You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SIGØJNERSPROG I DANMARK 133<br />
Tjarari en Sigøjnerstamme (Kludesamlere). — Oprindelse usikker. Bruges<br />
som de andre Stammenavne med foransat le, se dette.<br />
tjnri, Kniv. — Hedder overalt hos Sigøjnerne, ogsaa i Armenien og<br />
Ægypten, curi; fra sv. z. curi# har de stockholmske Forbrydere laant<br />
tjuring; sml. fransk argot chourin, surin, den sidste Form ogsaa<br />
i Skyttegravssproget 1914—18. — Det gaar gennem Prakrit tilbage til<br />
sanskrit churl 'Kniv'. (P. II 210, M. VII 197). .<br />
transori, Tallerken. (Tryk paa 2. Stavelse). Kendes kun i Finland (transuris)<br />
og Tyskland (transchuri). — Det maa være et gennem vesttyske<br />
Dialekter optaget Laan fra fransk dial. trancho(i)r 'Forskærerbræt'<br />
(hvoraf ogsaa eng. trencher). (P. II 291)<br />
trin, 3 (i forvansket Form optaget i de vestgøfiske Handelsfolks hemmelige<br />
Sprog; beatrins '3', se Sundt p. 393). Saaledes overalt hos<br />
Sigøjnerne, svarende til sanskrit trin i '3' (beslægtet med lat. tres,<br />
vort tre). (Bm. I 337, M. VIII 84). '<br />
irnslo, tørstig, (trusli DSt. 1909, 107 er vel en Hunkønsform?) Egl.<br />
tru sal o, afledt af trus 'Tørst' = sanskr. trsa 'Tørst' (beslægtet med<br />
lat. tostus 'forbrændt', vort Tørst). (P. II 292, Ase. 27, M. VIII 85).<br />
tulo, fed. — Den eur. Normalform thulo svarer til pali thula (sml.<br />
sanskrit sthula) 'fed', 'grov'. (P. II 296, M. VID 81).<br />
tQt, Mælk („med lang u-Lyd"). Den sædv. z. Form thud svarer til<br />
hindust. dudh (eller rettere til et *dhud) 'Mælk' af Sanskritroden<br />
duh 'malke'. (P. II 297, M. VIII 81). Sml. (vest)tibetansk thud 'Ost'<br />
(fra det tidl. Prakritsprog i Khotan?).<br />
vala, Flaske. (Fra en ældre Biform udgaar de jyske Keltringers val in<br />
'Glas'). Maa være en Ændring af valin, der f. Eks. i England og<br />
Tyskland betyder 'Flaske', egl. 'Glas'. — Af nygr. vaXl{v) 'Glas' (fra<br />
en gr. dial. Biform jali udgaar bl. a. de norske Sigøjneres ali 'Glas'.<br />
(P. II 69, M. VIII 90).<br />
vasjt, Haand. (Dillendraf in der wasjt 'spaa i Haanden'). Svarer<br />
til det i Sverige noterede varjt, hvoraf Stockholms Forbrydere har<br />
laant det mærkelige vasslon 'handen'. Normalformen er i Europa<br />
vast, i Forasien hast. — Udgaar fra en arisk Form, svarende til<br />
sanskrit hasta 'Haand' (de fleste nyindiske Sprog har her th eller t<br />
for st; sml. under kasjt). (P. II 86, M. VIII 92).<br />
?esj, Skov. (In der vesj 'i Skoven'). Ordet for 'Skov' har overalt i<br />
Europa Former, der udgaar fra ves; fra sv. Tatersprog har Stockholms<br />
Forbrydere: visjan 'landet' 'landsorten', hvoraf igen visjomskis<br />
'bonde'. (En anden ejendommelig Betydningsudvikling foreligger i det<br />
spanske Sigøjnersprog, hvor beci har faaet Betydningen '0'; sml. den<br />
modsatte Overgang i russ. dial. ostrov* og finsk sal o, der begge<br />
betyder 'Skov', men opr. '0'). — Bedst svarer hertil forskellige iranske<br />
Ord, bl. a. Awromani wesa; mulig foreligger dog ikke Laan fra disse,<br />
men Arv fra et fællesarisk Grundlag. (P. II 85, M. VIII 93).<br />
vesjte, 9. — Aldeles uklart Ord. (Lappisk åftse '9' tør man neppe<br />
tænke paa, da de norske Fanter gerne har nin, efter norsk ni; og<br />
den mærkelige Overensstemmelse med vicid '9' i flere kaukasiske Sprog
Change language