Jordbrugssystemdyrenes “natur”(avl <strong>og</strong> reproduktion)bedriftens struktur(driftssystem <strong>og</strong> -ledelse)produktions- <strong>og</strong> forbrugssystemetsstruktur(prismekanismer <strong>og</strong> forbrugernesønsker <strong>og</strong> forestillinger)Individdyrenes velfærd somforholdet mellem deresnatur <strong>og</strong>de betingelser de gives idriftssystemetFigur 9.2 Samspillet mellem dyrevelfærd på individniveau <strong>og</strong> et systemisk perspektiv på jordbrugetDyrevelfærdsproblemer kan således søges løstenten på det individuelle niveau, eller gennemændringer i jordbrugssystemet. Hvis dyrevelfærdsproblemernesøges løst på det individuelleniveau, uden at inddrage et større perspektiv, såmå øget velfærd frembringes gennem ændringerindenfor det givne produktionssystem, med dehusdyr der nu engang er i systemet. Det kan f.eks.være ændringer i driftsrutiner <strong>og</strong> pasning, <strong>og</strong> indgrebi dyrene som f.eks. afhorning <strong>og</strong> næbtrimning.Det systemiske perspektiv fremstiller derudoveren række andre tilgange til at løse velfærdsproblemer.I det foregående er der lagt vægt påhvordan det enkelte dyrs velfærd afhænger afforholdet mellem dets natur <strong>og</strong> de betingelser detgives. Disse betingelser er i høj grad givet i formaf driftssystemet. Valg af driftssystem <strong>og</strong> produktionsstrategier således en vigtig løsningsmodel tilløsning <strong>og</strong> forebyggelse af velfærdsproblemer(Enevoldsen & Gröhn, 1996), selvom driftsledelsen<strong>og</strong> pasningen af dyrene, som tidligere nævnt,<strong>og</strong>så spiller en central rolle for den dyrevelfærdder findes i et givet system.Men i det systemiske perspektiv spiller dyrenesnatur, som ovenfor nævnt, <strong>og</strong>så en væsentlig rolle,idet den avl der danner grundlag for produktionen,omformer dyrenes natur. I forholdet mellemdet individuelle dyrs natur <strong>og</strong> de betingelser detudsættes for, er dyrets "natur", som et produkt afavl, således et væsentlig spørgsmål i løsningen afvelfærdsproblemer. Dette er blevet meget tydeligti forbindelse med den forsatte udvikling af teknol<strong>og</strong>iskemetoder i avlen, herunder brugen af genteknol<strong>og</strong>iskemetoder. Men <strong>og</strong>så i mere traditionelmålstyret avl kan avlen frembringe dyr, hvis natur<strong>og</strong> konstitution er af afgørende betydning forderes velfærd. Dette er f.eks. veldokumenteret iforbindelse med fremavl af slagtekyllinger, hvordyrene i et vist omfang ikke er i stand til at gånormalt (Sandøe et al., 1999); <strong>og</strong> i anvendelsen afhøner til ægproduktion af en afstamning der ikkeer egnet til de økol<strong>og</strong>iske driftssystemer, pga. tendensertil fjerpilning <strong>og</strong> kannibalisme (Sørensen,1996). Avl kan naturligvis <strong>og</strong>så anvendes til atforbedre husdyrvelfærden <strong>ved</strong> at tilpasse dyrene tilde betingelser det gives i produktionssystemet,f.eks. gennem fremavl af pollede racer som alternativtil afhorning.Avlen <strong>og</strong> dyrenes natur er ud fra økol<strong>og</strong>isk jordbrugsperspektiv et vigtigt aspekt i forebyggelse<strong>og</strong> løsning af velfærdsproblemer hos husdyrene.Jævnfør <strong>og</strong>så EU's seneste forordning <strong>ved</strong>rørendeøkol<strong>og</strong>isk husdyrproduktion, hvor der læggesvægt på forebyggelse af velfærdsproblemer gen-154
nem udvælgelse af racer <strong>og</strong> stamdyr (Anonym,1999). Også set i lyset af økol<strong>og</strong>iske jordbrugsselvforståelse som et selvbærende <strong>og</strong> <strong>ved</strong>varendeagro-økosystem (se boks 1), må avl <strong>og</strong> reproduktionaf husdyr, der er egnede til de økol<strong>og</strong>iskedriftssystemer, være et væsentligt spørgsmål fordet økol<strong>og</strong>iske jordbrug.I ovennævnte EU-forordning lægges der <strong>og</strong>såvægt på anvendelsen af opdrætsmetoder <strong>og</strong> driftsformer,der fremmer modstandsdygtighed <strong>og</strong>styrker dyrets naturlige immunforsvar. Endvideregives en række restriktioner på brugen af medicin,herunder forlænget tilbageholdelsestid <strong>og</strong> krav omfornyet omlægning <strong>ved</strong> gentagne behandlinger.Disse restriktioner er ikke begrundet ud fra etindividualistisk perspektiv på dyrenes sundhed <strong>og</strong>velfærd. Tværtimod kan disse regler medføre forringetvelfærd for det enkelte dyr. Sådanne reglerkan kun forstås ud fra et systemisk perspektiv påløsningen af dyrevelfærdsproblemer. I denne forstander disse regler parallelle til restriktionerne påpesticider <strong>og</strong> kunstgødning i den økol<strong>og</strong>iske planteavl.Det økol<strong>og</strong>iske jordbrugs restriktioner på deteknol<strong>og</strong>iske muligheder medfører generelt atproblemer i produktionen skal løses gennem meregrundliggende forandringer af produktionssystemet.Ud fra et systemisk perspektiv er det endvideremuligt at søge løsninger på dyrevelfærdsproblemeri produktions- <strong>og</strong> forbrugssystemet i bredesteforstand, idet driftssystem <strong>og</strong> driftsledelse, fremavlaf produktionsdyr, <strong>og</strong> forholdet mellem forbruger<strong>og</strong> produktionssystem spiller sammen medde individuelle dyrs velfærd på mange leder <strong>og</strong>kanter. I den økol<strong>og</strong>iske ægproduktion giver detf.eks. problemer at forbrugerne i dag har en forestillingom, at økol<strong>og</strong>iske æg skal være brune,mens de racer der har mindst tendens til fjerpilning<strong>og</strong> kannibalisme lægger hvide æg. En ændringaf denne forestilling hos forbrugerne kansåledes medvirke til at løse et dyrevelfærdsproblem.På den anden side kan forbrugernesvilje til at betale mere for animalske produkterder er produceret med større hensyn til dyrenesvelfærd, være en afgørende faktor for udviklingenhen imod større dyrevelfærd i husdyrbruget.9.3.3 Etisk teoriUd over de hidtil nævnte principper <strong>og</strong> målsætningeri økol<strong>og</strong>isk jordbrug er der <strong>og</strong>så antydningeraf en mere grundliggende filosofisk særegenhedmed hensyn til etisk teori. I det økol<strong>og</strong>iskejordbrugs