Danske Studier. 1923

SAMSØS STEDNAVNE 41
der derfor ogsaa karakteristisk nok har ved sin Fod Langdal Gaarde.
Paa samme Maade viser Borbjerg ved Holstebro (Borthbiergh) en lang
lige, 50 Fod høj Skrænt ned mod Eng og Sø. — Om det ved Bosserne
(S. 8) var værdt at henvise til sydtyske Stednavne, véd jeg ikke ret, men
det er rigtigt, at Ordet betyder Pukkel, næppe dog »noget lignende som
Puld". Bosserne er den langstrakte, pukkelryggede Grund ved Vejrø,
Bosserhøj er Puklen paa den langstrakte Højde ved Møborg (Skodborg
H.), Bosbanke en langstrakt Banke ved Bogense.
Forklaringen af Højden Dyret som sammensat med diger er sikkert
rigtig; men diger betyder ikke „stor" (S. 10, 54), men tyk og bred,
buttet, kluntet; Danske Lods skriver om Dyret: „høj, kuppelformet Bakke,
set fra alle Sider". Dyret ved Vissenbjerg paa Fyn har netop en lignende
Højdeform. Dyrbjerg udleder Bogen med Rette af samme Ord. —
Naar det fra Samsø selv er bleven opgivet, at Haabet er et Navn paa
et Stibord i Besser Made, forekommer det mig, at det er en af disse stedlige
Oplysninger, som Udvalget ikke bestemt nok tilbageviser; at den er
meningsløs, fremgaar jo klart af det medfulgte Ordspil, at i Haabet lever
Firbenene. Udvalget meddeler da ogsaa: „Paa Thurahs Kort ser Haabet
ud til at være Navn paa en Del af Besser Made" (S. 79), og Ordet
bestemmes som „en lille Vig". Haabet er dog fremfor alt det Vandomraade
med lav Vandstand, der er bleven tilbage ved at et Aaløb reguleres
eller ved at en større eller mindre Bugt delvis lukkes. Haabet tæt
ved Palsgaard ved Horsens, med Gaarden Sønderhaab ved sin Strand, er
et 2000 Alen langt og lige saa bredt Vand, med en smal Udløbsrende.
Mulig hører herhen ogsaa det store flade Omraade ved Bygholm Aa, med
Gaardene Sønderhaab, Nørrehaab; naar Generalstabskortene, efter tidligere
at have skrevet Haab, nu har Hov, er det vistnok efter Udtalen. Min
Bestemmelse af Begrebet Haab bekræftes ved, at Rygh og Fritzner fremhæver
„helst en indelukket Bugt", ligesom Fritzner anfører Verbet hopa,
„sætte i en tilbagegaaende Bevægelse, bevæge sig baglænds". Ogsaa Feilberg
nævner ved Hob „Rest af et fordums Aaløb i Eng", og dermed passer
jo ogsaa Dr. M. Kristensens Opgivende, at ved Kongeaaen betegnes Vige,
der er fremkomne ved Regulering og staar som Rest af fordums Aaløb,
som Haab.
En lille 0 faar jo ofte Navn af at være en andens Kalv, vel at
mærke naar den ligger ved Siden af en større Moderø, hvis Navn den
saa medtager som Familienavn. Denne Sædvane synes Bogen at ville
give en større Udstrækning ved dens Tolkning af Kidholm (Kyholm). Det
er en ret stor 0 (30 Td. Ld.), den ligger ikke ved nogen anden Øs
Side, hvorfor dens Navn heller ikke medtager noget andet Navn. Kid
synes altsaa ikke brugt billedlig, men angiver nøgternt, hvad der fandtes
paa Øen. — Paa samme Maade har Bogen sammenknyttet ved Familiebaand
Halter Barn med Hatter Rev (S. 80). Man maatte ønske, at
denne tiltalende Forklang kunde finde Støtte ved Paralleler andensteds,
hvilket dog ikke er mig bekendt. Den Form, som Navnet har i den
mundtlige Udtale, siges paavirket af Rigsmaalet; jeg kunde tænke mig,