Campus og studiemiljø - Bygningsstyrelsen

morgendagen / tHe Future
lige. Akademikere behandles som betroede
fagfolk med kontrol over uddannelses- og
forskningsprocesser. Et lille antal ‘eliteinstitutioner’
er knyttet til internationale
netværk (skønt der nu er visse barrierer for
internationaliseringen). Den gennemsnitlige
institution imødekommer imidlertid sit
lokalsamfund. Den samarbejder tættere med
erhvervslivet om at udforme relevant grunduddannelse
og livslang uddannelse. Den
tilbyder også ældre mere fritidsuddannelse.
Dette scenarie kunne udspringe af en reaktion
mod globaliseringen. Der er voksende
skepsis over for internationaliseringen,
hvilket skyldes en række forskellige forhold,
herunder de seneste terrorangreb og krige,
økonomiske kriser, bekymringer om den
stigende immigration, frustration over outsourcing
og følelsen af, at den nationale identitet
er truet af udenlandske påvirkninger.
I dette scenarie vil institutionerne have brug
for færre studenterboliger, eftersom de vil
ligge tættere på de studerendes hjem. Det
vil betyde mindre uddannelsesbygninger
med mindre og mindre omfattende biblioteker
og bedre adgangsbetingelser for ældre
studerende – både personer i arbejde og
pensionister. Nogle tjenesteydelser såsom
børnepasning ville blive et standardtilbud.
Deres placering ville skulle være lettilgængelig
for alle, bl.a. mulige partnere i
erhvervslivet. Man kunne forestille sig, at en
del af kurserne faktisk blev placeret andre
steder, enten i virksomheder af hensyn til
uddannelsesbehov eller tæt på lokalsamfundet.
Bygningsforvaltningen ville i de fleste
tilfælde blive varetaget af lokalsamfundene,
men man kunne forestille sig, at lokale
økonomiske aktører ville være mere interesserede
i at opføre uddannelsesbygninger, der
kunne servicere deres behov.
nyt offentligt ansvar
I dette scenarie bliver videregående uddannelser
primært finansieret af det offentlige,
som det er tilfældet i øjeblikket, men der er
større fokus på brug af værktøjer i henhold
til ‘ny offentlig forvaltning’, bl.a. markedskræfter
og finansielle incitamenter.
Institutionerne er autonome (eller juridisk
set private). De er stadig afhængige af of-
238
fentlige midler til dækning af en betydelig
andel af deres budget. Imidlertid har institutionerne
udnyttet de udenlandske uddannelsesmarkeder,
dereguleringen af studieafgifter,
patenteringen af deres akademiske
forskning og deres voksende finansielle
forbindelser med erhvervslivet til at diversificere
deres finansieringskilder. Grænserne
mellem offentlige og private videregående
uddannelser er blevet udvisket, da de fleste
af universiteternes ressourcer er private, idet
de kommer fra de studerendes studieafgifter
og støtte fra erhvervsdrivende og private
fonde. Arbejdsdelingen mellem (eller inden
for) institutionerne er mere udtalt, idet de
fleste specialiserer sig i forskellige undervisnings-
og forskningsopgaver – en differentiering,
der ikke nødvendigvis forhindrer
dem alle i fortsat at udføre både forskning og
undervisning.
I dette scenarie kunne skiftet i offentlig styring
være baseret på det stigende budgetpres
som følge af samfundets aldring. En stigende
offentlig gæld har flyttet en betydelig del af
uddannelsesudgifterne fra staten til de studerende
og deres familier. Omkostningerne
til sundhedsvæsen og pensioner er nu de
udgifter, staten prioriterer højest.
Den autonomi, institutionerne har fået,
vil betyde, at de nu ejer deres faciliteter. De
ville formentlig prøve at leje i stedet for at
eje dem, hvis de skulle udvide. De vil prøve
at intensivere brugen af dem for at skabe
plads til flere betalende studerende. De vil
også begynde at flytte ind i faciliteter, der
passer bedre til deres stigende specialisering
og formentlig ansætte ‘plads- managere’ for
at optimere udnyttelsen af deres bygninger
(og den deraf følgende indkomst). Gradvist
vil uddannelsesbygninger blive langt mere
forskelligartede på grund af hver enkelt institutions
forskellige behov.
videregående uddannelse a/s
I dette scenarie konkurrerer videregående
uddannelsesinstitutioner globalt om at udbyde
uddannelses- og forskningstjenester på
et kommercielt grundlag.
Forskning og undervisning er i stigende grad
adskilt, og institutionerne koncentrerer sig
om det, de anser for at være deres hovedak-
tivitet. Forskningsuniversiteter har således
næsten ingen undervisning, om overhovedet
nogen, mens almene institutioner næsten
udelukkende fokuserer på undervisning.
De fleste markedssegmenter er nu efterspørgselsbaserede
med forretningsmæssige
metoder (lydhørhed over for kundens behov,
opmærksomhed om effektiv styring og
administration af institutionen osv.), mens
de mest ansete institutioner fortsat vil være
mere udbudsbaserede og forvaltes gennem
peer-vurdering.
Der er skarp konkurrence om de studerende.
Mange universiteter åbner nye institutioner
eller campusafdelinger i udlandet og overdrager
retten til uddannelsesprogrammer
under en franchiseaftale. En international
arbejdsdeling opstår, idet nogle lande får
ry for bacheloruddannelser af høj kvalitet,
mens andre er konkurrencedygtige med
hensyn til uddannelse af ph.d.-studerende
og forskning.
Dette scenarie kunne være drevet af en vis
form for handelsliberalisering inden for
uddannelse. Handel med videregående uddannelse
blev oprindelig indført af nogle
få banebrydende lande, men har nu vundet
fodfæste og er blevet mere udbredt.
Med hensyn til bygninger vil der være en
endnu større variation af faciliteter end i
det foregående scenarie. Hvis ‘profitfokuseret’
uddannelse blev almindelig, ville
det muligvis give sig udslag i institutioner
af mindre størrelse, mindre hold og færre
auditorier. Bibliotekerne ville ikke nødvendigvis
tilhøre institutionerne, men blive
en forretning, der sælger tjenesteydelser til
institutionerne – forskere og/eller studerende.
Nogle virksomheder ville specialisere
sig i at opføre og udleje videregående
uddannelsesbygninger med en forretningsmæssig
forvaltning. De fleste uddannelsesbygninger
ville også blive brugt som konferencecentre
eller endog til afholdelse af
bryllupper. Nogle institutioner kan måske
fortsat eje deres bygninger og gøre deres design
til et internationalt logo, der omgående
bliver associeret med deres brand, således at
alle studerende kan få de samme campuserfaringer
på globalt plan.