Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DEN BESTEMTE ARTIKELS OPRINDELSE OG BRUG 81<br />
vendelsen af det vistnok selvskabte Begreb „Højtryksartikel" — et Begreb,<br />
hvoraf Forf. dog (S. 18) tilstaar, at han ikke vover nogen skarp Formulering.<br />
Men dette var netop i en Monografi som denne, og særlig, naar<br />
Talen er om et nyt, stadig anvendt Begreb, hans uafviselige Pligt. Man<br />
ved jo ellers bogstavelig ikke hvad der tales om; man spørger uvilkaarlig,<br />
om der ikke ganske simpelt menes et demonstrativt Pronomen. Er dette<br />
imidlertid Tilfældet, saa burde Undersøgelsen — hvad der maaske overhovedet<br />
havde været heldigst — gælde disse som Helhed og herunder<br />
den Maade, hvorpaa enkelte af dem under visse Betingelser udvikles til<br />
egentlige Artikler. Man maatte herved for hvert enkelt Sprogtrin (bl. a.<br />
Olddansk, Øst- og Urnordisk, Urgermansk, osv.) først konstatere, hvilke<br />
Demonstrativer der fandtes, hvorledes deres Betydningsomraader var afgrænsede<br />
— og dernæst historisk undersøge, om ved Udviklingen fra Trin<br />
til Trin nogen af dem havde hævet sig til Artikel (samt hvilke Forskydninger,<br />
eventuelt Erstatninger, dette havde medført for de øvrige).<br />
Yderst karakteristisk er den Maade, hvorpaa Betydningsspørgsmaal<br />
flere Steder behandles — eller rettere afvises. Det siges saaledes et<br />
Sted (S. 92), at Brugen vakler mellem æ og den „uden tydelig Regel".<br />
Dette er aabenbart utilfredsstillende; det maa betyde enten at Materialet<br />
er for spinkelt, eller ogsaa, at det er utilstrækkelig analyseret. Et andet<br />
Sted (S. 72) nævnes fra de gammeldanske Love Udtrykkene „Jord", „den<br />
Jord" og „Jorden". Og der tilføjes: „Medens then, thet her endnu afgjort<br />
er paapegende Stedord, staar -en, -et som Artikel, men Meningen<br />
er realiter een og den samme, saa Skalaen viser sig at være glidende.<br />
Jfr. den fuldkomne identiske Mening af nydansk „den Mand dér"<br />
og „Mand-en dér"." De tilsyneladende uskyldige Ord „samme" og<br />
„identisk" bør her anholdes. Man kan nemlig i det daglige Liv meget<br />
vel sige, at to Udtryk betyder det samme, naar de i den givne Situation<br />
faktisk peger paa samme Genstand; deraf følger dog ingenlunde, at de<br />
lexikalsk og grammatisk er Ækvivalenter.<br />
Betydningsforskellen mellem jysk æ og den, hvortil Byskov baade<br />
tidligere og her i Bogen har givet saa fortrinlige Bidrag, er ganske vist<br />
indgaaende behandlet; Forfatterens Interesse og Evne for Semantik synes<br />
dog ogsaa her at have vist sig utilstrækkelig. Man kunde her have ønsket<br />
sig en sammenfattende Angivelse af det jydske æ's Grundbetydning,<br />
hvormed naturligvis menes: det, der forener alle Funktioner i det nuværende<br />
Sprog — og ikke noget i Retning af en saakaldt 'oprindelig' Betydning.<br />
Af Interesse vilde det ogsaa være i denne Sammenhæng at faa<br />
en skarp Formulering af det (aabenbart meget nære) Forhold til Rigsmaalet<br />
efterhængte Artikel; begge er de, som det fremgaar af det givne<br />
Materiale, egennavnsskabende. — Et enkelt lille Punkt fortjener her<br />
at fremdrages. Brugen af æ ved ynkende Udtryk, f. Ex. hos J. Aakjær,<br />
„bør maaske snarest, siger Forf. (S. 108), henføres til Rubriken Højtryksartikel<br />
« hin?J." Er det nu egentlig tilladeligt saaledes at rive en enkelt<br />
Funktion ud af sin Sammenhæng (nemlig med alle øvrige Funktioner<br />
af Nutidsjyskens æ) og tilskrive den en speciel, i dette Tilfælde for-<br />
Dansko <strong>Studier</strong>. <strong>1923</strong>. 6
Change language