliver økolog, såkommer driftsledelsesevnen meget kraftigere tiludtryk. Både i stald og mark. Dem, der er virkeliggode driftsledere, de bliver virkelig løftet når debliver økologer, og de får virkelig noget for det.Der kan man virkelig se at de håndterer tingene,også selv om … jamen de kan ikke bare lave noglekortslutninger i mark eller stald, så …".Hele denne diskussion om hvorvidt de økologiskelandmænd er dårlige eller gode – eller evt. "bedre"– driftsledere skal også ses i lyset af, hvad dyrlægerneog konsulenterne betragter som "godtlandmandskab". De fleste af de interviewede dyrlægerog konsulenter, som kom ind på dette, sidestillede"godt landmandskab" med nogle personligeegenskaber, som i det væsentligste handledeom årvågenhed, omsorg, konsekvens i sine handlinger,overblik og kort sagt "pasning af sine dyr",eller som udtrykt af dyrlæge D: "… godt landmandskabdet er ikke at lade noget ugjort…".2.9.3 Store, lyse løsdriftsstalde og god fodring- en anden væsentlig nøgle til goddyrevelfærdNogle af de interviewede dyrlæger og konsulenternævner som et andet væsentligt element i diskussionenom god dyrevelfærd den "robuste ramme"i form af løsdriftsstalde, dybstrøelsesstalde, lys,luft og enkle, drøvtyggerbaserede fodringssystemer.Dette relateres heller ikke direkte til den økologiskedriftsform, som f.eks. fremsat af dyrlægeL:Dyrlæge L: "Jamen altså jeg skelner ikke så meget mellemøkologiske besætninger og andre besætninger, for jeg mener,at det vigtigste er, at de kommer ud i de store løsdriftsstalde,altså rent sundhedsmæssigt. Det er ikke et spørgsmålom de er økologer eller ikke økologer. …. Primært det derhar gjort den store forskel, det er ikke økologien, det er destore lyse stalde med en masse luft i … ".Dyrlæge E: " Det, der imponerer mig dyrevelfæresmæssigt,det er dem, der bygger en ny løsdriftsstald, og det er ligegyldigtom det er økologer eller ej. Der rykker det noget!".2.9.4 Når økologerne er "dårlige landmænd"I interviewene gives også eksempler på "dårligelandmænd". Som det fremgik af ovenståendeafsnit om omlæggertyper, karakteriseredes der engruppe af landmænd, hvis hovedmotiver for omlægningnærmest var, at "det var sidste chance førkonkurs". I det følgende vil denne gruppe af33