You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SIGØJNERSPROG I DANMARK 141<br />
af Tyrkerne dengang besatte Egne. Hvad endelig Formen angaar,<br />
saa kan cygati uden Vanskelighed være gengivet i Græsk ved<br />
roiyyavos (med TO af c; i af y\ yy = ng af lukket g; v af ri); og<br />
herfra udgaar, som nævnt, saa vel den italienske og osmaniske<br />
som de slaviske og øvrige europæiske Former.<br />
Naar alle tydelige Laan er udskilt af Sigøjnersprogets Ordforraad,<br />
bliver der dog en Grundstamme tilbage, der selv i vor lille<br />
(o. 200 Ord tællende) Samling udgør langt den største Del. Denne<br />
Grundstamme er aldeles utvetydig arisk; d. v. s. den hører til den<br />
Gren af den indoeuropæiske Sprogæt, hvis to Hovedrepræsentanter<br />
er Indisk (Sanskrit med Pali, Prakrit, osv.) og Iransk (Oldpersisk,<br />
Avestasproget, Kurdisk, Afghansk, osv.). Et Hovedkendetegn for<br />
denne Sproggruppe er Sammenfald af opr. e og o til a; 'Tand'<br />
(lat. dens) hedder saaledes hos Sigøjnerne dand, 'Ud' (lat. ignis)<br />
hedder (j)ag, medens 'fire' (lat. quattuor) hedder star, 'fem'<br />
(lat. quinque) pansj og 'mig' (lat. me) ma — ganske stemmende<br />
med Indo-iransk, men ikke med de øvrige Sprog af vor Æt. At<br />
denne Overensstemmelse er gennemgaaende og systematisk, er vist<br />
i Ordlisten, hvor det store Flertal af oprindelige Sigøjnerord har<br />
kunnet sættes i Forbindelse med (øst)iranske og især med indiske,<br />
specielt nordvestindiske, Ord.<br />
Man har fortolket dette Faktum paa forskellig Maade. Enten<br />
har man (med MacRitchie) antaget, at Sigøjnerne var identiske<br />
med den indiske Stamme Jat fra Provinsen Sindh ved Indusflodens<br />
nedre Løb; Ascoli føjede hertil (aabenbart for at forklare de ejendommelige<br />
Ligheder med Øst-Iransk), at de længe maatte have boet<br />
i Forbindelse med Afghanerne. Eller man mente (som Leland og<br />
Sir G. A. Grierson), at de skulde sættes i Forbindelse med den især<br />
i det østlige Hindustan forekommende Musikerkaste Dom (hvoraf<br />
Navnet Rom, s. d). — Nogen ganske speciel Overensstemmelse med<br />
de nyindiske Dialekter i den ene eller anden af disse Egne er det<br />
imidlertid ikke lykkedes at finde. Miklosich hældede derfor til den<br />
forsigtige Anskuelse, at Sigøjnersproget ganske vist hørte til de<br />
indisk-ariske Sprog (Prakrit), men ikke udgik fra noget af de bekendte<br />
7 nyindiske (Hindustani, Sindhi, Bengali, osv.).<br />
Nu er det imidlertid i de seneste Aar lykkedes at finde en<br />
Sproggruppe, hvortil Sigøjnersprogets ariske Elementer særlig nøje<br />
knytter sig. Disse Sprog tales i de nordvestligste Dele af Indien<br />
(Kafiristan, Kashmir, osv.), og de har den Ejendommelighed, at