Danske Studier. 1923

118 JOHAN MISKOW 06 VIGGO BRØKDAL
nærmeste virkelig hertil svarende er de finske Sigøjneres kola (Flertal)
'Klæder' og de tyskes coola, coole; det sidste er dog af Optegnerne
(og maaske af Folket selv) blandet med og opfattet som Flertal af et
Ord ko lo, k6ro, der betegner en Vams, Pels el. lign. — Vort Ord
synes egl. at betegne 'Stof eller 'Ting', 'Sager' og være Flertal til det
mærkelige Sigøjnerord kåva 'Ting', en Art Pronomen, der omtrent
som fransk c hose (el. machin) eller fellow i Pidgin-English kan
betegne og indtræde for en hvilkensomhelst Genstand. (P. 11 98, 110).
Naar de danske Sigøjnere har den mærkelige Form kavle, kan det
mulig bero paa en Paa virkning fra Ental kova paa Flertal ko le.
ker, Hus (To ker 'hjemme', aabenbart en plattysk Dannelse [= zu Hause].
Fra Sigøjnerne har de jyske Keltringer laant kehr). Fælles for europæiske
Sigøjnerdialekter er khér 'Hus', sml. asiat z. gu ri. — Det
nærmeste tilsvarende er afghansk kor; sml. prakrit ghara og sanskrit
grhå-h 'Hus'. (P. II 116, 153, Bm. 1 166, 182, M. VII 237).
ker-, gøre, lave (Ich kert das gallen 'Jeg laver Mad'. Keres [eller
geres] (a)vri momlia 'Sluk Lyset' [egl. gør L. ud]; smlgn. DSt. 1909,
107 momle veri kern). Former af det overalt hos Sigøjnerne anvendte
Verbum ker-ava, asiat. z. ker-åmi 'jeg gør'. — Hører til den
oldindiske Rod kr 'gøre'. (P. II 111, M. VII 233).
khas, Træ. (Hertil Verbet: De khasjet in de bof 'Det brænder i Ovnen'.
Fra Substantivet er laant: Keltringesprogets kash 'Skov'; 'Kæp',
'Stav', 'Stok'). Ordet er i Formen kast og i Betydningen 'Træ' (hvoraf
'Stok') kendt overalt hos Europas Sigøjnere; asiat. z. gast. — Svarer
til sanskrit kaåtha 'Træ'. Hindustani (Prakrit) saa vel som Pali har
her (t)th for sth; Sigøjnersprogets st udgaar fra samme ariske Grundlag
som alle de indiske Sprog, men stemmer ikke med den nyere,
specielt indiske Udvikling. (P. II 120, 423, Bm. I 315, M. VII 232).
khelepen, Dans. — Dette karakteristiske Ord er udbredt næsten overalt
hos Sigøjnerne i Europa, f. Eks. i Norge kjellipa, i Spanien keliben,
i Grækenland kelibé. Det er en Afledning paa -pen (se dette),
af det alm. kendte Verbum khel-åva 'jeg danser, leger'. — Svarer
til hindustani khelna, sml. pali kil- og sanskrit krld- 'spille', 'lege'.
(P. II 155, Bm. I 239, 244, M. VII 236). Hvis Sigøjnerne allerede
ved Udvandringen fra NV Indiens Grænseegne, som man synes at maatte
antage, har været Musikanter (se basj ovenfor) og Dansere, saa har
de selv allerede dengang betegnet deres Dans med dette Ord.
Kelterasli, en Stamme af Teltsigøjnerne (bruges med foransat le, se dette).
Et uklart Ord.
khil, Smør („med Stødtone"; sml. dog DSt. 1909, 107 kille). Noteret
i Sverige som kill eller cill (Ulrich har begge, dog uden at bemærke,
at det er samme Ord). Overalt i Europa: khil, sml. arm. z. gyl,
asiat. z. kill, kur. — Synes at svare til pali khlra = sanskrit kslra
'Mælk'. (P. II 257, Bm. I 309, M. VII 238).
kime, Lus. — Et af de meget faa rotvælske Ord i vore Optegnelser.
Kimme 'Laus' findes bl. a. i Riedels Worterbuch fra 1750 (Kluge
p. 217). I Norden synes Ordet ellers ikke optegnet.