47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Fokus på arbejdets organisering 22 Fremtidige udfordringer Et opgør med de kulturelle og holdningsmæssige barrierer er afgørende for det videre arbejde med “arbejdets organisering” i amtet. Der er behov for omstilling, nytænkning og mod på at bryde med de gamle vaner. Arbejdet med arbejdets organisering er centralt, når arbejdspladserne skal tiltrække og fastholde medarbejdere. En delmålsætning i amtets strategi for tiltrækning, udvikling og fastholdelse handler således om at opbløde faggrænser og udforske nye måder at organisere arbejdet på. Øget fleksibilitet i arbejdstiden vil ofte være et vigtigt skridt i retningen af at skabe mere attraktive arbejdspladser. I forlængelse heraf giver over halvdelen af amtets ledere i dette års spørgeskemaundersøgelse udtryk for, at de har medarbejdere, der efterspørger yderligere fleksibilitet i arbejdstidens tilrettelæggelse. Det er vigtigt at kunne tilbyde medarbejderne en fleksibel arbejdstid – ikke mindst fordi en manglende fleksibilitet kan øge interessen for deltidsansættelse, ansættelse i vikarbureauer og tidlig tilbagetrækning. Manglende fleksibilitet i arbejdets organisering kan således ende med at forstærke eksisterende problemer med at tiltrække og fastholde medarbejdere. Internet sider med viden og erfaringer om arbejdets organisering Mangfoldigheden i amtets ydelser bevirker, at udfordringerne i forhold til arbejdets organisering har meget forskellig karakter på tværs af amtets arbejdspladser. Udviklingen af konkrete tiltag skal derfor primært finde sted på arbejdspladsniveau. Det er på den enkelte arbejdsplads, at ledelse og medarbejdere har de bedste forudsætninger for at tage højde for lokale præmisser og særlige ønsker og behov – samtidig med, at opgaverne sættes i centrum. Diskussioner om arbejdets organisering kan med fordel indledes i MED-udvalgene, i sikkerhedsgruppen, på personalemøder eller i nedsatte projektgrupper. Samtidig har Det Amtslige Hovedudvalg med den nye arbejdsmiljøpolitik et særlig ansvar for at vurdere behovet for eventuelle tværgående initiativer på området. Sektorhovedudvalgene har endvidere ansvaret for at koordinere og igangsætte handling i forhold til de relevante problemstillinger i den enkelte sektor. Det er her væsentligt at nævne, at der i årsplanen for BST-arbejdet i amtet er afsat 600 rådgivningstimer i en incitamentspulje til projekter om arbejdets organisering (se side 26). www.personaleweb.dk Her findes blandt andet rapporterne “Få del i tiden” om erfaringerne med lokale arbejdstidsaftaler www.bar-sosu.dk Branche arbejdsmiljøråd (BAR) Social og Sundhed www.hb.homepage.dk Center for Arbejdstidsforskning www.tretre.dk Materiale om tre-tre modellen www.teknologisk.dk Teknologisk institut har ydet ekstern konsulent bistand til arbejdstidsprojekter i blandt andet Sønderjyllands Amt www.susweb.dk Samarbejde om udvikling på sygehuse
Amtets bedriftssundhedstjeneste Den nye samlede aftale om bedriftssundhedstjenesten for Københavns Amt stiller mange ressourcer til rådighed for amtets arbejdspladser. Der ligger et stort lokalt ansvar for at bruge ressourcerne målrettet til de udfordringer, arbejdspladserne står overfor og i overensstemmelse med amtets arbejdsmiljøpolitik. Mulighederne for at bruge ressourcerne er mangfoldige og kan defineres i samspil med BST-bestillergruppen. Baggrunden for samlingen af bedriftssundhedstjenesten I 2001 blev der taget et regeringsinitiativ til at udvide bedriftssundhedstjenesten. For Københavns Amt indebar det, at pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste fra 1. oktober 2001 blev udvidet til også at omfatte sygehusene. Denne udvidelse af BST-pligten har også betydet, at amtet har fået tilført flere midler – og dermed ressourcer – til betaling af de nye områder omfattet af bedriftssundhedstjenesten. Med udvidelsen af bedriftssundhedstjenesten stod amtet over for at vurdere den hidtidige måde at være tilknyttet bedriftssundhedstjenesten. Amtets områder havde hidtil benyttet flere forskellige bedriftssundhedstjenester. Amtet valgte i stedet at lave et samlet udbud af bedriftssundhedstjenesten. Hensigten var en mulighed for at koordinere de mange arbejdsmiljøressourcer. Når amtet valgte et udbud, fremfor en intern bedriftssundhedstjeneste, var baggrunden hovedsagelig en forventning om hermed hurtigt at få de relevante kompetencer til rådighed og en erfaring med organiseringen af en bedriftssundhedstjeneste, som amtet ville kunne benytte fra første dag. Amtets bedriftssundhedstjeneste I maj 2002 trådte amtets nye aftale med én samlet bedriftssundhedstjeneste, BST Dan- mark a/s, i kraft. Aftalen blev indgået på baggrund af udbudsforretningen og løber frem til udgangen af 2006. Aftalen har medført, at alle de faggrupper og arbejdspladser, der jf. loven skal være omfattet af en bedriftssundhedstjeneste, nu anvender den samme bedriftssundhedstjeneste. Med samlingen af bedriftssundhedstjenesten har Københavns Amt taget et væsentligt skridt mod at målrette og systematisere brugen af bedriftssundhedstjenesten. Hvem er omfattet? Det er ved lov fastlagt hvilke brancher, der skal være omfattet af en bedriftssundhedstjeneste. De brancher, der er omfattet af bedriftssundhedstjenesten, kaldes BST-pligtige. I Københavns Amt er det: Amtssygehusene i Gentofte, Herlev og Glostrup Specialskolerne på Undervisningsområdet Tilbud indenfor Psykiatri- og Socialområdet Beskæftigelsesprojekter under Erhvervs- og Arbejdsmarkedskontoret Udgående funktioner indenfor jord-, vand-, natur-, miljø- og vejområdet Alle ansatte, der udfører et arbejde inden for et BST-pligtigt område, er omfattet. Det gælder uanset, om de pågældende persongrupper arbejder med kerneopgaverne eller sideopgaver, som for eksempel administration, rengøring og kørsel. Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Amtets bedriftssundhedstjeneste 23
Page 1 and 2: Personalepolitisk Regnskab 2002
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammen
Page 5 and 6: Sammenfatning De seneste års perso
Page 7 and 8: Arbejdspladsvurderinger (APV) Arbej
Page 9: Samlet set er der et solidt fundame
Page 12 and 13: Del 1 Status over arbejdsmiljøarbe
Page 51 and 52: Ledelsesudvikling De senere års le
Page 53 and 54: 3. Kommunikation er en kerneydelse
Page 55 and 56: essourcer og vilkår, som lederen h
Page 57: Teknisk Forvaltnings område Teknis
Page 60 and 61: Del 3 Medarbejderne i tal og ord 58
Page 74 and 75:
Del 3 Medarbejderne i tal og ord 72
Page 76 and 77:
Del 3 Medarbejderne i tal og ord 74
Page 78:
Undersøgelsesdesign 76 Styrken ved
show all

47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?