Danske Studier. 1923

SIGØJNERSPROG I DANMARK 123
'Maulmacher', 'en der bruger Mund'; det er afledet af mui 'Mund' =
sanskrit og pali mukha 'Ansigt'. (P. II 435, Bm. I 266, M. VIII 17).
— Naar Sigøjnerne i Danmark særlig har kaldt Sognefogederne for
'Maulmacher', beror det sikkert paa, at det ved aabent Brev af 31 /s
1589 var disse paabudt, under Trusel om deres Gaardes Fortabelse,
at angive alle Tatere for Lensmanden. (Dyrlund p. 295).
mulo, død. (Stockholms Forbrydersprog har heraf dannet mula 'doda'
og mul ar e 'mordare'; derimod har vort mule 'gennemprygle' intet
hermed at gøre, det er egl. 'slaa paa Mulen'). Egl. Fortids Participium
af Sigøjnerverbet meråva 'jeg dør', udbredt overalt i Europa og Forasien.
— Af Sanskritroden mr 'dø' (beslægtet med lat. mors 'Død' og
med vort Mord). (P. II 448, Bm. I 165, M. VIII 13).
? mutlet, smid (vri mutjet 'smid det væk!'). Et uklart Ord. Der kunde
maaske tænkes paa Sammenhæng med de finske Sigøjneres moskava
eller moske dåva 'jeg støder'; men ogsaa dette er isoleret. (Thesleff,
Wtb. p. 63). Sml. dog ty. z. mukk! 'lad være'(?).
nak, Næse. — Egl. nakh, kendt overalt i Europa (arm. z. lanq, af
*nank). — Lig hindust. nak, sanskr. nåsika, afledt af nasa 'Næse'
(beslægtet m. lat. nasus, vort Næse], Næs). (P. II 320, M. VIII 20).
nak, intet (pen nak! 'sig intet', sml. sji). Svarer til ty. z. na' (»mit
schwer zu beschreibender Aussprache") 'ikke', 'nej'; man tør maaske
formode, at den Slutningslyd, der i Tyskland siges at være vanskelig
at beskrive, har været noget i Retning af det danske „Stød"; et saadant
Strubelukke kan let gaa over til eller opfattes som k. Den normale
Form er z. na, svarende til sanskrit og pali na (og derigennem
til lat. ne, f. Eks. i ne-fas 'U-ret' og got. ni 'ikke'). (P. I 318,
322, M. VIII 19).
? nash, ? syg. (Vat dik de gaje nash 'Hvor ser Manden syg ud'.
„M. siger det saadan"). Et uklart Ord, neppe en forkortet Form af
nas(va)lo 'syg'. Snarere maaske en Erindring om Verbet nas-ava
'jeg gaar bort', 'gaar til Grunde' (af den ensbetydende Sanskritrod
nas; P. II 324, M. VIII 21).
nas(¥a)Io, syg. — Et ægte Sigøjnerord, kendt overalt. — Svarer til sanskrit
na-sabala 'svag', egl. 'ikke kraftig' — en Eufemisme som f. Eks.
lat. infirmus (spansk enfermo) 'syg'. (P. II 323, M. VIII 21).
navlo, forrykt, enfoldig. — Lig ty. z. narvelo 'dum', 'naragtig'. — Maaske
en Afledning af det tyske Narr. (P. II 323). — Dog kunde fi. z.
nar val o 'slet' 'mager' 'elendig' tyde paa, at der har foreligget et
ægte Ord, som blot sekundært er omtydet ved Paavirkn. af ty. Narr.
nevo, ny. — (DSt. 1909, 107 neve). Et ægte Sigøjnerord. Lig sanskrit
og pali nava 'ny' (beslægtet med lat. novus, vort ny). (P. II 321,
M. VIII 22). Paavirkning fra Slavisk (Prince) er usandsynlig.
ni, ikke (i Forbindelsen pug ni 'forraad ikke'). Maa være z. na (sml.
nak ovenfor), paavirket af plattysk nit = nicht. I Tyskland bruges
ofte Forbindelsen na nit.
o, bestemt Artikel (bevaret i Forbindelsen and o rat 'i Natten'; ellers
sædv. erstattet af højtyske eller plattyske Former). Artiklen hedder