Danske Studier. 1923

KULTUR OG FOLKEMINDER
GYPRIANUS. HANS BOG OG HANS BØN.
5. Cyprianus' Ugærninger. Vi har set (DSt. 1923 S. 15) hvad
ondt Cyprianus øvede før sin Omvendelse. Han voldte Tørke og Goldhed,
lukkede Moderskødene, lammede Fuglens Vinger og Fiskens Finner. At
Djævelen kan give Mennesker Magt til saa store og uhyggelige Ting, var
gennem lange Tider Folkets, i sen Tid endog Højkirkens Tro.
Vor hjemlige Bisp Jersin tilskrev (S. 20) Satan just disse Evner, men
uden at omtale menneskelige Redskaber. At Djævelen bruger saadanne,
er dog den almindelige Forestilling. Og den udføres vidtløftigt i det latinske
Værk (om Hekse) som vist er Hovedkilden for Jersin, nemlig
Heksehammeren af Aar 1486, en af de frygteligste og skæbnesvangreste
Bøger der nogensinde er skrevet. Bogens Hovedpunkter var
fæstnede et Par Aar forud af Paven selv i en Bulle 5 /i2 1484: Paven
har 1 „til sin umaadelige Sorg" hørt, at der er Mennesker, især i Tyskland,
som bl. a. volder, „at Kvindernes Fostre, Dyrenes Yngel, Jordens
Frugter, Vinstokkenes Druer og Træernes Frugter gaar til Grunde," og
som hindrer „Mændene i at avle og Kvinderne i at undfange" o. s. v.
Altsaa samme Tanker som i vor ret obskure „Bekendelse", men nu
baarne af Romerkirkens allerhøjeste Autoritet! Det som før i Tiden var
lavkirkelig, folkelig Tro, havde Middelalderen igennem boret sig opad i
Kirken, og nu var Toppen naaet: den officielle Teologi havde lyst Overtroen
i Kuld og Køn.
Vor „Bekendelse" stammer jo fra den græske Kirke, og derovre
staar dens Tanker vistnok til enhver Tid under den højkirkelige Læres
Niveau. Den officielle Dogmatiker er endnu stadig Johannes fra Damaskos,
som levede i 8de Hundredaar, og han skildrer 2 Djævelen og Dæmonerne
som stærkt begrænsede i Magt, vistnok uden et Ord om, at de skulde
eje Herrevælde over Naturen. Vil vi aande vor« Bekendelses Luft, maa
vi paa græsk Grund stige lavere ned, ned i Folketroen; men saa gaar
vi heller ikke her forgæves. Hvilken Byzantiner kendte ikke den slemme
Heks Gello, der vil alle fødende Kvinder og Spædbørn til Livs? Signelsen
imod hende kan ende ganske som vor Bekendelse, med at „enhver der
bærer dette Skrift", er sikret. Gello 8 kan iøvrigt følges fra Nutiden langt
tilbage i hedensk Tid, til c. 600 før Kristus. — Til det Træk at Gyprian
1 Citeret efter Roskoff: Geschichte des Teufels II, 222. 2 De orth. fide II,
Kap. 4. — I Praksis har man dog ikke savnet Hekseprocesser, saaledes i Rusland.
s Pauly's Realencycl. d. el. Altws. s. Gello.