Campus og studiemiljø - Bygningsstyrelsen

studie & Forskningsmiljø / study and researCH environment
“
der er i dag ingen sammenhæng mellem rum og viden
om, hvad læring er. universiteternes rum udspringer i
stedet af samfundsmæssige idealer / today, there is no
connection between space and the knowledge about what
learning is. instead, the universities' spaces are based on
societal ideals
Fra midten af 1960’erne opstod universiteter
baseret på en sammentænkning af
problem-baseret læring og projektarbejde.
Det krævede helt nye måder at tænke bygninger
på. Hver projektgruppe sit rum. Læring
blev til i en landsby af små læringsrum,
der hvert især var ramme om alle de processer,
som er knyttet til at være organiseret
i projekter: Mål- og problemformulering,
arbejdsdeling, undersøgelse og skrivning,
produktion af rapport og endelig eksamen
som samtale mellem gruppe, vejleder og
censor. Andre igen lod sig inspirere af de
helt nye teknologiske muligheder. Bygninger
kan være store, åbne og fleksible, som vi
kender det fra messe- og kongrescentre, og
de kan være udstyret med avancerede former
for teknologisk infrastruktur, først og
fremmest knyttet til informations- og kommunikationsteknologi.
I dag dukker nye læringsformer op. At lytte,
læse og diskutere er stadig utroligt vigtigt,
men kan foregå på nye måder. Nye former
baseret på spil og leg kan blive introduceret
og kan blive støttet af de utrolige muligheder,
som teknologien giver. De lærende skal
nu selv skabe det rum, de skal lære i. De
får muligheder og værktøjer, og ideen om
”learning by doing” får en helt ny dimension.
Man lærer kun, hvis man kan skabe
den ramme og det indhold, ens læring skal
udfolde sig i og inden for. Ja måske bliver
det centrale i læringen at sætte og bryde
disse rammer. Det er det måske allerede i
det arbejde, man får efter uddannelse. Der
er et stigende krav til innovation i arbejdet,
og læring ses nu som en afgørende form for
142
værdiskabelse. Læring er en art curriculum,
som skal beherskes, men også overskrides.
Arbejde får karakter af læring og knytter sig
til stadig refleksion og konceptualisering af
de vundne erfaringel. Ligesom læring sker
gennem interaktion med andre. Det er afgørende
for fremtidens læringsrum at der er
plads til både den personlige fordybelse og
den intense sociale interaktion.
Så hvad kan vi lære af historien? Vi kan
se, at der har været mange former, og vi har
et bredt udvalg, der kan stimulere vores
pædagogiske fantasi. Vi må både overskride,
hvad der hidtil er foregået og tage noget
med os. Fremtidens læringsrum er måske
en kombination af kloster, herregård og fabrik.
Vi må få tradition og vision til at spille
sammen, få identitet, fordybelse, fleksibilitet
og interaktion til at være levende pædagogiske
muligheder: Der er i dag ingen sammenhæng
mellem rum og viden om, hvad
læring er. Universiteternes rum udspringer
i stedet af samfundsmæssige idealer. F.eks.
introverte klostre, prangende herregårde,
effektive fabrikker eller decentrale boligbebyggelser.