Danske Studier. 1923

SIGØJNERSPROG I DANMARK 127
ral, Nat (ada rat 'i Nat', se ada; dives and der rat'sent paa Dagen'.
I det sidste Udtryk er and der neppe tysk an der, men snarere
Sigøjnerpræpositionen andre 'ind(i)'; egl. altsaa 'Dag ind i Natten';
sml. bøhm. z. andro rat 'in die Nacht'). Et ægte Sigøjnerord, udbredt
over Europa i Former, der forudsætter rati (sp. z. raci); det
findes laant af de stockholmske Forbrydere: radja 'natt'. — Det udgaar
fra Indisk: sindhi rate, pali rat ti, sanskrit ratri. (P. I 94,
189, 346, II 273, Bm. I 337, M. VIII 55).
ralsi, And (fra en Biform udgaar Keltringernes retse 'And'; retshori,
som Dorph anfører i samme Betydning, maa egl. være Diminitiv =
'Ælling'). 'And' hedder hos tyske, engelske og ungarske Sigøjnere
retza (sml. e i Keltringeordene ovenfor); oprindeligere synes dog
a-Former som de baskiske Sigøjneres erratsa, de engelskes ratcheta
og de rumænskes raca. — Ordet maa — ligesom rumænsk rata og
ungarsk récze — udgaa fra (slav., snarest) serb. raca 'And'. °(P. II
271, M. I 35, VIII 52).
rivepen, Kjole. — Noteret i Tyskland rlpen eller ri ve pen 'Dragt'; egl.
betyder det 'Klædning' og er en Dannelse paa -pen af Verbet rivåva
'jeg klæder'. — Af ukendt Oprindelse. (P. II 74, M. VIII 87).
roj, Ske (rupiske roj 'Sølvske'). Alm. udbredt Sigøjnerord (deraf de
stockholmske Forbryderes roj 'sked'). — Det gaar tilbage til hindustani
do'I 'Ske'. (P. II 268, Bm. I 225, M. VIII 56).
rom, Mand, Sigøjner. —
romani, Sigøjner- (i Forbindelsen romani sjip 'Sigøjnersprog'). —
Tomni, Kvinde, Sigøjnerske. — Rom er overalt i Europa Sigøjnernes Betegnelse
for 'Mand', specielt 'Sigøjner' (modsat gadzo, se gajo).
Romni er Hunkønsformen hertil (som guruvni til guruv, se grumni);
og romani, egl. ro man o er en adjektivisk Afledning. Sigøjnerne
i Syrien og Mesopotamien kalder sig lom eller dom (Littmann, Zigeuner-Arabisch,
1920, p. 39). Dette Navn gaar saa vel som rom
(med r og l af 'cerebralt' d) tilbage til dom, som i Nordindien, især
de østlige Provinser, betegner en foragtet Kaste, der saa vel ved sit
mørkladne Udseende, som ved sine Beskæftigelser (Musik, Spaaen,
Tyveri) meget minder om Sigøjnerne. Der kan neppe være Tvivl om,
at de og Sigøjnerne bærer samme Navn, og at de mod Vest udvandrede
S. er en dem nærstaaende Stamme. (P. I 35, 42, II 259, 275, 528,
Bm. II 210, M. VIII 56).
rov-, græde („aaben o-Lyd, som dansk aa". Vat raaver de sjavo?
'Hvorfor græder Barnet?' Du rov as sa djes 'Du græder hele Tiden').
Sigøjnerverbet rov-åva (asiat, rovém) 'jeg græder'. — Hænger sammen
med sindhi rol 'having wept' og Sanskritroden rud 'græde'.
(P. II 267, Bm. I 188, 202, 252, M. VIII 57).
rup, Sølv (heraf rupiske 'Sølv-': rupiske roj 'Sølvske'. — Keltringerne
i Jylland har optaget dette Ord; Dorph, der i Rotvælsk Lexikon 1824
havde oversat det ved 'Guld' blev af Rasmus Rask [Dansk Literatur-
Tidende 1824, p. 617] gjort opmærksom paa Fejlen og angav i 2. Udg.
1837 Betydningen som 'Sølv'. Ejendommeligt nok har W. Blankenburg