47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Fokus på arbejdets organisering 18 Fig 1.3 Identificerede barrierer for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdstiden (%) Sundheds- Psykiatri- og Undervisnings- Hele amtet området Socialområdet området Overenskomster 18% 44% 48% 33% Arbejdskultur/forankrede rutiner 39% 41% 30% 38% Vakante stillinger 25% 19% 7% 17% Hensynet til brugerne 21% 24% 21% 21% Økonomiske hensyn 37% 57% 30% 41% Kapacitetsproblemer 39% 23% 21% 27% I Københavns Amt blev der igangsat to forsøgsprojekter på det sociale område. Begge blev dog afsluttet, før de rigtigt kom i gang (se nedenstående tekstboks). Også pilotprojekterne på det sociale område i Vejle og Ribe Amt stoppede før planlagt. På tværs af de tre amter har arbejdstidsprojekterne afledt nogle frugtbare diskussioner og synliggjort en række centrale problemstillinger. Projekterne har vist et behov for at fokusere på arbejdets organisering – både som del af tiltræknings- og fastholdelsesovervejelser, men også for at kvalitetsudvikle relationen til brugerne. Erfaringen er dog, at mange forbedringstiltag kan finde sted inden for de gældende regler – uden decentrale arbejdstidsaftaler. Forsøgsprojekter under “Projekt arbejdstidsreform” På Center for Døve ville man i projektet oprindeligt tage afsæt i den svenske KUPAmodel (se oversigt side 22). Målet var at gøre arbejdstilrettelæggelsen mere smidig under hensyntagen til tolkenes arbejdsmiljø. Ifølge centerchefen måtte centeret imidlertid sande, at de ikke havde tilstrækkelige ledelsesressourcer til at gennemføre projektet. Gladsaxe Ungdomspension konkluderede allerede i opstartsfasen, at projektet var for tidskrævende for en institution med kun ni ansatte. I følge forstanderen havde projektet været mere overskueligt, hvis amtet i højere grad havde taget teten i forhold til de formelle rammer og forhandlingerne med Socialpædagogernes Landsforbund (SL). Sundhedsområdet Rammeaftalen om decentral arbejdstid har kun i begrænset omfang været anvendt på sundhedsområdet i Københavns Amt. Der er i enkelte tilfælde indgået aftaler om lange vagter (se tekstboks på næste side). Andre amter har flere erfaringer med at indgå decentrale aftaler på sundhedsområdet. På sygehusene i Sønderjyllands Amt iværksatte man i 2000 et større arbejdstidsprojekt (se tekstboks på næste side). De formelle rammer blev forhandlet på plads centralt mellem de faglige organisationer og Sønderjyllands Amt. Også på Aalborg Sygehus har man arbejdet med decentrale arbejdstidsaftaler for plejepersonalet. Projektet har resulteret i nye arbejdstidsplaner, – herunder varierende vagtlængder, forskudte møde- og gåtider, samt anvendelse af den såkaldte 3-3-model. Få decentrale arbejdstidsaftaler, – men mange projekter i amtet Den begrænsede anvendelse af rammeaftalen i Københavns Amt skyldes flere forhold. Manglende kendskab til aftalen er én årsag. I følge årets spørgeskemaundersøgelse kender 30% af lederne ikke til rammeaftalen. Andelen er formentligt endnu større. En telefonrundspørge til ca. 80 af de ledere, der havde sat kryds ved, at de havde indgået en decentral arbejdstidsaftale, viste nemlig, at de fleste svar relaterede sig til andre former for lokalaftaler.
