Campus og studiemiljø - Bygningsstyrelsen

Campus
“
den globale udfordring for forskning og uddannelser har gjort, at
staten afsætter flere midler til offentlig finansieret forskning. det vil
resultere i yderligere nybyggerier i de kommende år, ikke mindst
laboratoriebygninger / the global challenge within research and
education has led the government to allocate more funds for publicly
financed research. this will result in the construction of more
buildings in years to come, not least laboratory facilities
valg. SEA-ordningen giver incitament til at
udnytte og effektivisere arealforbruget og
muligheder for at bygge, når der er behov.
Besparelser ved arealrationaliseringer kan
bruges til forskning og uddannelse
Fusioner
I de seneste år er der samtidig sket en stor organisatorisk
koncentration af universiteterne
for at imødekomme internationalisering og
stigende international konkurrence. Regeringen
igangsatte i 2005 en udviklingsproces
inden for universiteterne og de statslige sektorforskningsinstitutioner.
Det har ført til en
række fusioner, der reducerede antallet af landets
universiteter fra 12 til 8, mens antallet af
sektorforskningsinstitutioner er reduceret fra
13 til 3. Den organisatoriske koncentration vil
i de kommende år blive fulgt op af en fysisk
koncentration, hvor universiteternes anlæg
vil blive samlet på færre lokaliteter.
nye udfordringer
En væsentlig udfordring for universitetsplanlægningen
i de kommende år bliver at
sikre ekspansionsmuligheder til universiteternes
særligt i bynære omgivelser.
Den globale udfordring for forskning og
uddannelser har gjort, at staten afsætter flere
midler til offentlig finansieret forskning.
Det vil resultere i yderligere nybyggerier i de
kommende år, ikke mindst laboratoriebygninger.
De laboratorier, der blev bygget for
30-40 år siden, står over for en modernise-
28
ring. Laboratorier udgør ca. 800.000m 2 , eller
ca. 40 % af det samlede areal på universiteterne.
Heraf er kun ca. 200.000m 2 nye eller
nyrenoverede (under 10 år).
Væksten i forskningsmidlerne og fusionerne
stiller flere af universiteterne overfor nye
og store udfordringer, med at skabe plads
til den vækst, der kommer i de kommende
år. Især fordi universitetsområderne skal
suppleres med andre universitetsrelaterede
funktioner, så de ses som attraktive akademiske
bykvarterer.
nye planer
Fra 1990’erne og frem har man lagt et stort
pres på for at flytte universiteterne ind til bymidten,
da erfaringerne viser, at det er svært
at skabe liv på kanten af byen. Men pladsen
er trang i byen, og både Aarhus Universitet
og Københavns Universitet har begrænsede
ekspansionsmuligheder indenfor egne arealgrænser.
Universiteter, stat og kommunerne
laver derfor nu planer for den fremtidige
udvikling. Planlægningen inddrager i højere
grad end tidligere kommunerne, fordi deres
velvilje er nødvendig, når universiteterne erhverver
grunde og planlægger udenfor egne
områder i bymiljøet.
Det er bl.a. omsat i en ny campusplan for
Københavns Universitet, som koncentrerer 4
campusområder i bykvarterer: Søndre Campus,
City Campus, Nørre Campus og Frederiksberg
Campus. Opdelingen på campus er
faglig dvs. den rummer uddannelser på alle
niveauer samt forskning indenfor et overordnet
fagområde. Samme model har Syddansk
Universitet valgt med sine campi fordelt i byerne
Odense, Sønderborg Kolding og Esbjerg.
På samme vis har Aarhus Universitet netop
lavet en visionsplan for de næste 20 år, der
placerer 300.000 nye m 2 . i byområdet omkring
den eksisterende universitetspark i
Århus. Her vil man samle alle bacheloruddannelser,
mens overbygningsuddannelserne,
ph.d.-uddannelserne samt forskning
placeres i Universitetsparken og på 15 forskningsenheder
fordelt i bysamfund rundt i
Danmark.
Aktuelt forsøger staten og universiteterne at
skabe attraktive campusmiljøer i hele landet.
De skal både rumme byens miljø og faciliteter
og samtidig tilbyde de kvaliteter, som
et akademisk campus besidder. Det betyder
høj koncentration af akademiske faciliteter,
innovationsfaciliteter, boliger til gæstelærere
og udvekslingsstuderende i bynære miljøer,
det vil kræve plads.
Den første udfordring bliver at danne en
medicinsk og naturvidenskabelig bydel i den
nordlige del af Nørrebro i København, der
allerede er fuldt udbygget.
NOTER
1 C.F.Møller, Aarhus Universitets Bygninger 1978