You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DANSKE STEDNAVNES RETSKRIVNING 55<br />
Skrift og Tale, og Stednavne, der har Lighed i Lyd og Oprindelse,<br />
træder frem i ensartet Klædebon.<br />
Stednavneudvalget er gaaet til sit Arbejde med at fastsætte<br />
Stednavnenes Retskrivning med en Følelse af, at det ikke blot er<br />
en meget vigtig og nødvendig Opgave, men at den ogsaa kræver<br />
den storste Omhu og Omtanke tillige med Hensyntagen i forskellige<br />
Retninger. Hvert enkelt Navn maa betragtes ikke alene for<br />
sig selv, men ogsaa i sin Sammenhæng med det samlede Navnestof<br />
og navnlig i sin Sammenhæng med Navne af samme eller<br />
lignende Oprindelse, som findes andre Steder i Landet. Det vil i<br />
Almindelighed være rimeligt at stave det samme Navn ens, naar<br />
det forekommer i forskellige Landsdele; Halager paa Sjælland og<br />
Halager i Jylland bOr staves eens, ligesom forste Del af Herreslev<br />
i Maribo Amt bor staves paa samme Maade som forste Del af<br />
Herrested i Svenborg Amt.<br />
Men for at kunne udføre et saadant Arbejde er det nødvendigt<br />
foruden Navnets almindeligt brugte Stavemaade eller Stavemaader<br />
at kende 1) Navnets Oprindelse, som det viser sig i de ældste<br />
skrevne Former, og 2) Navnets Udtale, som den bruges af Egnens<br />
stedfødte Befolkning. Og Stednavneudvalget har stillet store Krav<br />
til sig selv for i disse Henseender at skabe et saa fast og sikkert<br />
Grundlag som muligt.<br />
Efter at Udvalget i Juli 1910 var nedsat af Ministeriet for<br />
Kirke- og Undervisningsvæsenet tog det fat paa at indsamle Stof<br />
til Belysning af Stednavnenes Historie og Retskrivning og deres<br />
Udtale paa Hjemstedet. Alle de Stednavne, der findes i Kilderne<br />
fra Middelalderen, er blevet afskrevet og ordnet Sogn for Sogn.<br />
Hver Landsby har sit Blad, hvor Navnels Former fra Middelalderen<br />
til vore Dage er opført. Udvalgets Medhjælpere har rejst hele<br />
Landet rundt og nojagtigt optegnet Egnens Udtale af hver Landsbys<br />
Navn. Baade Fortids Røst og Nutids Tale har man omhyggelig<br />
lyttet til for at blive klar over Navnets Oprindelse, Slægtskab<br />
og Betydning ligesaa vel som over den Stavemaade, der bedst<br />
gengiver det. Hvor der da i Tidens Løb ikke blot er opstaaet<br />
forældede og misvisende Skrivemaader, men hvor Navnene i Skrift<br />
er blevet forvanskede, saa de hverken stemmer med Oprindelsen<br />
eller med Nutidens Udtaleform, har der været Grundlag for at<br />
foretage Ændringer i Stavemaaden, som lempeligt og nænsomt<br />
fjærnede Fejlen. Men man har gaaet varsomt frem for ikke ved
Change language