Mulighed for 12-timersvagter på skadestuen i Gentofte Ved at indgå en decentral arbejdstidsaftale skabte Skadestuen på Amtssygehuset i Gentofte muligheden for, at medarbejderne fik færre, men til gengæld længere weekendvagter. Initiativet kom fra en gruppe af afdelingens sygeplejersker, der var trætte af weekendvagter. Oversygeplejersken var som udgangspunkt imod ideerne. Forslaget om lange vagter stod i brat kontrast til den årelange kamp for kortere arbejdstid og var ligeledes i strid med nyere arbejdsmiljøanbefalinger. Han indvilligede alligevel i at afprøve ideerne. Så længe det var frivilligt, om sygeplejerskerne ville deltage i projektet, ville det øge valgfriheden for medarbejderne og således være et skridt i retningen af en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Dansk Sygeplejeråd (DSR) var også imod de lange vagter. Først da man på Skadestuen foreslog at få en konsulent fra Sundhedsstyrelsen til at deltage i projektet, var det muligt at forhandle en decentral arbejdstidsaftale på plads med henholdsvis DSR og Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA). Konsulenten skulle sikre en systematisk evaluering af projektet. Projektet blev en succes. Allerede ved midtvejsevalueringen af projektet var der venteliste til 12-timers vagterne, sygefraværet var faldet og arbejdsglæden steget. En række nye initiativer var også dukket op i kølvandet på projektet. De lange vagter gjorde det samtidig muligt at skabe mere sammenhængende patientforløb og bedre parløb med lægerne. Midtvejsevalueringen afslørede dog også, at de sygeplejersker, der ikke deltog i projektet, havde følt, at de burde tage mere overarbejde end dem på 12-timers vagterne. Et problem man straks fik rettet op på, da det kom frem i lyset. Succesen betød, at man forlængede lokalaftalen til 1. april 2003. Fra den dato åbnede overenskomsten op for 12-timers vagter uden en lokal aftale. Arbejdstidsprojekt i Sønderjyllands Amt Sønderjyllands Amt iværksatte i 2000 et omfattende arbejdstidsprojekt. Afdelinger ved sygehusene i Tønder, Sønderborg og Haderslev deltog. De formelle rammer blev forhandlet på plads mellem FOA, DSR og Sønderjyllands Amt. Den indgåede lokalaftale åbnede for vagtlængder på 5-12 timer, ligesom den gav dispensation for 11-timers reglen og kravet om et ugentligt fridøgn. Desuden gjorde lokalaftalen det muligt at etablere en helt ny honoreringsmodel. For at sikre medarbejderne mod lønnedgang indførte man garantiløn i projektperioden og tildelte desuden medarbejderne et funktionstillæg for at være del af lokalaftalen. Afdelingerne kunne herefter tilrettelægge arbejdet på nye måder. Som eksempel satte man på en af de deltagende afdelinger den planlagte vagtmængde per medarbejder 18% lavere end den til stillingen definerede vagtforpligtelse. Resten af timerne blev placeret i en flekstidsbank, som medarbejderne for-valtede. Flekstimerne ydes som en fast del af lønnen, hvilket medfører, at medarbejderne får en højere fast månedsløn. Dermed gjorde man op med særydelsesbegrebet og ikke mindst spekulationen heri. Der var dog stadig rum for, at medarbejderne kunne aftale en højere vagtforpligtelse honoreret med +50% per vagttime. Erfaringen fra projekterne i Sønderjylland er, at medarbejderne har opnået en betydelig fleksibilitet i deres arbejdstid. Samtidig er de blevet mere bevidste om deres forpligtelse til at byde ind på vagter, når behovet opstår. Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Fokus på arbejdets organisering 19
Page 1 and 2: Personalepolitisk Regnskab 2002
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammen
Page 5 and 6: Sammenfatning De seneste års perso
Page 7 and 8: Arbejdspladsvurderinger (APV) Arbej
Page 9: Samlet set er der et solidt fundame
Page 12 and 13: Del 1 Status over arbejdsmiljøarbe
Page 51 and 52: Ledelsesudvikling De senere års le
Page 53 and 54: 3. Kommunikation er en kerneydelse
Page 55 and 56: essourcer og vilkår, som lederen h
Page 57: Teknisk Forvaltnings område Teknis
Page 60 and 61: Del 3 Medarbejderne i tal og ord 58
Page 70 and 71:
Del 3 Medarbejderne i tal og ord 68
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78:
Undersøgelsesdesign 76 Styrken ved
show all

47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?