målsætning om at gøre alle levendeorganismer til forbundsfæller ligger der således<strong>og</strong>så en forestilling om at husdyrene sammen medmennesker indgår i et større økol<strong>og</strong>isk eller biotisksamfund (jævnfør Callicott, 1980). En sådansamfundsopfattelse kan danne basis for en mindreindividualistisk <strong>og</strong> mere systemisk etik, en "communitarianethics", baseret på omsorg <strong>og</strong> etiskansvar (Fraser, 1999:179; Midgley, 1983). En systemisketik er særlig relevant for økol<strong>og</strong>isk jordbrugi forhold til begreber som bæredygtighed (ibetydningen funktionel integritet) <strong>og</strong> forsigtighedsprincippet(i samme betydning som det tyskeforlæg "Vorsorge") (Alrøe, 2000; Alrøe & Kristensen,in prep.).Men det systemiske perspektiv på etik kan <strong>og</strong>såvære af betydning i forhold til dyrevelfærd, som etled i udarbejdelsen af et sammenhængende filosofiskgrundlag for dyrevelfærd i økol<strong>og</strong>isk jordbrug.Begrebet harmoni kan således forstås som etbegreb om balance <strong>og</strong> dynamisk ligevægt, der kanbruges både om det individuelle dyr, <strong>og</strong> som udtrykfor et større systems sundhed eller integritet ibred forstand, som f.eks. husdyrflokken, bedriften<strong>og</strong> det økol<strong>og</strong>iske system (jævnfør begrebet "ecosystemhealth", se f.eks. Constanza et al., 1992).En central problemstilling i udarbejdelsen af etsådant filosofisk grundlag, der bygger på både dentraditionelle individualistiske tilgang til etik <strong>og</strong> påen systemisk tilgang, er spørgsmålet om afvejningenmellem hensynet til det enkelte individ <strong>og</strong>hensynet til systemet eller samfundet. Denne afvejningligger implicit i enhver etisk diskussionom dyrevelfærd, men det økol<strong>og</strong>iske jordbrugshelhedssyn gør at det, netop her, er nødvendigt attage spørgsmålet op til kritisk refleksion.155
- Page 3:
Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9:
7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14:
1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16:
Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18:
2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20:
meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22:
forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24:
Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25 and 26:
at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 27 and 28:
eklages næsten af nogle af de inte
- Page 29 and 30:
hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32:
sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34:
Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36:
Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38:
MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40:
var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42:
holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44:
ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46:
det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48:
vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50:
3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52:
3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54:
3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56:
mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58:
dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60:
kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62:
I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64:
tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65:
ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69:
Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71:
Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73:
tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75:
nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77:
Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79:
Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81:
Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83:
konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85:
landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87:
den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89:
På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91:
der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93:
velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95:
Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97:
driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99:
5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101:
5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103:
En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105:
hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107: giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109: ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111: 108
- Page 112 and 113: ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115: på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117: tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119: typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121: tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123: (konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125: 6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127: 124
- Page 128 and 129: Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131: ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133: handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135: præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137: Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139: lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141: I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143: normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145: frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147: 144
- Page 148 and 149: Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151: Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153: Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155: Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 158 and 159: 9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160: Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af