20.06.2013 Views

Danske Studier. 1923

Danske Studier. 1923

Danske Studier. 1923

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

SIGØJNERSPROG I DANMARK 141<br />

af Tyrkerne dengang besatte Egne. Hvad endelig Formen angaar,<br />

saa kan cygati uden Vanskelighed være gengivet i Græsk ved<br />

roiyyavos (med TO af c; i af y\ yy = ng af lukket g; v af ri); og<br />

herfra udgaar, som nævnt, saa vel den italienske og osmaniske<br />

som de slaviske og øvrige europæiske Former.<br />

Naar alle tydelige Laan er udskilt af Sigøjnersprogets Ordforraad,<br />

bliver der dog en Grundstamme tilbage, der selv i vor lille<br />

(o. 200 Ord tællende) Samling udgør langt den største Del. Denne<br />

Grundstamme er aldeles utvetydig arisk; d. v. s. den hører til den<br />

Gren af den indoeuropæiske Sprogæt, hvis to Hovedrepræsentanter<br />

er Indisk (Sanskrit med Pali, Prakrit, osv.) og Iransk (Oldpersisk,<br />

Avestasproget, Kurdisk, Afghansk, osv.). Et Hovedkendetegn for<br />

denne Sproggruppe er Sammenfald af opr. e og o til a; 'Tand'<br />

(lat. dens) hedder saaledes hos Sigøjnerne dand, 'Ud' (lat. ignis)<br />

hedder (j)ag, medens 'fire' (lat. quattuor) hedder star, 'fem'<br />

(lat. quinque) pansj og 'mig' (lat. me) ma — ganske stemmende<br />

med Indo-iransk, men ikke med de øvrige Sprog af vor Æt. At<br />

denne Overensstemmelse er gennemgaaende og systematisk, er vist<br />

i Ordlisten, hvor det store Flertal af oprindelige Sigøjnerord har<br />

kunnet sættes i Forbindelse med (øst)iranske og især med indiske,<br />

specielt nordvestindiske, Ord.<br />

Man har fortolket dette Faktum paa forskellig Maade. Enten<br />

har man (med MacRitchie) antaget, at Sigøjnerne var identiske<br />

med den indiske Stamme Jat fra Provinsen Sindh ved Indusflodens<br />

nedre Løb; Ascoli føjede hertil (aabenbart for at forklare de ejendommelige<br />

Ligheder med Øst-Iransk), at de længe maatte have boet<br />

i Forbindelse med Afghanerne. Eller man mente (som Leland og<br />

Sir G. A. Grierson), at de skulde sættes i Forbindelse med den især<br />

i det østlige Hindustan forekommende Musikerkaste Dom (hvoraf<br />

Navnet Rom, s. d). — Nogen ganske speciel Overensstemmelse med<br />

de nyindiske Dialekter i den ene eller anden af disse Egne er det<br />

imidlertid ikke lykkedes at finde. Miklosich hældede derfor til den<br />

forsigtige Anskuelse, at Sigøjnersproget ganske vist hørte til de<br />

indisk-ariske Sprog (Prakrit), men ikke udgik fra noget af de bekendte<br />

7 nyindiske (Hindustani, Sindhi, Bengali, osv.).<br />

Nu er det imidlertid i de seneste Aar lykkedes at finde en<br />

Sproggruppe, hvortil Sigøjnersprogets ariske Elementer særlig nøje<br />

knytter sig. Disse Sprog tales i de nordvestligste Dele af Indien<br />

(Kafiristan, Kashmir, osv.), og de har den Ejendommelighed, at

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!