Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

Dyrs velfærdsoplevelse eller livskvalitet kan defineressom summen af de positive og negative oplevelser, somdyret udsættes for i sit livsforløb (Simonsen 1990).Velfærd bygger altså på dyrenes oplevelse af forskelligesituationer, hvilket gør det umuligt eksakt at måle begrebetvelfærd. Vi må dog gå ud fra, at faktorer somsmerte, sygdom, konfliktadfærd, unormal adfærd ogkronisk stress giver dyret en negativ oplevelse. Omvendtvil dyret opleve det som positivt at få tilfredsstillet sinebehov for hvile, søvn, føde, yngelpleje, hudpleje. Dyrsadfærd, adfærdsændringer, stressreaktioner, fysiologiskeændringer og sundhed kan observeres og måles objektivt.Det må derfor være de væsentligste elementer i envelfærdsvurdering - enkeltvis eller bedre i kombination.Dyrs velfærd i et givet miljø kan altså bedst vurderesud fra objektive mål af deres reaktioner. Derimod erdet et etisk spørgsmål at vurdere hvilken grad af velfærdder er acceptabel eller ikke acceptabel for husdyr.Dyrevelfærd er her i første omgang knyttet tildyrenes livskvalitet, og denne forstås derpå somsummen af positive og negative oplevelser. Menda oplevelser ikke kan måles direkte, vurderesdyrenes velfærd i stedet ud fra hvad der kan måles:adfærd og fysiologiske og kliniske tilstande. Manbør være opmærksom på, at der i denne vurderingindgår værdidomme om hvad der er relevant atmåle på, og om hvad der er bedre eller værre iforhold til dyrenes velfærd, i det der måles. Der ersåledes ikke tale om, at værdier kun spiller en rollei form af en etisk vurdering på grundlag af et iøvrigt objektivt mål for velfærd. Værdier spillerogså ind i de vurderinger, der indgår i velfærdsmålet.C.C. Krohn skriver i samme rapport (Forskningssekretariatet,1995:42):God husdyrvelfærd vil sige, at dyrene kan tilpasse sig detilbudte produktionsforhold med færrest mulige ændringer ideres naturlige adfærd, uden stress og andre uheldige fysiologiskereaktioner, og med en lav sygdomsfrekvens.Her kommer tilpasningsevne og ændringer i forholdtil den naturlige adfærd ind som centralebegreber.9.2.2 Den internationale diskussion afdyrevelfærdDe tilgange til dyrevelfærd der kommer til udtryk ide ovenfor nævnte definitioner indgår også i deninternationale videnskabelige diskussion af dyrevelfærd.Fraser et al. (1997) beskriver tre forskelligevidenskabelige tilgange til dyrevelfærd, der alleudspringer af en egentlig etisk hensyntagen tildyrenes livskvalitet. De tre tilgange tager udgangspunkti henholdsvis: dyrenes oplevelser (feelings),dyrenes biologiske funktion, og dyrenes iboendenatur.At tage udgangspunkt i dyrenes positive og negativeoplevelser er led i en lang historisk etisk tradition,der bl.a. rummer den klassiske nytteetik ellerutilitarisme fra Jeremy Bentham og frem (se f.eks.Fraser & Duncan, 1998). Denne tilgang fremføresbl.a. af Ian Duncan (1996) og Peter Sandøe (Sandøeet al., 1997, Sandøe et al. 1999).Andre, som f.eks. Donald Broom (1996:23), læggervægt på dyrenes tilstand med hensyn til deresforsøg på at tilpasse sig (cope with) deres omgivelser.Denne tilstand kan vise sig i form af fysiologiskeog adfærdsmæssige forandringer, der antagesat være forbundet med følelser eller oplevelser.Bernard E. Rollin fremfører at velfærd ikke alenebetyder kontrol af smerte og lidelse, men ogsåindebærer hensyn til dyrenes nedarvede natur,eller telos, som han kalder det med et begreb hentetfra den Aristoteliske etik (Rollin, 1996:10; Fraser,1999:176-77). Hensynet til dyrenes natur indebærerifølge Rollin at dyrene skal have mulighedfor at udfolde deres naturlige adfærdsformer, somf.eks. leg, naturlige bevægelsesformer og socialeomgangsformer.Fraser et al. (1997:199-201) foreslår en begrebsligmodel, der integrerer de tre ovenfor nævnte tilgangetil dyrevelfærd (figur 1). Modellen beskriverde væsentlige aspekter af dyrenes livskvalitet somudtryk for forholdet mellem dyrets natur, dvs. de"tilpasninger" der er erhvervet gennem den evolutionærehistorie og senere domesticering og avl,og de betingelser eller "udfordringer" det udsættesfor i dets nuværende omgivelser. Der vil oftest148