Danske Studier. 1923

42 FRA SPROG OG LITTERATUR
at her forelaa det samme Ord som i nogle Banehøje, Barnehøje (S. 7, 34,
114).
At udlede Navne af Forhold ved Klima eller Vejrlig forekommer
mig betænkeligt. Man kan erkende, at en høj Bakke kan kaldes Blæsbjerg,
Vejrhøj, men det er ikke let at tænke sig, at den flade, træklædte
Vejrø (98 Tdr. Ld.) skulde have havt et Klima, der maatte udmærke den
til at faa dette Navn snarere end enhver anden nærliggende 0. „Kunde
ogsaa tænkes sammensat med Dyrenavnet Vædder" — men er dette dog
ikke det eneste rimelige? 1231 hedder den Wæthærø (ikke: Wætherø,
S. 30), netop lige som Wæthærø, nu Vejrø, i Fejøbugten paa Laaland,
der paa samme Maade ligger forrest i en Gruppe af Øer og har Fejø,
med det ligeledes agrariske Navn Fæø, bag sig. Derfor synes jeg ogsaa,
at man kommer uden for al Rimelighed, naar Ælhøj „kunde være det
jyske æl, oln. él, Regnbyge", thi hvad har en Byge at gøre med en Høj?
Det er ogsaa bedre helt at undlade en Tolkning end ved Kavebjærg at
nævne, at det jyske Kave (Snefnug, Isstykker) ikke synes at passe; „der
har muligvis dog været et Verbum kave, svarende til oldn. kafa, svømme
under Vandet, synke i —" (S. 38).
Herved er jeg imidlertid allerede kommen ind paa den tredje Vejledning
til Tolkning af Stednavne, at lytte til Almuens Udtale af disse. At
denne Vej maa staa langt tilbage for de andre Midler, har altid været
mig klart, og den foreliggende Bog kan sikkert ikke bringe ind paa
andre Tanker. Det er vitterligt nok, at Udvalget har ad denne Vej, dog
støttet af nyere Optegnelser, kunnet give mange Navne en bedre Form
end paa Generalstabskortene (Gaardstedgaarde for Gustegaarde, S. 12,
Haastenshøj for Horshøj, S. 14). Man kan ikke heller noksom rose det
skarpe Øre, hvormed Lydene er opfattet, det dybtgaaende Kendskab til
Sproget, hvormed Optegnelsen er gjort; endvidere den Forsigtighed, ja,
man kan sige den Beskedenhed, hvormed Tydningen er givet. Der paatvinges
ikke. Læseren noget vovet, stadig fremstilles det, hvorledes flere
Tolkninger er mulige, der redegøres samvittighedsfuldt for, hvorledes de
opbevarede Former leder i forskellig Retning eller for Modsigelsen mellem
dem og Almueudtalen, ved denne peges der paa, hvordan en Stavelse
kan være udeladt og at dette tabte Led lydlig kan have paavirket Resten
af Navnet til bestemte Ændringer og Forskydninger, eller det antydes, at
en folkelig Etymologi af Navnet eller et andet Stednavn i Nabolavet kan
have forvoldt Indvirkning. Der aabner sig med andre Ord en saadan
Række af Muligheder at Tiltroen til en virksom Hjælp ad denne Vej paa
mange Maader svækkes.
Hertil kommer, at Læseren af Bogen ved en talrig Mængde af disse
Naturnavne ikke véd, til hvilke lokale Forhold Navnet er fæstet, om det
er en Højde eller Lavning, Ager- eller Engjord, noget vidt eller snævert
osv. Til hvilke Terrænforhold sigter saaledes Brokold, Eskehold, Korsdal,
Lange-Ellene, Boppen, Salen, Snerten, Tving og mange andre? Denne
Art Navne findes jo ikke paa Generalstabskortene og maa opledes paa
Matrikelkort eller i Markbøger i Arkiverne, saaledes er man ude af Stand
til at kontrollere Tydningens Rigtighed eller at foreslaa en anden.