You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
GEFIONMYTHEN HOS BRAGE DEN GAMLE 29<br />
kan overført betyde at „unddrage en noget", og bdla kan forstaas<br />
om gudindens raske, beslutsomme færd i det hele.<br />
Brages vers oversættes derefter i helhed saaledes:<br />
Gefion, glad ved guldet, unddrog rask Gylfe Danmark-emnet,<br />
saa det dampede af trækdyrene; oxerne<br />
havde fire hoveder og otte øjne, der de gik for det vide<br />
brud i strandgræsgangens flade.<br />
Med henvisning til det foran sagte om behandlingen af Snorres<br />
fremstilling, hvis Brages vers findes at angaa pløjning, tør det herefter<br />
anbefales at lade de her berørte dele af Snorres Gefionmythe<br />
udgaa af sagnforskningens materiale som hidrørende fra sproglig<br />
misforstaaelse og fiktiv videreførelse af de herved skabte forestillinger.<br />
Foruden det indirekte bevis imod Snorre, der er fremkommet<br />
ved, at Verset efter den her fremsatte tolkning angaar ikke<br />
slæbning, men pløjning, yder denne tolkning ogsaa et direkte bevis.<br />
Det sted, hvor ploven sættes i, kan jo ikke kaldes ey, naar intet<br />
vand er til stede forud, saaledes som tilfældet er ved den formodede<br />
midtsvenske slette til forskel fra den af hav paa to sider beskyllede<br />
sidste tilbageværende tange mellem Sjælland og Skaane før havets<br />
gennembrud.<br />
Brages vers levner altsaa i virkeligheden ikke tvivl hverken<br />
om, at det er pløjning, der menes, eller om pløjningens sted: 0 r e -<br />
sund.<br />
Et vist hensyn maa dog vedblivende tages dels til, at verset<br />
kun foreligger i Snorres meget yngre opskrift, dels til, at det ikke<br />
kan være udelukket, at Brage har haft egen mythologisk viden om<br />
skjoldbilledernes forskellige emner udover hvad billederne selv udviste;<br />
men naar Brage f. ex. nævner navne, der kan tænkes —<br />
endog maaske snarest — ikke at have været paamalede billederne,<br />
eller omtaler sjælelige rørelser, der mulig ikke har givet sig til<br />
kende i det fysiognomiske udtryk, fremdeles indre bevæggrunde<br />
m. m., synes det naturligst at antage, at Brage har faaet de mange<br />
forskellige billeder paa skjoldet forklaret ved modtagelsen, vel paa<br />
hans egen anmodning, og da vel autentisk forklaret, saa at det<br />
ogsaa her er dansk tradition, der møder os hos Brage. Muligheden<br />
af en fuldstændig forklarende tekst paa billederne eller i disses ramme<br />
(jfr. f. ex. Aakirkebyfonten, Bayeux-tapetet) maa ogsaa haves for øje.
Change language