Campus og studiemiljø - Bygningsstyrelsen

Campus
> institutionen som uddannelses- og forskningsafdelinger,
arbejdsgiver og repræsentanter;
> det akademiske fællesskab, dvs. studerende,
professorer og ansatte;
> universitets rum, som værested for universitetets
brugere og dets byggede fremtræden.
En vellykket udvikling af universitetet kræver
alle tre dele; institution, akademisk fællesskab,
rum.
Hvert universitet består af et eller flere
‘rum’, der er hjemsted for undervisning,
forskning, institutionelle, administrative og
infrastrukturelle faciliteter. Men universitets
rum 1 er meget større end disse områder. Det
omfatter også ikke-institutionelle faciliteter
og rum. Hvad der hører til ‘campus’ afhænger
af, hvordan campus opfattes af fællesskabet
og de omgivende observatører – byen.
Det er her, forskellen begynder: Harvard er
en by i en storby. Flere af universitets områder
og rum overlapper hinanden, hvilket
giver denne campustype sin helt særlige
karakter. Alt ser ud til at fungere perfekt og
virker som en forførende invitation til at
blive brugt som grundplan for universitetsudvikling.
I Europa overlapper universitetsrum og -steder
ikke hinanden. Derfor er det europæiske
campus et andet slags campus, som kræver
en noget differentieret undersøgelse af den
omgivende by, samfundskultur og identitet
18
samt af den fælles bevidsthed. Kombineret
med forskning i det relevante universitets
historie, dets institutionelle organisation og
det akademiske fællesskab.
usa: campus før storby
Grundlæggelsen af det amerikanske universitet
var væsentligt for koloniseringen af et
utæmmet land. De første universiteter var
civilisationens ydergrænse. Med grundlæggelsen
af universiteter forsøgte de religiøse
Pilgrimsfædre at skabe en model for en bedre
verden som en modsætning til Europa med
dets moralsk fordærvede byer. Institutioner
såsom Harvard, Princeton og Berkeley blev
grundlagt før de omgivende byer. Uddannelse
betød altid civilisation og udvikling af
et bedre menneske og samfund.
Selv i dag ser man en stærk frygt for byen –
for det ukontrollerbare – eksemplificeret i
“
de misundelige blikke til den anden side af atlanten er
dog baseret på en misforståelse af selve ideen omkring
‘campus’. Harvard-modellen fungerer ikke i europa, og
det europæiske campus eksisterer allerede, det skal bare
opdages! / However, there is a basic misunderstanding
about the very idea of ‘campus’ behind the envious views
across the atlantic. the Harvard model does not work in
europe, and the european campus is already alive and yet
to be discovered!
forstæder og lukkede områder. Amerikansk
urbanisering betyder forstæder i forbindelse
med fortætningsknudepunkter. Det mest
bemærkelsesværdige slags knudepunkt er
campus. Det adskiller sig fra omgivelserne,
er beskyttet, godt vedligeholdt og uden
behov for at blande sig med de farlige omgivelser.
På campus finder man fremragende
arkitektur samt by- og landskabsdesign. Det
er her, den amerikanske storbys fremtid og
ideal realiseres. Museer, teatre, biblioteker
og samlinger blev grundlagt og forbliver på
campus; og det er selvfølgelig også her, at
forskning hører hjemme. Og med tiden er
universiteterne tilmed blevet hjemsted for
store sportsklubber. Frygt og klosteragtig
idealisme er smeltet sammen til den amerikanske
campus, hjertet i amerikansk urbanisering.
europa: universitet i storbyen
‘Universitetstanken’ er et europæisk koncept.
Udviklingen af institutioner med en universel
tilgang til viden var det fremskridtsorienterede
byfællesskabs udtryk for et behov for
intens udveksling – og derfor indbegrebet af
forskning og undervisning i forening.
Europæiske universiteter har historisk set
haft imponerende betydning. Det er et fælles
træk i deres udvikling, at de blev grundlagt
inden for eksisterende bysamfund og som en
del af den omgivende by. De repræsenterede
den herskende klasse og bidrog til monarkens
omdømme.
Universitet og by voksede med gensidig
indflydelse. Selv i dag er de tæt forbundet via
studenterkvarterer og delte institutioner.
Byen tilbyder museer, teatre og offentlige
biblioteker, sportsklubber og infrastruktur,
og det akademiske fællesskab bruger dem og
bliver aktive i dem. I Europa er by og universitet
forenet. Hvor man i USA fx studerer på
Harvard (i byen Cambridge), så studerer man
i Europa fx på Frankfurt Universitet.
Institution og identitet: masseuniversitet
kontra akademisk landsby
Det europæiske universitets institutionelle
struktur afspejler dets hovedformål: Det er
statsejet og dermed optimeret til effektiv
masseuddannelse. Med en professor i centrum
tilbydes specialiseret undervisning og
forskning under et professorat. Afdelinger er
svage organer, selvstyrende under professoratet,
hvor dekanen, ‘fremmest blandt ligestillede’
regelmæssigt skiftes ud (ca. hvert
andet år). Det centrale bureaukrati er stærkt
og administrerer hele økonomien. I dette
system er de studerende nødt til at være uafhængige
og ‘voksne’. De kigger sig omkring
for at finde den uddannelse, der bedst passer
til deres personlige studiemål. De betragter
universitetet som en arbejdsplads. Når de
starter på universitetet, er det begyndelsen
på deres erhvervsliv.
Det europæiske universitets typiske
bebyggelsesstruktur består af store midtbyanlæg
kombineret med efterkrigstidssatel