Danske Studier. 1923

108 JOHAN MISKOW OG VIGGO BRØNDAL
i Tyskland og Sydeuropa. Med Hensyn til dets Oprindelse kan der i
Virkeligheden kun være Tale om een Mulighed: Laan fra engelsk
brass Messing (oeng. bræs, af ukendt Opr.), — et Ord, som selvfølgelig
er kendt af de engelske og skotske Sigøjnere, der netop ofte
er Metalarbejdere, specielt Kedelflikkere (t ink er s). At nu nogle af
vore Sigøjnere, maaske endda de allerførste, kan være kommet her til
Landet fra Skotland, derom vidner det ejendommelige Anbefalingsbrev
til Kong Hans af Danmark-Norge, som Kong Jakob den Fjerde af
Skotland i Juli 1505 medgav en Sigøjnerhøvding (Anthonius Gagino,
„Greve fra lille Ægypten" kaldes han), der med Følge agtede sig til
Danmark. (Sml. Werlauff i Nyt hist. Tidsskrift VI, 581 f.). Dog kan
der naturligvis lige saa vel tænkes paa senere Paavirkning; vore Sindier
har jo siden da stadig vandret paa Kryds og tværs i Europa.
brasit, uren („brascht kunde man blive for kortere eller længere Tid."
„Føder en Kvinde sit Barn i Vognen, er den uren, indtil den er vasket
og renset, og Manden maa ikke komme derind, men maa holde til
hos sine Forældre og Søskende"). Der synes her at maatte foreligge
en Udvikling af Sigøjnerordet for 'uren': bi-cuco. Fra b(i)cu£(o)
kan ved Dissimilation af &-£ til #-c udgaa et b(o)^uc. At % (tysk
ach-Lyd) kan opfattes som r, fremgaar af andre Eksempler i vor
Dialekt (se rasjedi = gasjedi). Endelig kan af ar let blive ar,
ra; sjt for c (tsj) genfindes i minsjt (se nedenfor). — Sigøjner-Adjektivet
bi-cuco 'uren' er dannet af det nægtende Præfix bi- og fiuco
'ren' egl. 'tom'. Begge Led findes i Arisk: hindust. afgh. bé, skr. vi,
(P. I 23, II 87, M. VII 178); hindustani chucha, skr. tuccha 'tom'
(P. II 207, M. VII 195).
brisjin, Regn (synes ogsaa udtalt bry-, sml. no. z. brusscha; hertil Verbet
brisj-t'del regner', dik de brisjipen 'se det regner', egl.'Regnen').
'Regn' hedder sædvanlig hos Sigøjnerne i Europa brisin(do), i Ægypten
bursunden, i Forasien varsundo. Om brisjipen, se -pen. —
I Indien svarer hertil hindustani barasna og Sanskritroden vrs 'regne'.
(P. II 81, Bm. I 355, M. VII 182). — Af samme Stamme er Ordet
bersj 'Aar', egl. 'Regntid'.
bul, Rumpe (Om Sætninger, hvori dette indgaar, se under gal og tjar).
Ordet bul eller vul findes overalt hos Europas Sigøjnere i Betydningerne
'anus' eller 'vulva' (laant til rumænsk Tyvesprog: bul an
'Ryg') — Begge forenes af Stamordet: sanskrit bul i. (P. II 422, M.
VIII 95).
bnnédo, Hue („ikke buneto": Vel udtalt med upustet t. DSt. 1909, 107
benetto). Ikke kendt i Skandinavien og Finland, derimod i Tyskland:
buneta 'Miitze' 'Haube'. — Dette udgaar — ligesom det engelske
bon(n)et — fra Fransk. Optagelsen synes at være sket i en nedertysk
Dialekt, der ligesom Hollandsk har optaget Hunkønsformen b o (n) -
nette; denne bruges nu i Fransk om et Topsejl, men har før 1200
betydet 'Hue' („mitras quas vocabant bonetas" hos Geoffroi de Vigeois).
bnt, meget. Kendt hos skandinaviske Sigøjnere, fra hvem Stockholms
Forbrydere har optaget: butt 'mycket (foretradesvis i fråga om pen-