47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Del 3 Medarbejderne i tal og ord 72 Aldersudviklingen i Københavns Amt En stadig større gruppe af amtets ansatte er over 50 år. 32% er nu over 50 år, se figur 3.16. Samtidig steg aldersgennemsnittet igen i 2002, så gennemsnitsalderen nu er 42,8 år – jf. tabel 1.6 i bilag 1. For AC’ere, HK’ere, læger samt social- og sundhedspersonale er der tale om et svagt fald i den gennemsnitlige alder. Det er endnu for tidligt at vurdere, om den svagt faldende gennemsnitsalder særligt for HK’erne er et udtryk for almindelige bevægelser eller om det, sammenholdt med at 44% af HK’erne er over 50 år, måske er det første skridt i et generationsskifte. For samtlige øvrige faggrupper opleves en lille stigning i gennemsnitsalderen. Der kan endnu ikke ses bevægelser i faggruppen, magistre og lærere, der antyder et begyndende generationsskifte. Andelen over 50 år i denne gruppe er på 54% og kun steget svagt siden 2001. Ledernes alderssammensætning Ledernes alderssammensætning betyder, at godt 70% af amtets ledere er over 50 år (se figur 3.17). 18% af lederne er over 60 år. Både på Psykiatri- og Socialområdet, samt inden for Sundhedsområdet er det samlede antal ledere over 50 år ca. 70%, mens det inden for Undervisningsområdet er 83% af alle ledere, der er over 50 år. En højere gennemsnitsalder har især rektorerne med 57,3 år og administrerende overlæger med 56,5 år. Figur 3.17 Aldersfordelingen for institutionsledere, afdelingsledere på sygehuse 2002/2003, administrative chefer Aldersgrupper Under 40 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år I alt Antal ledere 8 26 60 87 89 47 11 328 Procentfordeling 2,4 7,9 18,3 26,5 27,1 14,3 3,4 100,0 Kilde: Silkeborg Data Udvikling af rummelige arbejdspladser Amtet har siden begyndelsen af 1999 haft en målsætning om udvikling af rummelige amtslige arbejdspladser. Indsatsen består overvejende af rådgivning i personalesager. Rådgivningen kan omhandle muligheder for at forblive i job på ordinære vilkår, overgang til job på særlige vilkår, samt arbejdspladsernes vilkår generelt – eksempelvis sygefravær og arbejdsmiljø. I rådgivningssagerne har der ofte været samarbejdet med bedriftssundhedstjenesten. Desuden består indsatsen i at administrere amtets centrale pulje på 5,5 mio. kr. til job på særlige vilkår. Amtets mål om, at 1% af samtlige stillinger skal være job på særlige vilkår, er gennem de seneste 2 år tæt på at være opfyldt. Job på særlig vilkår udgør 0,9% af amtets stillinger, svarende til 184 stillinger. 2/3 af de rådgivningssager, der er blevet afsluttet i 2002, er endt med, at de ansatte er blevet fastholdt enten i amtet eller på arbejdsmarkedet i øvrigt. Cirka 2/3 af rådgivningssagerne i henholdsvis 2001 og 2002 er nye sager, mens 1/3 er igangværende sager fra det foregående år. Job på særlige vilkår fordeler sig med: 17 uformelle skånejob (46 i 2001) 33 aftalebaserede skånejob (53 i 2001) 76 fleksjob (41 i 2001) 58 skånejob (45 i 2001)
Figur 3.18 Orlovsansøgninger (minus barselsorlov før 24. uge) fra 1994-2002 (antal) 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 1994 1995 1996 1997 160 af stillingerne er etableret på Psykiatri- og Socialområdet, samt på Sundhedsområdet. For Socialområdet er stillingerne særligt oprettet på bo- og dagtilbud for voksne. På Sundhedsområdet har Amtssygehuset i Herlev den største del af jobbene. Jobtræning I 2002 var der i gennemsnit ansat 402 fuldtidsaktiverede på amtets arbejdspladser og praktiske projekter. Forvaltningens evalueringer viser, at jobtræning på amtets ordinære arbejdspladser fortsat har en høj effekt, selv om der er sket et lille fald i forhold til tidligere år. Således begyndte omkring 45% af de ophørte i enten ordinært arbejde eller uddannelse. Orlov Gennem de seneste år er der sket et fald i antallet af orlovsansøgninger i amtet. Fra 2001 til 2002 er der sket et fald fra 1057 til 876 orlovsansøgninger, heraf blev 856 bevilget i 2002. Faldet skal primært findes i orlovstyperne uddannelsesorlov og orlov uden løn, da antallet af ansøgninger til børnepasnings- og barselsorlov efter 24. uge er steget ganske svagt. 1998 1999 2000 2001 2002 Afskedigelser Antallet af uansøgte afskedigelser er i 2002 steget svagt fra 221 i 2001 til 237. Som det fremgår af figur 3.19, er antallet af uansøgte afskedigelser set over de seneste år imidlertid fortsat på et lavt niveau. Godt 30% af det samlede antal uansøgte afskedigelser i 2002 skyldtes sygdom. Derudover har prøvetiden og manglende kvalitet i arbejdet været de væsentligste årsager (se figur 3.20). Sammenlignet med 2001 er der i 2002 en fordobling af afskedigelser på grund af opgave- og stillingsændringer. En forklaring herpå kan være forvaltningsændringerne i 2002. Samtidig er der i 2002 sket et fald i antallet af afskedigelser begrundet i manglende dokumentation for fravær, hvilket kan tyde på en ledelsesmæssig opstramning i forhold til fravær. Del 3 Medarbejderne i tal og ord 73
Page 1 and 2:
Personalepolitisk Regnskab 2002
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammen
Page 5 and 6:
Sammenfatning De seneste års perso
Page 7 and 8:
Arbejdspladsvurderinger (APV) Arbej
Page 9:
Samlet set er der et solidt fundame
Page 12 and 13:
Del 1 Status over arbejdsmiljøarbe
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25: Del 1 Status over arbejdsmiljøarbe
Page 51 and 52: Ledelsesudvikling De senere års le
Page 53 and 54: 3. Kommunikation er en kerneydelse
Page 55 and 56: essourcer og vilkår, som lederen h
Page 57: Teknisk Forvaltnings område Teknis
Page 60 and 61: Del 3 Medarbejderne i tal og ord 58
Page 78: Undersøgelsesdesign 76 Styrken ved
show all

47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?