You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
80 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
netop med Hensyn til Artikelbrugen (a, e, Han og Hunkøn?). Hele<br />
Fremstillingen af den amringske Artikels Form- og Sætningslære maatte<br />
være aldeles klar og fuldstændig; før man såaledes vovede at konstatere<br />
Fejl i Massevis. Dette er imidlertid, hvad Forfatteren indrømmer, langt<br />
fra at være Tilfældet. — Et Sted (S. 134) opkastes den Formodning<br />
med Hensyn til Tjele-Egnens Maal, at „Bonden faar Artikel; medens<br />
Herremanden er artikelløs". Nu har den paagældende Fortælling fra<br />
Almuelivet faktisk een Gang „den Tjele husbond". Dette gøres — for<br />
at redde Theorien! — formodningsvis til en Fejl; det skulde synes rimeligere<br />
at optage denne i sig selv noget pudsige Theori til kritisk Revision.<br />
— Flere Steder (bl. a. S. 85) nævnes og drøftes Udtrykket „Johannes<br />
den Døber", der ved sidste Bibelrevision blev rettet til „Johannes Døberen".<br />
Det første er sikkert af Oversætterne overført fra Tyskernes „J.<br />
der Tåufer" (det bliver dog ikke derfor overflødigt at undersøge, om det<br />
alene af den Grund er udansk, og om det ikke kunde have en vis Berettigelse<br />
i den gammeldags højtidelige Stil, som netop klæder en Bibeltext).<br />
Det andet er if. S. „et med utilstrækkelig Sprogkyndighed foretaget<br />
Fordanskningsforsøg" (mulig under svensk Paavirkning). Det rigtige efter<br />
Nutids Sprogbrug, mener Forf., vilde være „Døberen Johannes", skønt<br />
han indrømmer, at netop denne Formel mangler hos den i saadanne<br />
Spørgsmaal meget nøjagtige Høysgaard. Skulde det endelig være naturligt<br />
Dansk, maatte det vel hedde „Johannes Døber", som det hedder<br />
og hed „Per Smed og Asser Bonde", „Per Døver og Kirsten Kimer".<br />
I al Fald burde det være klart, at Rækkefølgen Egennavn—Fællesnavn<br />
ikke uden videre, som Forf. tillader sig, kan ændres. Men den Art rent<br />
grammatiske Spørgsmaal kan man ikke undgaa at mærke, at han ikke<br />
har skænket tilstrækkelig Opmærksomhed.<br />
Var dette Tilfældet, vilde man sikkert, f. Ex. strax ved Afhandlingens<br />
Begyndelse, have faaet klar Besked paa hvad der efter Forfatterens Opfattelse<br />
skal forstaas ved en Artikel; dette skulde synes saa meget mere<br />
nødvendigt som et i vor grammatiske Litteratur klassisk, Arbejde (Wiwel's<br />
Synspunkter for dansk Sproglære) helt benægter denne Ordklasses<br />
Existens. G. Schtttte arbejder selvfølgelig her med det uklare traditionelle<br />
Begreb; men Resultatet er, at Grænsen mellem Pronomen og<br />
Artikel, nøjere bestemt mellem det speciellere, indholdstungere demonstrative<br />
Pronomen og den indholdsfattigere (og antagelig netop derfor lydsvagere)<br />
Artikel hverken drages eller drøftes. Og her er dog egentlig<br />
det springende Punkt. Var der Klarhed her, vilde Lys tillige falde over<br />
en Række andre Problemer. Kan der f. Ex. i et Sprog samtidig være<br />
flere Artikler? Er såaledes (for at nævne et Par Tilfælde, der fremdrages<br />
af Forf.s Korrespondenter) ille og ipse hos Plautus og de tre efterhængte<br />
Pronominer i Armenisk strengt taget Artikler? Er de ikke snarere, netop<br />
fordi de er flere, logisk set af lavere Rang og følgelig rettere at betegne<br />
som Pronominer og ikke som Artikler? Man burde ganske sikkert parallelt<br />
hermed undersøge, om ikke den og hin i ældste Dansk har konkurreret<br />
og derved gensidig hindret hinanden i at naa Rang af Artikel. —<br />
Uklarheden paa dette grammatiske Punkt viser sig særlig hos S. ved An-
Change language