Campus og studiemiljø - Bygningsstyrelsen

studie & Forskningsmiljø / study and researCH environment
indgår både undervisningslaboratorier (5%), forskningslaboratorier
(32%) og hjælperum som kontorer, gange og servicearealer
(63%).
Én væsentlig forskel på undervisnings- og forskningslaboratorierne
er, at undervisningslaboratorierne typisk har større rum beregnet til
20-40 studerende. Undervisningslaboratorier i de ældre bygninger
er placeret i selvstændige bygninger, mens de i nyere bygninger er
tilknyttet forskningslaboratorierne. Undervisnings- og forskningslaboratorierne
kan opdeles i tre grundlæggende typer, som går igen
i registreringen, når vi kigger på de fysiske rammer. En gennemgang
af arketyperne er med til at give et overblik over, hvor udfordringerne
er, og hvordan de kan takles.
type 1
De ældste laboratorieområder, typisk bygget før eller i 60érne, er
bygget op med en central og lang gang med to rækker af lige store
celler på begge sider af gangen, hvor der er både laboratorier og
kontorer. Forskerne har typisk eget kontor, mens assistenter og ph.d
studerende har kontorarbejdsplads i selve laboratoriet. Adgangen til
laboratorier og kontorer kan ofte kun foregå via gangen. 15% af de
registrerede laboratoriearealer er type 1.
Strukturen er ikke særlig fleksibel og understøtter ikke samarbejde
og tværfaglighed. Der er ikke taget højde for fællesfunktioner som
større mødelokaler og opholdsområder. De ensartede små celler
med gangforløbet imellem gør det vanskeligt at skabe større sammenhængende
laboratorie- og opholdsarealer på tværs af gangen ved
ombygninger. En fordel ved denne type bygninger er, at der vil typisk
vil være mulighed for at flytte skillevægge og ændre på cellernes
størrelse.
type 2
Denne type er typisk fra 70'erne og 80'erne og har en lang gang med
kontorer på begge sider. Gangen er her asymmetrisk placeret, og
rumstørrelsen varierer. Der er mindre celler til kontorer på den ene
side af gangen og større celler til laboratorier på den anden side. Et
skøn lyder, at 45% af de registrerede laboratoriearealer er af denne
type. Her er tilsvarende problematikker med manglende fleksibilitet
som type 1. En særlig ulempe ved type 2 er, at der ofte er tale om en
forholdsvis smal bygning.
type 3
I de nyere bygninger som er bygget fra 70érne og frem, er laboratorieområderne
placeret omkring to parallelle gangforløb. 20% af de
registrerede laboratoriearealer består af denne type.
Adgangen kan typisk ske fra såvel gangarealet som via en intern, sekundær
gangforbindelse fra laboratorium til laboratorium. Det giver
et bedre flow i bygningen og kan være med til at forhindre kontaminering,
fordi forskerne ikke er tvunget til at færdes på gangarealer,
der er uklassificeret område. De sekundære ganglinjer kan også medvirke
til at understøtte kommunikation og tværfagligt samarbejde.
De nyere typer har nogle af de samme problematikker med
manglende fleksibilitet som de foregående typer. Indretningen kan
224
type 1
type 2
type 3
de tre typologier repræsenterer en væsentlig
del af de danske undervisnings- og
forskningslaboratorier. en gennemgang af
arketyperne er med til at give et overblik
over hvor udfordringerne er, og hvordan de
kan tackles / the three typologies represent
an important part of danish teaching and
research laboratories. a closer look at the
archetypes helps give a general idea of what
the challenges are and how to tackle them.