47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Fra fravær til nærvær
40
Der kan være mange årsager til, at nogle sektorområder
og faggrupper har et større sygefravær
end andre. En hyppigt anført årsag er forskelle
i arbejdsmiljøet, jævnfør Arbejdsmiljøinstituttets
undersøgelse om arbejdsmiljø og fravær (se
side 45). For eksempel er arbejde med bøjet
ryg og nakke, ensidigt gentaget arbejde og
tunge løft en del af arbejdsvilkårene for nogle
af de føromtalte faggrupper. Ligeledes kan skifteholdsarbejde
og arbejde med belastende bruger-
og klientkontakt påvirke sygefraværet,
jævnfør Personalepolitisk Regnskab 1999.
I en undersøgelse om arbejdsmiljø og fravær fra
Amtssygehuset i Glostrup, (se side 45), er det
også blevet dokumenteret, at arbejdsmiljøfaktorer
som eksempelvis indflydelse, ansvar og
udvikling i arbejdet kan påvirke sygefraværet.
En af udfordringerne for amtets nye arbejdsmiljøpolitik
er i samspil med bedriftssundhedstjenesten
at medvirke til at nedbringe sygefraværet
gennem et øget fokus på arbejdsmiljøet
på de enkelte sektorområder.
Fald i andel af medarbejdere med sygefravær
Andelen af medarbejdere med sygefravær er
faldet 4 procentpoint fra 2001 til 2002. I 2002
er kun 58% af samtlige medarbejdere registreret
for sygefravær (figur 1.15).
Amtet udarbejder årligt i tilknytning til Personalepolitisk
Regnskab en oversigt over sygefraværet
på de enkelte arbejdspladser med henblik
på identifikation af arbejdspladser med særligt
højt (over 15 dage arbejdssygedage pr. medarbejder)
eller hyppigt (over 3 perioder pr. medarbejder)
sygefravær. Formålet med oversigten
er at give et værktøj til lokale indsatser på
området.
Oversigten for 2002 viser, at ca. 15% af amtets
arbejdspladser har et særligt højt eller hyppigt
sygefravær mod ca. 11% af arbejdspladserne i
2001. I denne statistik er fraværet korrigeret
for langtidsfravær, alder og køn. Stigningen i
antal arbejdspladser på oversigten i 2002 kan i
sig selv signalere et fortsat behov for en målrettet
indsats for at nedbringe fraværet på disse
arbejdspladser. Samtidig kan der også uden for
listen findes arbejdspladser, hvor langtidsfravær,
alders- eller/og kønsbetinget fravær udgør
et problem, der skal håndteres.
Det forhold, at mange medarbejdere slet ikke er
syge, samt at flertallet af amtets arbejdspladser
Figur 1.14 Udviklingen i sygefraværet 2001-2002 og fordeling af kort- og langtidsfravær
for faggrupper i 2002 (arbejdssygedage og procent)
Arbejdssygedage Arbejdssygedage Korttidsfravær Langtidsfravær
2002 2001 i % 2002 i % 2002
AC’ere 7,8 6,9 61,7 38,3
HK’ere 11,8 11,3 60,2 39,8
Håndværkere mv. 15,8 15,4 52,0 48,0
Læger 5,7 5,3 68,4 31,6
Magistre og lærere 8,1 8,1 47,0 53,0
Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 14,2 13,5 65,5 34,5
Pædagoger 16,7 16,1 48,4 51,6
Social- og sundhedspersonale 18,7 18,3 53,0 47,0
Sygeplejersker 13,3 13,1 61,0 39,0
Øvrige 10,8 10,0 52,1 47,9
Øvrigt plejepersonale 10,4 10,0 69,9 30,1
Total 12,8 12,4 56 44