Campus og studiemiljø - Bygningsstyrelsen

studie & Forskningsmiljø / study and researCH environment
“
når pædagogikken og design i højere grad skal
spille sammen, må vi derfor i langt højere grad
interessere os for at forstå den pædagogiske
praksis som udgangspunkt for design / when
pedagogy and design are to work together to a
higher degree, we therefore need to take a much
deeper interest in understanding pedagogical
practice as a starting point for design
og arbejdsredskaber til støtte for projektarbejdet.
Lidt kunst blev der også til, som
kunne udfordre de studerendes ideer om
livet og verden.
Projektarbejdets nye form
Projektarbejdsformen findes stadig, men i
dag er bygningsdesign og pædagogisk form
vokset fra hinanden. Projektrummet er på
mange måder for snævert. Det lukker de studerende
inde i sig selv – og det lukker dem
ude fra verden. På humaniora har vi slet
ikke ressourcer til at give hver projektgruppe
et rum. Her har vi i en årrække forsøgt
os med grupperum, som de studerende kan
låne: Tomme rum uden arbejdsredskaber,
ressourcer eller kunst på væggene. Nogle
studerende har benyttet dem, men ofte har
de stået gabende tomme.
Løsningen er i stedet at bringe design og
pædagogisk praksis sammen igen i form af
fælles grupperum, fleksible møbler og IKTudstyr.
Det sker på nogle uddannelser på
Aalborg Universitet. Her har projektarbejdet
fået en ny form: Mindre lukket om sig selv,
og gennem IKT til stadighed i kontakt med
omverdenen. Som supplement indgår værkstedet
og laboratoriet, hvor de studerende
kan eksperimentere og prøve deres teorier
af, inden de afprøver i ”real-life” eller i ”second-life”.
Studerende og forskere er meget
glade for disse miljøer. Problemet kan være
at få ro til fordybelse, som jo også er en del af
146
læreprocesserne, men så tager vi høreværn
på eller trækker os tilbage i nogle rum med
dedikerede funktioner hertil.
netværksuniversitetet
Udfordringen til netværksuniversitet er på
én gang at designe et sted, hvor de studerende,
forskerne og underviserne føler sig
hjemme, bliver engageret, udfordret og har
lyst til at komme og samtidig at understøtte,
at store dele af kommunikationen og samarbejdet
vil være medieret af IKT. På den
ene side skal der designes for, at alle har et
sted, hvor de hører hjemme, f.eks. i et åbent
projektmiljø. På den anden side, giver IKT
en stor fleksibilitet i forhold til, hvorledes
læringsrum skal designes. Nogle gange er
det mest praktisk og behageligt at kunne
ligge på nogle sækkepuder og lytte til den
sidste podcast fra forelæseren. Andre gange
har man lyst til at overvære forelæsningen
fra en kondicykel, så man kan få lidt motion
samtidigt. I det fælles møde har man nogle
gange brug for at sidde ved små café-borde
eller i bløde sofaer, medens man mange
andre gange har brug for formelle møde- og
samarbejdsredskaber, f.eks. en projektor,
flip over og fælles modelleringsværktøjer, så
alle har et fælles udgangspunkt for drøftelserne.
Proces arkitektur
Nogle rum er personlige eller projektgruppens,
medens andre rum er flerbrugerrum.
Dette kræver samtidig organisatoriske løsninger.
Hvem passer rummene? Hvordan
bliver der skabt fælles ejerskab og ansvar?
Hvor vi kan give en årgang deres eget rum
til projekt- og kursusaktiviteter, og skabe
fælles ejerskab og engagement til at tage
vare herpå. I modsætning til alle de øvrige
rum, som mest optræder som en kulisse
for undervisningen. Men det tager tid for et
rum at blive taget i brug, og der skal være
ressourcer til at bestykke rummene med de
nødvendige arbejdsredskaber og kunst. Når
pædagogikken og design i højere grad skal
spille sammen, må vi derfor i langt højere
grad interessere os for at forstå den pædagogiske
praksis som udgangspunkt for design.
Praksis er ikke engang givet, men udspiller
og udvikler sig. Derfor er det også helt afgørende,
at der er afsat midler til at tilpasse
arkitektur til de konkrete praksisser, der finder
sted. At der er råd til at indkøbe en stige,
så bøgerne kan nås på de øverste reoler. At
der kan laves ekstra lydisolering, når der
ikke er taget tilstrækkeligt højde for støjniveauet.
At møblerne er lette og fleksible, så
de kan flyttes rundt, og at de mobile vægge
faktisk kan og må flyttes uden ret mange
ekstraomkostninger. Turid H. Horgen og
kolleger (1999) har foreslået en tilgang til
design som de kalder ”proces arkitektur”.
Essensen i denne tilgang er, at designere
og brugere i samarbejde skal skabe og redesigne
deres rum og artefakter, så de understøtter
og spiller sammen med de arbejds- og
læringsformer, som er under udvikling, og
som ønskes fremmet. De peger på en række
principper herfor, så som ufuldstændige
rum, som inviterer til, at brugerne udfylder
den manglende del; uskarpe territoriale
grænser og flertydighed, som supporterer
kommunikation og samarbejde på tværs
af discipliner; fleksibilitet og billige tilpasninger
til de evigt skiftende konstellationer
og arbejdsformer; forskellige størrelser og
former til støtte og afgrænsning af særlige
funktioner; gensidig synlighed og transparens
for, at man kan følge med i hinandens
lærings- og arbejdsprocesser og fremme mulighed
for at mødes spontant, samt tilgang
til artefakter og teknologier til støtte for
arbejde og læring. Vores rum er således ikke
blot en ramme for arbejds- og læreprocesser,
men de spiller dynamisk sammen med disse
og bidrager aktivt til at realisere dem.