47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurderinger
32
Gennemgangen af de indsamlede APV’er viser
samtidig, at man på nogle arbejdspladser opfatter
kravet om skriftlighed som et stift lovkrav.
Nogle arbejdspladser giver udtryk for, at de
har indarbejdet APV-tankegangen i hverdagens
rutiner og derfor ikke har nedskrevet alle de
tiltag, der vedrører APV.
Det er naturligvis anbefalelsesværdigt at integrere
APV-arbejdet i dagligdagen, men undlader
man helt den skriftlige dokumentation, er
det svært at systematisere indsatsen og synliggøre
prioriteringer over for nuværende og
kommende medarbejdere.
Fra sikkerhed til fysisk og
psykisk arbejdsmiljø
APV- arbejdet har medført en række forbedringer
af arbejdsmiljøet på amtets arbejdspladser.
Forbedringer på fysiske rammer og redskaber er
i lighed med de forrige år fortsat dominerende,
men mange steder har APV-arbejdet efterhånden
også medført forbedringer i det psykiske
arbejdsmiljø, i arbejdsprocesser og metoder.
Det er også afgørende, at ca. en tredjedel af
lederne og sikkerhedsrepræsentanterne giver
udtryk for, at APV- arbejdet har medført en
forbedret dialog mellem medarbejdere og
ledere. Sådanne forbedringer er vigtige som
fundament for det fortsatte arbejdsmiljøarbejde
(se figur 1.9).
APV-tendenser i amtet
Gennemgangen af en lang række APV’er/APV handleplaner fra amtets arbejdspladser viste en stor alsidighed
i måden at gribe APV-arbejdet an. Trods variationerne er det dog alligevel muligt at inddele APVarbejdet
i to hovedtilgange. Tilgange, der samtidig afspejler forskelle i ambitionsniveauet på tværs af arbejdspladser:
“Når bare vi overholder loven” – den reaktive tilgang
På nogle arbejdspladser er APV-arbejdet primært motiveret af at imødegå lovkravet om hvert tredje år at
udarbejde en APV. På disse arbejdspladser er APV målet fremfor midlet til at systematisere arbejdsmiljøindsatsen.
Denne tilgang gør det vanskeligt at forankre et medejerskab over for udfordringerne i arbejdsmiljøarbejdet.
Tilgangen finder man især på de arbejdspladser, hvor lederen eller sikkerhedsrepræsentanten gennemgår
lokalerne på arbejdspladsen og herefter vurderer, om noget trænger til at blive repareret. Den skriftlige
APV er på baggrund af en sådan kortlægningsproces, typisk inddelt ud fra arbejdspladsens rumfordeling
med påførte kortfattede kommentarer om, hvorvidt de observerede problemer kan og skal udbedres.
En del arbejdspladser undlader i deres APV at præcisere ansvarspersoner eller deadlines for forbedringstiltag
i deres handlingsplan. Sådanne APV’er gør det svært at sikre, at der arbejdes med såvel de små
som de store problemer, uden at noget glemmes. Det er ligeledes svært for udefrakommende, som for
eksempel BST, at gennemskue hvilke problemer, der er blevet løst.
Status-, proces- og dialogorienterede APV – den proaktive tilgang
Den overvejende del af amtets arbejdspladser vælger at inddele APV’en i fysiske, ergonomiske, psykiske,
kemiske og biologiske forhold (ulykkesfarer). En sådan opdeling bidrager til at systematisere indsatsen,
men kan isoleret set ramme skævt af en række vigtige arbejdsmiljøproblemstillinger, som for eksempel
arbejdets organisering. Mange arbejdspladser supplerer som konsekvens heraf med opfølgende undersøgelser
og diskussioner på den enkelte arbejdsplads for at sikre, at alle vigtige arbejdsmiljøproblemstillinger
behandles. Flere arbejdspladser ser det ligeledes hensigtsmæssigt at fokusere på indsatsområder frem
for enkeltproblemer.
En fælles faldgruppe for de fleste APV-tilgange er tendensen til at problemorientere APV-arbejdet frem
for at gøre det visionært, strategisk og målrettet. Mange arbejdspladser er dog blevet opmærksomme på
dette og indarbejder som konsekvens heraf også positive vurderinger af arbejdspladsen i APV’en.